Snak

Mere indhold efter annoncen
Forhåbentligt er det bare en tilvænningsting. Jeg synes han startede rigtig godt ud og mod Nordsjælland kom han ind og var et rigtig friskt pust, hvor han tog et hurtigt træk og afsluttede. Det som havde taget resten af holdet 70 min om at opnå, formåede han at gøre på få minutter.

Desværre har han ikke fastholdt det momentum og han famler i den grad efter rytmen og successoplevelserne. Det er rigtigt nok, at Beijmo er en sjovere legemakker end Kahl er, men Bech har været prøvet i begge sider uden mærkbar forskel.

Jeg håber bare, at det ikke er taktikken der agerer spændetrøje for ham lige nu. Som type er han jo ellers lige hvad vi har brug for, med sin fysik, teknik og afslutningsevner. Hvis han bliver sluppet fri, så vil han jo netop kunne gå med i feltet og gøre en forskel, men han bør også være teknisk god nok til at gå med i spillet. Jeg håber ikke, at problemet ligger i, at han ikke får lov til at blive sluppet fri, men derimod, at han "bare" mangler selvtillid og relationer.
Udgående transfers:
- Daghim: 21mill (+vidersalgsklausuler)
- TK: 22mill (+vidersalgsklausuler)
- Anderson: ?

Indgående transfers:
- Nogen rygter?

Positivt med forlængelsen af NP og forhandlingerne med PM, om ikke andet så for at se ham i en trænerrolle i fremtiden.

Nu er Mucolli desværre skiftet, så han er ikke længere relevant, men hvis vi bliver herhjemme, så synes jeg Chukwuani fra Lyngby var et ret stor mundfuld for vores spillere i søndags. Han gjorde stort set hvad det passede ham, men spørgsmålet er om han er interesseret i os. Han har vist tidligere været rygtet til Tyrkiet.
Det har været lidt et vildt vindue på ud-siden. Det er rigtig fint, at vi nu også kan sælge talenter til en høj pris. Vi kan ikke forvente at se dem tage hele turen fra vugge til grav i klubben - ikke med fodbolden som den er i dag. Derfor er det altså også en fornøjelse, at vi kan sælge egenavl dyrt og så købe førsteholdsspillere, der kan holde klubben på et stabilt højt niveau.

Daghim har jeg ikke set nok med til at kunne bedømme ham, og i det jeg har set, har han virket meget overtændt. Men RB Salzburg må se noget i ham og det skal ikke undre mig, hvis han bliver et stort dansk navn engang. Og hvor er det en fed case, at vi nuppede ham gratis fra FCK, for så at sælge ham meget dyrt.

TK mener jeg skal erstattes og det samme med Anderson, såfremt han ryger.

Og hvilken fornøjelse, at Pollemayn forlænger.
Jeg troede faktisk, at vi var færdige med at handle, men hvis både TK og Daghim ryger, så skal der simpelthen noget ind den anden vej. TK har været starter, og Daghim har været en af de faste indskiftningsspillere i sæsonen hidtil, så når Uwe spiller truppen så ufatteligt smalt, som han gør, så skal der simpelthen erstatninger til, når to af de hyppigt benyttede spillere ryger.

I min verden skal TK erstattes 1-1, mens vi skal have en midtbanespiller mere, hvis Uwe simpelthen ikke tror på Duncan. Jeg kunne godt tænke mig, at vi sigtede efter eksempelvis Lars Kramer eller Oliver Provstgaard. Helst Provstgaard naturligvis, men de kunne godt begge to blive dyre at hente, især så sent i vinduet.
tk startede sæsonen meget shaky, men synes han har været blandt vores bedste spillere de sidste 3-4 kampe. Han skal erstattes hvis han ryger. Selv hvis Anker kan udfylde positionen så nytter det ikke noget at der ikke er konkurrence om pladserne.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
TK ryger ifølge BT: https://www.bt.dk/transfervinduet/bt-afsloerer-agf-saelger-thomas-kristensen-til-udinese-rejser-onsdag

Det er lidt en bombe for hvem skal erstatte ham?
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Jeg ser ikke TK som det store tab. Han minder utroligt meget om Hausner - gode kampe i ny og næ, men alt for store og betydningsfulde fejl. 22 millioner + videresalg er, synes jeg, et fint salg. Men det betyder også, at vi kun har én reserve (Akoto eller Anker), og det er ikke noget, når vi spiller med tre i midten. Jeg forventer derfor, at Stig har en erstatning på plads - og det må gerne være en, der kan gå direkte i start-11.

Et salg af Anderson gruer jeg derfor heller ikke for længere. Det vil ganske enkelt være for stor udskiftning til, at jeg tror på, at Stig går med til det.

Nu har jeg set Casper Højer nævnt utroligt mange gange på Twitter - men nok udelukkende af fans, der håber. Har en af jer set noget decideret rygte om det - og vil det overhovedet give mening taget hans skader i betragtning?

Der er gang i svingdøren, men altså ingen rygter om mulige tilgange - har Stig styr på situationen og har ikke bare dollartegn i øjnene?
Og så kom der lidt: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/agf/agf-sender-bud-til-portugal-jagter-afloeser-for-profil/9928937 Vi skulle ifølge Ekstrabladet have budt på 21-årige Adrian Bajrami fra Benfica. En venstrebenet stopper med et par landskampe for Albanien.

Lyder som en spændende spiller, der profilmæssigt vel passer godt som afløser. Ung, venstrebenet og med landskampe som må borge for en vis kvalitet.
22 mio kr. for TK er lidt undervældende efter omstændighederne i dagens marked. TK har lavet nogle fejl, men også vist nogle kompetencer, der er meget efterspurgte i moderne fodbold.

Nu må vi så også se, hvad det lander på, da AGF angiveligt har afvist flere bud. Derudover afhænger meget også af klausulerne.

Under alle omstændigheder skal vi hente en midterstopper, hvis TK sælges - og gerne en venstrebenet imø.

Derudover ser vi også tynde ud på de offensive pladser. Vi har Sauer og Bjur som trupspillere og Bech kan med sin fysik og evne til at spille med ryggen mod mål godt agere 3. angriber, men kompetencemæssigt mangler vi "en håndgranat", der ligesom Mikael Anderson med fart, flair og dybdeløb kan skabe kaos Adam Daghim spille også lidt den rolle som indskifter.

Edit: Og så bringer dillen netop en venstrebenet stopper på banen. Det lyder interessant, selvom det er meget svært at vurdere niveau og potentialet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Generelt må man også sige, at transfervinduet er endt i en voldsom slutspurt.

Man går sjældent igennem august uden handler, men der sker væsentligt mere en forventet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce