Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, der er lidt optimisme, men det er vel også første gang, at JP ikke kan holde masken i forhold til skaderne.

Spændende med onsdag. Det kan desværre blive afgørende for Sabah-kampene.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Så kom der nyt til forsvaret - med en velkendt efternavn. Jeg har simpelthen aldrig set Colin Rösler spille, så jeg skal ikke udtale mig om niveauet, men han har trods alt spillet rimelig fast (10 ud af 15 kampe) for Malmø i sæsonen. Jeg håber, at han har stået højt på prioriteringslisten, og at vi ikke har måtte "nøjes".
Vi må konstatere, at især lodtrækningen med Benfica betyder, at kampene mod Sabah er altafgørende for vores europæiske succes. At havne i Europa League vil være en succes i sig selv, men det kræver en sejr over Sabah. Ellers må vi nok erkende, at den hedder Conference League i efteråret. Drømmen om Champions League lever stadig, om end den føles lidt fjern med en tur til Beograd, såfremt vi skulle klare Sabah, som jeg forventer to meget tætte kampe imod.

Alt taget i betragtning er jeg udmærket tilfreds med starten på sæsonen indtil nu. Vi har spillet to jævne kampe i Superligaen og har de point, som vi har fortjent. Ikke mere, ikke mindre. Det er klart, at de europæiske kampe har taget en del fokus og også trukket en del tænder ud, både mentalt efter afklapsningen i Randers, men i den grad også fysisk efter miraklet i Poznan.
Vi fans lever af oplevelser som disse, men det er hård kost for truppen, hvilket kan ses på skadeslisten, som også må tages med i ligningen, når gør så præmatur en status, som jeg kaster mig ud i her.

Ender vi med at få Lasse Nordås ind, så synes jeg, at truppen er i mål, såfremt der ikke bliver flere afgange. Tilføjelsen af Colin Rösler burde være tilstrækkeligt i forsvaret, idet han kan spille i begge sider. Tingager, Kahl og Rösler ender nok som det foretrukne stopperhold, og så må Callø og Jacob Andersen agere førstereserver, mens AJ og Mølgaard efterhånden ligner det tyndeste øl i den kabale, selvom AJ gjorde det hæderligt i Polen. Storch og Camara forventer jeg ikke, at vi vil se meget til.

På wingbacksene ser vi også fornuftigt rustede ud, idet både Emmery og Links kan spille i venstre side, mens Andersen og Carstensen kan spille i højre. Med de mange kampe i udsigt forventer jeg primært en rotation mellem Carstensen, Emmery og Links, hvilket i min optik er et super højt niveau. Der er et stykke ned til Andersen lige nu, men han er ung og kan komme efter det. Den største bekymring er, at vi ikke får nok ud af Links, når han spiller i højre side, hvor jeg ikke er enig i, at han er ligeså god. Men det må nu engang være prisen for, at Emmery har udviklet sig så voldsomt på ret kort tid.

Midtbanen burde være det sted, hvor vi var allermest polstrede, men det er paradoksalt nok et af de mest skrøbelige steder lige nu. Numerisk burde Jønne, Polle, Solbakken, Knudsen og Yakob være rigeligt til de to 6/8´ere, men Polle og Solbakken er godt nok svære at regne med efterhånden. Yakob er også skrøbelig lige nu, men på sigt burde det være nok.

De to 10´ere er vi ligeledes stærkt besat på, men her har jeg også nogle bekymringer. Bech og Arnstad er uden sammenligning de to bedste. Herefter kommer Anderson og Jørgensen, som måske kan risikere at blive overhalet af Kristjansson i løbet af ret kort tid. Jeg er dog virkelig ikke tilhænger af Anderson-handlen - en af holdets forcer i sidste sæson var det utroligt definerede og stringente koncept; vi spillede altid på samme måde, og alle spillede med. Chancerne blev spillet større gennem kombinationsspil og få boldberøringer. Jeg ser ikke, at Mikael Anderson passer ind i det. Hans natur er, at han gerne vil løbe med bolden, sparke udefra og forsøge at sætte sin modspiller. Hvis Emmery virkelig skal blomstre, så har jeg ikke ret stor tiltro til, at han vil have gavn af at have Anderson ved siden af sig på den venstre 10´er, da Anderson sjældnere end Arnstad og Bech ekspederer bolden hurtigt videre og på den måde skaber plads til Emmery og bringer ham i en-mod-en situationer. Såfremt vi mister Arnstad inden vinduet lukker, frygter jeg, at det også vil gå ud over Emmerys niveau, da han så vil få Anderson ved sin side i stedet. Det er en ret hård kritik mod en spiller, som vil gå igennem ild og vand for AGF, men det er sådan, jeg ser det.

Derudover skal vi selvfølgelig have skippet Badji og Gyamfi afsted, inden september, ligesom vi skal have hentet en dygtig angriber. Nordås ser egentlig spændende ud, om end også lidt kluntet. Det er en notorisk utaknemmelig opgave at finde en dygtig angriber for menneskepenge, men andre Superligaklubber har alligevel fundet dygtige og pålidelige målscorere for færre penge, end vi har til rådighed, så CV har bare at ramme plet.
Annonce