Snak

Mere indhold efter annoncen
Offensiven er så tandløs. Vi er farlige på dødbolde. thats it.

Det skal nok give en masse uafgjorte og også en del 1-målssejre i løbet af sæsonen. Men det bliver svært at vinde mange kampe.

Vi er dog uheldige i dag. Viborg skaber heller ikke meget og vi brænder et par store efter hjørne.
Der er måske for langt ned til VB og Hvidovre til at vi skal tage de værste krisebetegnelser frem, men man kan vel godt kalde AGF for et hold i krise.

Viborg er lysår fra deres niveau fra sidste år, men lange bolde på Ementa er åbenbart nok til slå AGF. Elendigt forsvarsspil på det andet mål. Vi spiller mange jævnbyrdige kampe, men vi vinder ingen af dem og får i bedste fald et kryds.

Resten af efteråret bliver et spørgsmål om, hvor langt AGF ender fra Top 6. Jeg synes ikke, at vi spillemæssigt var dårligere end VFF, men vi har svært ved at skabe chancer i åbent spil og er langt mindre effektive end vores modstandere. Beijmos gigaafbrændere og VFF´s højrebacks kølighed siger det hele.

Taktisk må man dog også være skuffet over, at vi ikke forsøge at holde momentum efter udligning og taktisk er det bizart, at vi ikke forsøge indlæggene i 4-4-2.

Nu venter et stensikkert nederlag mod FCK og en meget tung landsholdspause.

Jeg får dårlig mave over udsigten til, at vi skal møde Top 3 på udebane i de fire sidste kampe inden vinterpausen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det er da uheldigt og træls, at de laver en ubekendthed ved 1-0 målet. Det skal bare ikke undskylde, at AGF igennem lang tid nu, spiller som et førstedivisionshold.

Vi er meget ringe og laver for mange børnefejl. Samtidig formår vi ikke at lukke kampene, når vi har overtaget og så har vi svært ved at fastholde tempo. Når start-11 skiftes ud efter 60. minut, så falder momentum voldsomt med bolden. Det er rigtig skidt og jeg kan ikke helt gennemskue, hvad trænerteamet gør for, at ændre tingene. Nu var der godt nok lidt rotation i dag, men gameplanen er tilsyneladende den samme.

Og så mener jeg stadig ikke, at Jesper Hansen er svaret i buret. Påfuglen laver måske nogle dumheder, men Jesper Hansen er ikke 30 år længere - al ære og respekt for hans karriere i øvrigt.
Vi er der hvor Stig har handlet ind til. En god start-11´er og så overvejende 1. divisionsspillere som alternativer. Nogen har åbenbart ikke fortalt ham, at man gerne skal have mere end 12 gode markspillere til en sæson.
NP er Suppens bedste 6'er!
Jeg synes, at det er at tage munden fuld med 1.divisionsreferencerne.

Vi ligger midt i tabellen næsten midtvejs i grundspillet og de fleste kampe er som sagt meget jævnbyrdige. Vi præsterer snarere som et Superligahold under middel,

Det betyder ikke, at der ikke er grund til bekymring. Kampprogrammet inden vinterpausen ser sådan ud:

FCK (h)
Lyngby (u)
Randers (h)
BIF (u)
VFF (h)
FCN (u)
FCK (u)

Syv kampe, hvoraf vi er store underdogs i fire af dem. Kampene mod Randers, Viborg og Lyngby bliver fandme vigtige. Resten af efteråret bliver ren damage control.

Alle hold har svage perioder, men i AGF´s tilfælde er det særligt bekymrende, da der ikke umiddelbart er tegn på bedringer pga. skader og manglende indkøb.

Vi kan godt vinde kampe som den i går. Beijmo bør f.eks. score et par gange og målene kan undgås, men spillemæssigt tror jeg ikke, at det nuværende AGF kan ret meget mere. Så det bliver tungt spillemæssigt og vi skal være skarpere i begge felter under alle omstændigheder.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvad angår snakken om første division, så er jeg ikke nervøs for en nedrykning. Det er mere tendenserne og tempoet i spillet, jeg er meget kritisk overfor. Én sejr i syv kampe er ikke ret godt og når vi smider kampene som mod Viborg, så synes jeg det lugter af, at vi spiller som et godt trænet førstedivisionshold; altså en oprykker.

Vores flotte medaljer efter en god slutspurt i foråret, blegner totalt i forhold til hvordan AGF forvalter det momentum man havde opbygget. Sejren har mange fædre, mens nederlaget som bekendt er forældreløst og derfor ærgrer det mig, at man i AGF tilsyneladende er tilfredse med tingenes tilstand. Havde det været anderledes, havde man selvfølgelig adresseret manglerne i langt højere grad end tilfældet var og er. Nu kan man så skyde lidt til højre og venstre og brokke sig lidt over dommeren der lader en spiller løbe på banen og nogle forventelige skader i truppen, mens resten af midterfeltet opbygger momentum i deres spil. Dét er pisse ærgerligt og ligaen knækker lige før julepausen - måske endda før. AGF skal virkelig bide til bolle, hvis ikke man vil ende i et dødssygt nedrykningsspil.

Vi har en rigtig flot start11, men en skade eller en off-day betyder, at vi er meget sårbare. Vores bænk kan ikke ændre kampe. Træneren gør hvad han kan, men man kan frygte, at han ender i det samme som David Nielsen gjorde med en lidt ufuldstændig trup, der har et flot peak, men ellers er mest på det jævne.
Jeg tror den her tråd beskriver en typisk AGF-fan meget fint. Det kan godt være, at nogen anklager os for at være jubeloptimister når vi vinder, men vi er satme også pessimister når vi taber :)

De fleste af os har været igennem en hel del lort med AGF og oplevet nedrykninger og kriser. Krisen har været til at få øje på i god tid inden i de fleste tilfælde og jeg synes bestemt ikke, at vi står i en lignende situation her. Der snakkes om nedrykning her i tråden... efter min mening misser vi top6 i værste tilfælde.

Jeg siger ikke, at alting bare kører og vi bare er ramt af uheld. Statistikken fortæller jo, at vi ikke skaber chancer og når vi får dem, som i Søndags, så brænder vi dem. Det er sjældent en god kombination. Vores offensive spil er meget forkrampet og mangler et eller andet nyt for at blive løsnet op. Jeg så tilfældigvis lidt af OB - Lyngby i går. Det var en helt anden oplevelse. Angrebsfaserne var meget mere flydende i det og ideerne mange flere.

Men jeg synes, at der er et stykke til, at vi er nedrykningskandidater eller tæt på at være det. Jeg gider ikke gentage for meget om kvaliteten i truppen, som jeg skrev om for nogle sider siden, men vores start 11´er i Sønsdags er anderledes på tre pladser i forhold til de sidste kampe i sidste sæson:

Duelund > Bech
Yakob > Knudsen
Bisseck > Knoester

Selvfølgelig er der niveauforskel på Bisseck og Knoester og Yakob viste også meget god form mod slutningen af sæsonen, men Duelund var nu ikke prangende, så vi er nede på meget få pladser. Min påstand er, at det ikke er kvaliteten der mangler. Jeg vil ikke skyde skylden på dårlig selvtillid og uheld, selvom det er oplagt, men et eller andet mangler og pilen peger efter min mening mere på trænerteamet. Vi har ikke været gode nok til at variere spillet og som resultat deraf kommer vi ikke frem til mange åbne chancer. Men det er svært at gardere sig mod så store afbrændere som Beijmos to og mod, at Mølgaard clearer en bold i brystet på en modspiller, fremfor ud af stadion og at Links ikke tænker klart nok til at trække et rødt.


Kan være, at jeg også går i panik-mode om et par runder eller tre :)
Jeg er desværre ikke længere voldsomt optimistisk i forhold til denne sæson og er forberedt på en tur i nedrykningsspillet.

Vores startopstilling er ikke til toptre, og vores bænk er delvist til førstedivision. De få skader har vist, hvor tynd vores trup i grunden er. Desuden har jeg fortsat til gode at blive imponeret over de forstærkninger/erstatninger, vi investerede i/skrabede gratis op fra gulvet.

Den spiller af udskifterne/boblerne, der har imponeret mig mest, er unge Jakob Andersen. Han har en ærgerrighed og tilsyneladende også en fornuftig teknik, der gør ham gennembrudsstærk; i hvert fald når jeg har set ham på banen. Når han ikke starter inde eller umiddelbart heller ikke er tæt på, siger det mig, at Uwe må have endog meget stor tillid til førstevalgene.

Nu overværer jeg aldrig træninger på Fredensvang og har derfor heller ikke den fjerneste anelse om, hvordan de forskellige spillere præsterer til hverdag. Derfor kan det naturligvis sagtens være, at Jakob Andersen på ingen måde er bedre end konkurrenterne. Men jeg kunne godt tænke mig at se ham fra start i en kamp.

Det lader i øvrigt til, at de østrigere har gjort en god handel. Jeg kunne også godt have tænkt mig at se den unge mand lidt mere i den hvide trøje.

https://www.flashscore.dk/nyheder/fodbold-uefa-youth-league-tidligere-agf-angriber-nettede-to-gange-for-salzburg-i-flot-youth-league-sejr/zy9zCGl5/
Min påstand er, at det ikke er kvaliteten der mangler. Jeg vil ikke skyde skylden på dårlig selvtillid og uheld, selvom det er oplagt, men et eller andet mangler og pilen peger efter min mening mere på trænerteamet.


Godt indlæg, men jeg plukker lige en enkelt passage ud. Jeg mener så helt afgjort at vi mangle kvalitet. Vi har INGEN alternativer til Bech, Anderson, Mortensen og Knudsen. Og som du selv er inde på at Knudsen vel ikke engang en forstærkning for Yakob. Læg dertil den totale ufarlighed fra venstre wingback. Kahl har ikke lavet en assist eller mål i 57 kampe. Det er jo så tæt på ubrugeligt som man kan komme.

Vi er helt ned at skrabe bunden når der skal ændres noget, og kvalitetsmæssigt har vi ikke rykket os en meter siden foråret. Med Bisseck, TK og Yakobs fravær er vi faktisk blevet ringere.

Den her trup mangler i høj grad kvalitet. Jeg gider ikke se mere på Brandhof, Bjur, Kahl, Links som bidrager med lige akkurat ingenting når de er på banen. Det er ligegyldige spillere der ikke bør være i AGF. Dertil kan du så lægge lottokuponer som Serra og Akoto der mest af alt ligner tilgange der bare skal belaste budgettet uden at kunne bidrage. Det er monster skuffende det som SIB har leveret på rekrutteringssiden.
NP er Suppens bedste 6'er!
BoroDane:
Måske er det mig, der overvurderer kvaliteten, men start 11eren synes jeg ser fornuftig ud. Og vi blev trods alt 3´er i sidste sæson med næsten de samme spillere, dog minus Bisseck og Yakob, som skrevet tidligere.

Men netop den pointe leder mig også hen til lidt selvkritik da jeg skrev:
"(..) og pilen peger efter min mening mere på trænerteamet."

Jeg overser jo en anden vinkel her, nemlig, at det måske i virkeligheden var trænerteamet der vandt os bronze og fik spillere af lav/middel kvalitet til at overperforme. Hvis det er tilfældet og spillerne ikke længere overperformer, hvilket de på ingen måde gør, så kan trænerteamet ikke stille meget op.

Men der er lidt mange parametre vi har svært ved at vurdere og jeg synes der er mange nuancer i den her diskusion. Vi kan dog alle blive enige om, at det gerne snart må blive til tre point igen.
Annonce