Jeg er også ganske positiv efter kampen i går. Foruden Bissecks afgang, er truppen blevet styrket væsentligt, og det er meget positivt, at der er hentet spillere ind, som går direkte ind og kandiderer til en startplads - helt sikkert mest tydeligt i Bech og Knudsen (og Beijmo, men han var der jo i forvejen)
Kan det skabe noget utilfredshed, hvis Mikael Anderson pludselig ikke spiller hver gang? Det kan det nok godt, men det er også en naturlig udvikling af klubben og en naturlig følgeeffekt af vores voksende økonomi, at der gradvist skal blive skarpere og skarpere konkurrence på de forskellige positioner. Fra midtbanen og fremefter er der en nogenlunde skarp konkurrence på alle pladser, mens der i forsvaret og på målmandsposten pt er temmelig meget carte blanche til dårlige præstationer, før man bliver sat af, da reserverne simpelthen er på for lavt niveau endnu. Jeg håber i forlængelse deraf, at Anker hentes ind til midterforsvaret.
Mht. målmandsposten, så skrev jeg i en anden tråd i går, at det virker som et ambitiøst projekt af Stig Inge at gå efter en 26-årig Championship spiller med 39 landskampe for Nordirland på CV´et. Især når Jesper Hansen er blandt holdets ledere, og en ny målmand først må være udset til at overtage pladsen næste år. Kan en mand med det CV og med interesse fra Sheffield Wednesday og Birmingham tage sig til takke med det? Næppe. Jeg tænker, at der skal garantier om spilletid på bordet, før et skifte til Superligaen for alvor er interessent for sådan en spiller.
Istedet ville jeg faktisk ville foretrække, at man hentede en nogenlunde kompetent reserve ind til den kommende sæson. Bare på en ét år lang kontrakt måske. Strategien lader dog til at være, at Stig Inge vil finde den langsigtede løsning nu, men at den målmand man henter først skal stå fast om et år. Udfordringen er, at dette begrænser udvalget temmelig meget, for jo mere kompetent en målmand er, jo mere vil han forlange spilletid som forudsætning for at skifte til AGF.
Derfor så jeg hellere, at vi ventede til næste år for så at betale, hvad det måtte koste at få den helt rigtige målmand ind, i stedet for at hente en målmand ind nu og så gå på kompromis med kriterier som alder, nationalitet og kvalitet, fordi en del af pakken, vi tilbyder, også er en første sæson uden spilletid.