Nu skal I sgu da ændre tråd titlen. Behersket jubeloptisme passer ikke ind længere!
Gå igang! Gå amok! I har fortjent det. I skal ikke beherske jer længere!
Fuck yeah! Hermed ændret :)
Sindssyg stemning i går. Jeg var så heldig at få billetter til kampen i sidste øjeblik. Har aldrig oplevet noget vildere. Først nervøsiteten med FCN-FCM kampen, Brumados hug på overliggeren og en overtid der føltes som et helt år. Dernæst lettelsen over, at vi kunne gå ind til kampen mod Brøndby med en positiv indgangsvinkel - at vi kunne tillade os at tabe/spille uafgjort, men hvor muligheden for mesterskabet var der med en sejr! Det var sindssygt vigtigt.
Og så det mål til 1-0 efter så kort tid. Det stak helt af! Har aldrig krammet så mange fremmede mennesker i mit liv og hele tribunen var en stor fest ved 2-0 målet.
Men alligevel sad det i mig, selv efter 70-80 minutter, at det her lige så godt kunne udvikle sig til at blive et nyt AGF traume - noget Brøndby ville elske at tildele os. Heldgvis holdt det hjem. Jeg fatter det stadigvæk ikke helt. Fejringen med spillerne efter kampen var også episk. Det betød tydeligvis noget for dem og især en mand som Beijmo lignede mere en leder end en mand, der er på vej væk. Da vi sang "four more years" til både ham, Kahl og Dalsgaard var det også tydeligt, at hele truppen var enige.
Nu skal vi lige have afsluttet sidste kamp og fejret det helt igennem, men jeg ser virkelig frem til et spændende transfervindue. Det er dog ikke det der fylder lige nu og her, naturligvis.
Det er vildt, at det her skulle ske i vores levetid. Forskellen mellem os og de store er kun blevet større, så jeg må indrømme, at jeg ikke havde forestillet mig, at det var muligt.