Snak

Mere indhold efter annoncen
PM er simpelthen for fed. Kan vi holde ham i klubben efter endt karriere vil det være fantastisk. Og ja, måske holder man ham på banen fordi han er anfører, med alt hvad det betyder bl.a. at han måske er dygtig til at hjælpe holdet med at holde fokus, men ganske sikkert også fordi han er så stærk med låget. Her tænker jeg specielt på defensive dødbold, hvor modstanderne typisk vil bombarede os og opsøge dødbold, hvis vi er foran.

Klart, det ville være lækkert, hvis vi havde en skarp omstillingsspiller til at ligge fremme til sidst, når vi var foran - men det har vi så ikke.

Jeg hørte lige lidt Mediano og de bliver ved med at rose os for vores gode spil. Især i sammenligning med Uwes håndbremse, som blev sluppet da mesterskabsspillet begyndt for et halvt års tid siden. Og jeg er da enig, vi spiller betydeligt mere fodbold end dengang, og det klæder os, men jeg mener nu ikke at vi har været så overbevisende i de seneste kampe, som de gør det til. Men måske jeg forventer for meget af holdet, jeg synes bare stadig at vi lidt for ofte har problemer med at spille den ud fra forsvaret, det så jeg både mod Silkeborg og Lyngby, og vi burde også skabe flere chancer end vi gør. Der mangler noget før jeg ryger op på den helt store anerkendelses-klinge. Også vores modstandere taget i betragtning, det er ikke toppen af poppen vi har mødt og som vi har slået.

Nu bliver det spændende med transfervinduet. Jeg hørte rygter om at Mikael Andersson til Brugge var en done deal, men ved ikke om det har noget på sig. Men jeg fornemmer at vi godt kunne få nogle dage med aktivitet ind og ud.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Jeg fornemmer også, at vi får et hektisk vindue her i slutningen. TK kan nemt ryge sammen med Anderson. Det efterlader en plads på midten og i forsvaret, der nok skal fyldes ud, trods alt. Vi har en venstrebenet stopper i Anker, der så fin ud i de få minutter han fik, og så har vi nogle ubeskrevne midtbanespillere, som står lidt i et dødvande. Numerisk er vi sikkert fint med, men hvis TK og Anderson ryger, forventer jeg, at man henter ind minimum af Magnus Knudsen-kvalitet.
Ja, og det gode er at man har haft rig mulighed for at forberede sig. Så selvom det kan være svært at navigere i transfervinduets sidste dage, så må SiB have en prioriteret liste klar over MA-erstatninger. Nogen der har hørt noget på vandrørene?

Også spændende om der er noget på Casper Højer-rygterne. Træls med de skader han åbenbart er begyndt at rende ind i, men han kunne sgu være en fin spiller at få retur.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
I forhold til det gode spil, så mener jeg, der er en pointe i, at AGF spiller langt bedre med kuglen end hvad vi er vant til. Flytter bolden hurtigere og har langt flere førstegangsberøringer. Men når det ikke lykkes, så slår holdet om i et underligt dødvande, hvor modstanderen kan få initiativet. Vi skal afslutte vores gode perioder med mål, så vi også får både 2 og 3målsføringen. Der kan jeg godt savne noget mere kynisme, trods alt.

Jeg er sikker på, at man internt i klubben er pinligt bevidst om de manglende mål og den seneste kamp var da også et svendestykke udi målsøgende spil. Vi mangler ganske enkelt bedre afsluttere og Mikael Anderson bliver det desværre aldrig. Heller ikke selvom han er inde i en rigtig god stime.
Nej der tror jeg mest af alt på Tobias Bech. Synes hans første kamp(e) var meget opløftende både ift. mål men også spilintelligens og han lavede jo også mål i Tyskland. Desværre er han, af årsager jeg ikke kender til eller kan få øje på, faldet i niveau sidenhen, men jeg tror på at han kan levere de mål, vi sådan savner fra vores offensive midtbanepositioner.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg har også stadig god tillid til Tobias Bech. Han er meget aggressiv på banen og ekstremt fokuseret på modstanderens mål. Samtidig er han en ivrig afslutter og dem skal vi også have nogle af. Vi skal have mindre indlægsspil og mere direkte spil langs jorden og ind i feltet, så vi kan lukrere lidt på nogle tilfældigheder indimellem.

Jeg tror Tobias Bech mangler en back han kan spille i overlappet med. Gift Links er ikke løsningen og Eric Kahl lader endnu meget tilbage at ønske. Kom nu bare hjem, Casper Højer.
Tja jeg synes netop ikke at Bech er kommet frem til det store på trods af en del starter. Anderson virker som han der kommer frem til klart mest at trioen; Anderson, Duelund og Bech. Lige for tiden foretrækker jeg Duelund for Bech, da han i det mindste kan holde på bolden. Det kan være noget andet når MEM kommer tilbage.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Jeg er ikke uenig i, at vores nuværende starter gør det rigtig flot. Det var måske lige så meget en kommentar til, at jeg slet ikke har mistet troen på Tobias Bech. Det er rigtig fint, at vi har flere strenge at spille på.

Jeg savner i øvrigt Mads Emil som balancespiller på holdet. Jeg gad nok vide, hvornår han er tilbage igen.
Mistet troen har jeg heller ikke. Jeg tror bare at jeg har været en smule skuffet, men jeg havde også høje forventninger til Bech. Jeg tror nu stadig nok at det skal blive godt når han er helt spillet ind på holdet, og i sin nye rolle.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
I de første par kampe synes jeg bare han var virkelig god til at fastholde bolden, være fysisk og med gode visioner for sine medspillere. Han viste noget intelligens som jeg har savnet - især fra Andersson. Men mod SIF var hen helt anonym og mod Lyngby synes jeg heller ikke han fik sat et aftryk.

Forhåbentligt er det bare et spørgsmål om tilvænning og selvtillid.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Annonce