Snak

Mere indhold efter annoncen
Shit et cirkus.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg ved ikke, hvad man skal være mest sur over.

Den enorme betydning dommer og VAR får for kampen eller, hvordan vi holder et bovlamt SIF-mandskab helt væk og alligevel indkasserer to mål og smider 3 "sikre" points i overtiden.

Virkeligt en mærkelig kamp med mange ansigter. Først og fremmest skal vi blive meget skarpere i kontrafasen. I de sidste 20 min spiller vi os let igennem deres pres, men vi er virkeligt ringe til at få omsat overtal eller fx 3 mod 3 til gode målchancer.

To tabte points.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Vi kunne have lukket kampen en god halv times tid inde i første halvleg. At vi ikke gør det, lader til at sætte sig. Vi bliver tilfredse med en etmålsføring og begynder at drible på midtbanen. Det sætter sig i begge ender, der i stedet for at spille fodbold sætter sig ned og læser Anders And-blade. Et overset straffe giver to hurtige mål imod og så er Fanden løs i Laksegade. At vi så får et totalt fejlagtigt dømt straffespark den anden vej, gør bare det hele endnu mere ongo bongo.

Det irriterer mig helt vildt, at vores midtbanespillere tager to-tre træk for meget, i stedet for enten at spille den rundt mellem kæderne eller aflevere fremadrettet. Det giver Silkeborgs spillere blod på tanden til at udfordre os, når vi begynder at lune bolden for længe og tager underlige beslutninger med dribleture ind gennem deres kæder.

OB næste gang skal helst give en sejr eller et cleansheet, for at få stabiliteten tilbage. Der lidt for meget sløseri i disse dage.

Havde vi nu bare lukket kampen tidligere, så er jeg sikker på, at man havde spillet med den nødvendige sikkerhed og selvtillid til, at kampen aldrig var kommet i fare.
Det er pisseirriterende.

Vi bliver netop bedre og bedre til første fase og spiller os flot igennem deres kæder for på mærkværdig vis at træde i bolden, tage et træk for meget, vælge den forkerte løsning, misse en simpel tæmning eller aflevering.

TK og Mølgaard er fremragende til at sætte spillet, men det er bare helt vildt uskarpt derfra.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg synes også Mølgaard og i særdeleshed TK var dygtige i dag. TK havde enkelte gennembrud, der var Bisseck værdig. Han slås desværre med, at være højrebenet, men mon ikke han får styr på det?

Nøj, hvor er det en irriterende følelse at sidde med i aften - på trods af det ene point. Simpelthen torskedumt at smide den kamp på gulvet.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er glad for at du fremhæver TK. Jeg var af og til i tvivl om det var Bech eller TK der førte bolden frem, men det var TK i alle tilfælde. Virkelig en god kamp fra hans side offensivt.

Og en perfekt spillet kamp af os defensivt i 90 minutter. At vi så vælger at lade et blødt indlæg skabe problemer kan undskyldes, men at vi er så passive på nedfaldsbolden efterfølgende er meget atypisk os. Og det samme gælder 2-1 scoringen hvor vi slet ikke presser den eneste spilmulighed, som står på kanten af feltet og med en inderside kan gøre det det til 2-1. Jeg var målløs.

Mærkeligt at gå fra stadion som en lettet mand over, at vi ikke tabte, når vi havde sejren i vores hule hånd. Mega heldigt, at VAR ville det anderledes og ikke bare gav os et tyndt straffespark, men også et uforståeligt tyndt omspark.

Det her var, som flere i tråden også nævner, i virkeligheden en form for status på hvor agf er. Vi møder et midterhold, som ikke rigtig har fundet formen, på hjemmebane og vi spiller vel sagtens vores dårligste kamp i år. Defensivt havde vi ok styr på det, men offensivt var vi tandløse. Måske er SIF ikke yndlingsmodstanderen, men jeg har sjældent set en mere kedelig kamp med agf, lige med undtagelse af VAR optrædnen til sidst. Hvis det her vitterligt er et statustjek af vores reelle niveau, så bør SIB få travlt her i resten af august. Duelund ligner en mand uden selvtillid og den hype Bech medbragte er vist faldet til jorden igen. Ingen af dem gjorde en forskel.

Jeg håber det bare var en dårlig dag på kontoret.
Jeg synes vi virkede ufokuserede og taktisk udklasseret i vores opspil. Vi havde svært ved at komme ud af deres pres i opspillet. Og Mølgaard var ukarakteristisk usikker.

En virkelig sløv kamp - og ja, Tobias Bech blev aldrig involveret. Måske vi manglede Mads Emil.

TK begynder virkelig at se god ud.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Uenig, Britz. Duelund er ikke så farlig som håbet, men han burde ret beset være tildelt et straffespark, ligesom han fremtvinger straffesparket til slut. Det er to (potentielt) afgørende situationer. At du kalder straffesparket tyndt, er heller ikke korrekt. Det er lige efter regelbogen - som du så kan synes om, hvad du vil (og som jeg sikkert er enig med dig i).
Hey, jeg er bagstiv og burde ikke kommentere herinde i min tilstand, men selv efter 4-5 gennemsyn på storskærmen kan jeg ikke få øje på noget straffespark i den første situation. Duelund smider sig allerede inden berøringen uden kontrol over bolden og forsvarsspilleren forsøger at undgå kontakten.
Ved det andet straffespark, hvor vi fik det tildelt, rammer vi forsvarsspillerens støttearm, som vi ellers, de sidste års tid, er blevet belært i er fredet.

Og det er jo ikke fordi jeg ikke gerne vil have et straffespark, men jeg kan ikke se det. Måske mine øjne fungerer bedre i morgen.

Udover straffesparkene, synes du så han viste noget særlig højt niveau i de aktioner han var involveret i?
Jeg vil gerne gense episoden, hvor Duelund i det 83`ne minut, bliver nedlagt af Silkeborgs stopper Alexander Busch.

Er der nogen, der kan finde et video klip af episoden?
Så må i meget gerne dele linket her.

Annonce