Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg kunne godt lide Backman som kaptajn dengang. Tingager kan måske sagtens have lidt af det samme, men jeg ved ikke om han har overblikket til det eller om han har nok at gøre med, at holde sammen på den bagerste forsvarslinje.

Det kan også sagtens være, at jeg ligger for meget i rollen som kaptajn, men jeg savner virkelig en, der tager ansvar begge veje og ikke kun ligger og lurer oppe forrest. Mikael Anderson sætter fint tempo, men han virker meget humørpræget i sine præstationer og måske en anelse kort for hovedet indimellem.

Polle er et godt bud, men jeg er simpelthen i tvivl om, hvor god han egentlig er taktisk. Og så synes jeg heller ikke han formår at sætte tempoet for sine medspillere som eksempelvis Amini gjorde det - givet det var på en anden position.

Hvis man nu bare kunne klone Tobias Mølgaard til samtlige positioner, så begyndte det at ligne noget.
Hehe...kan lige se det for mig

"Og så er vi klar med dagens startopstilling. På mål, med nummer ét, Tobiiiiiaaas MØLGAARD!!!! Med nummer to, Tobiiiaaas MØLGAARD!!!, med nummer tre, Tobiiiaaas MØLGAARD!!!" osv, osv....

Nå, nu har vi heldigvis fået overstået seneste runde Mellemleder-bold og kan igen koncentrere os om det det hele handler om: Superligaen.

Der er seks kampe tilbage (syv med pokalen); det vil sige 18 mulige point at hente. Indimellem har vi dog både Hele Danmarks Brøndby, det evigt opbyggende og i proces FC Nordsjælland og indehaverne af Danmarks ubestridt dårligst plejede græsplæne, FCK. Jeg forudser at vi får høvl i mindst to af de tre kampe; specielt hvis vi spiller flere halvlege som den første vi spillede senest mod FCK.

Vi sejrede smalt over mægtige Holstein-Kiel, der i øvrigt stillede op med en totalt dilettantisk trup, så vores evne til at lave mål fortsætter a la Jesper Lange. Spillet med bolden skulle have været fint, men helt ærligt, det bør det også være på denne tid af sæsonen. Jeg så gerne, at Janni Serra snart var sit overskæg værdig og begyndte at banke kasser ind. Der er altså ikke noget der rykker som en tysk Torjäger.

Vi har Lyngby i den kommende weekend. De fik en snitter senest de besøgte Lars i Jysk, så mon ikke de har lidt at revanchere her? Jeg forventer en chancefattig kamp, der sikkert bliver afgjort af en tilfældighed fra Andreas Bjelland, så Lyngby løber derfra med hænderne højt hævet over hovedet.

Så har vi Randers der igen er begyndt at ligne sig selv - og når Randers spiller med vrinsk i deres spil, så har AGF bare notorisk svært ved at tøjle den pony. Her tænker jeg dog pudsigt nok, at vi har gode chancer. Bertelsen ligner en der famler forbløffende meget; også selvom randrusianerne har lavet en mindre genistreg i at hente Coulibaly (staveplade). Deres bundniveau er lavt og det mener jeg, at vi bør lukrere på. Selvom de har mange af de samme dyder som AGF, så er AGF ganske enkelt et nøk bedre på alle parametre.

Vi kan ikke gøre andet, end at håbe på en hurtig genoptræning hos vores skadede spillere og håbe på, at der ikke er flere der går i stykker på de tiltagende dårlige vinterbaner. Jeg tør slet ikke tænke på hvad AGF skal gøre, hvis nu Tingager og Patrick Mortensen skal en tur på lazarettet samtidig (gys!).
Dejligt med lidt aktivitet i tråden igen :)

Det ville betyde en del, hvis vi kunne slutte 2023 af med at ligge i top6. Men det er, som du skriver Simon, ikke det letteste slutprogram. Ikke alene møder vi, i de sidste seks kampe, fire ud af de nuværende top6 hold, men vi har også kun to hjemmekampe i de seks kampe.

Kører man en simulation på https://superstats.dk/hvem-kommer-i-slutspil/ så er der da også status quo i stillingen, med undtagelse af Brøndby og FCK som bytter plads. Jeg synes dog, at vi er lidt undervurderede, nok især imod Lyngby, som vi har et godt tag på med fem sejre i de sidste fem opgør. Jeg er klar over, at Lyngby gør det fint (men heller ikke mere end det) og at vores formkurve er lidt ustabil, men jeg vil være skuffet, hvis vi taber på søndag. Særligt med tanke på resten af programmet.

Lyngby (ude) - min 1 point
Randers (hjemme) - 3 point
Brøndby (ude) - 0 point
Viborg (hjemme) - 3/1 point
FCN (ude) - 0 point
FCK (ude) - 0 point

Håbet er selvfølgelig at ligge i top6 ved nytår, men med en pointhøst på maksimalt 7 point i de næste seks kampe, så tror jeg vi skal være tilfredse med at have så få point op til nr. 6 som muligt, hvilket nok vil være Lyngby fortsat. Deres program er dog heller ikke det nemmeste:

AGF (ude)
FCM (ude)
OB (hjemme)
Vejle (ude)
Brøndby (hjemme)
Silkeborg (hjemme)

Hvis de taber mod os, er de to point efter os og de får maksimalt 7 point i de næste fem kampe, hvis Sif og Brøndby holder den nuværende form.
Og lige en tilføjelse til Lyngby-kampen søndag. Jeg så en del af deres kamp mod Silkeborg. Det var helt fortjent, at SIF vandt, men de var dælme også kyniske. Lyngby begyndte at spille rigtig fint da Sigurdsson kom ind. Han gjorde ondt på SIF med sine hårde præcise aflevering op gennem banen og med sine indlæg. Han er oppe i alderen og har ikke samme speed og kondi som tidligere, men han var et rigtig friskt pust til Lyngby. Faktisk lidt en spiller jeg gerne havde set på vores hold (og ja, jeg husker godt Wilshere). Jeg håber, at han ikke får vildt meget spilletid mod os på Søndag, ovenpå sine landsholdsgerninger.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Wilshere var vel ikke decideret ringe, han var vel bare rusten og måske ikke så sulten som man måske kunne have håbet på? Han viste i glimt sine kvaliteter og havde en ro på bolden, der var klasser over, hvad Superligaen normalvist kan fremvise. Jeg er dog enig i, at det var et con amore ægteskab mere end et fornuftsægteskab.

En tidlig away i Lyngby er altid træls og det kan virkelig gå begge veje. Omend jeg tror en hurtig AGF-scoring kan lægge en dæmper på det hele. Lyngby bør være til at tale med trods alt og jeg forventer da også - som minimum - en uafgjort, medmindre rygterne om, at halvdelen af AGF-holdet er mere eller mindre skadede holdet stik.

Jeg er i øvrigt fuldstændig enig i analysen om, at det handler om, at holde afstanden til top6 så lille som overhovedet muligt. Der er mange gode kandidater i år og det er marginalerne der bliver det afgørende. Her tror jeg desværre at vores smalle trup kommer til at gøre mere skade end gavn på både den korte og den lange bane. Vinder vi omvendt over både Lyngby BK og FC Randers, så vil jeg tillade mig at være forsigtig optimist mht. top6.
Nej, Wilshere havde da klassen, men kom ind på et AGF-hold, hvor tingene ikke fungerede. En lidt lignende situation som vores nuværende, så derfor sammenligningen :)

medmindre rygterne om, at halvdelen af AGF-holdet er mere eller mindre skadede holdet stik.


Oh, det har jeg ikke læst. Det håber jeg virkelig ikke er tilfældet. Vi skal fortsætte vores gode stime mod Lyngby, hvis vi skal fastholde håbet om top6.
Det er for kontroversielt at skrive med en spiller som Gylfi Sigurdsson. Men en målfarlig 10´er kunne vi da godt bruge. Og bare lidt flere mål fra wingbackerne nu vi er i gang med ønskerne.

Jeg mener, at scenariet som I kommer ind på, stod klart efter udekampene mod Randers og Viborg kun kastede ét point af sig. AGF slutter ikke i Top 6 i efteråret og best case er at begrænse afstanden, så man med udgangspunkt i et væsentligt lettere kampprogram, sandsynlige forstærkninger og profiler tilbage fra skader kan sætte en slutspurt ind i foråret.

I forhold til de sidste seks kampe er der tydeligvis to grupper. Tre kampe mod "bløde hold" omkring os i Lyngby, Randers og Viborg og tre meget svære udekampe imod de formode mesterskabskandidater. Ergo er det de tre førstnævnte, der for alvor diktere graden af problemer ved vinterpausen. Jeg synes dog, at det er svært sætte point på hver kamp, men for at holde os tæt på Top 6 er kravet vel 6-7 points imod de "bløde" hold og så 1-2 points i de tre svære udekampe.

Morgendagens kamp mod Lyngby er således meget vigtig, selvom jeg egentligt tænker, at vi bør sætte Viborg, Randers og delvist OB i samme kategori. Outsidere til Top 6, der ved at tage de sidste 1-2 pladser, kan spænde ben for AGF.

Vi har for vane at vinde en kneben 1-0 sejr og Lyngby og det ville da være meget tilfredsstillende at gøre i morgen også. Lyngby er lidt svære at blive kloge på i min bog. Offensivt er de blevet bedre, men deres ellers solide defensiv har været meget svag på det seneste. 0-5 i Silkeborg og en 2-1 sejr i Odense, hvor OB havde chancer til at vinde med tenniscifre viser en vis formnedgang for et Lyngbyhold, der har haft en god efterårssæson.

Det bliver dog nok som det plejer med AGF. 0-0, 1-0, 0-1 eller 1-1 er med stor sandsynlighed slutresultatet.

For vores vedkommende er udfordringerne de samme, selvom jeg synes, at der formkurverne blev forskudt lidt i de sidste kampe inden landsholdspausen. Og ja vi er gennemført fucked på venstre wingback, hvis Links og Kahl ikke kan præstere meget bedre end mod FCK. Jeg har længe set ideen i at holde fast i de to, men det var simpelthen hjælpeløst elendigt mod FCK fra både starter og indskifter.

AGF er i en spillemæssigt meget låst situation, men anden halvleg var dog noget af det bedste fra vores side i lang tid. Det bliver ikke sprudlende som i foråret, men vi fik den intensitet og uforudsigelighed, som konceptet også indeholder.

Med tanke på kampprogrammet og situationen i tabellen skal vi vinde i morgen, men uafgjort er naturligvis også et væsentligt bedre resultat end et nederlag, da Lyngby er en direkte konkurrent i tabellen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg er i øvrigt stadig lidt usikker på, hvem der står i mål.

Jesper Hansen vandt første omgang mod FCK, men med en landspause og en meget usikker præstation mod FCK ville det ikke komme bag på mig, hvis Uwe vælger Påfuglen på kassen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg tænker, at kampen i morgen (eller rettere senere i dag) er vigtigst af de tre "overkommelige" kampe vi har tilbage. Det er den første af tre match-bolde vel altid, men særligt for vores selvtillid og hvis vi skal have en chance i de andre kampe, så skal der point ud af anstrengelserne. Det er ikke nok at have og være bedst med bolden. Det skal også føre til noget og en 1-0 sejr ville være virkelig tiltrængt. Vi har brug for en god start i den kommende point-jagt.

Mht. venstreback, så kunne man se, at Links virkelig forsøgte mod FCK, men det var ikke meget der lykkedes. Jeg håber dog, at han får genvalg. Han bringer lidt mere offensiv vilje end Kahl.

Jeg håber også Hansen får genvalg. Jeg er egentlig mest tilhænger af Peacock, men min retfærdighedssans dikterer, at hvis man har en konkurrencesituation med to, nogenlunde lige gode, målmænd og man vælger at gå med den ene som førstevalg, så skal vedkommende spille sig af holdet for, at den anden får chancen. Som Peacock f.eks. gjorde da han fik rødt mod Brøndby. Hansen er bagefter på den indbyrdes statistik og er sjældent en der redder point til os, men han har trods alt ikke lavet en kampafgørende fejl endnu i de kampe han har fået i Peacocks fravær.

Og jeg tror også det bliver Hansen. Hans præstation mod FCK var fin og hvis man bliver valgt til at stå mod en modstander som dem, så bør man også stå mod en mindre modstander som Lyngby. Oveni det, så har han ikke været væk med landsholdet og bør være helt fit og klar.
Annonce