Snak

Mere indhold efter annoncen
Benfica-kampene har været gode for nerverne og præstationerne mod Viborg og især OB sutteklude for holdets niveau, men det er efterhånden "crunch-time" for holdet i Superligaen. Det er naturligvis muligt at hente pointefterslæb senere, men hvis ikke vi i de fem kampe inden landsholdspausen kommer ind i et godt pointflow kan det blive lakrids i tabellen. Med Viborgs gode sæsonstart ligner det pt. en Top 5 i udbrud og her skal AGF gerne være det sjette hold i samlingen.

Kampprogrammet er:

Randers (u)
FCM (h)
SIF (h)
FCN (u)
Horsens (u)

I betragtning af den pointmæssigt dårlige start skal vi meget gerne finde tre sejre i de kampe - og her er det oplagt at pege på kampene mod Randers, SIF og Horsens, men de to tophold er mere åbne. Specielt kampen i Farum er en kamp, hvor man nok bør være tilfreds med ét point.

AGF er under resultatpres i eftermiddag og mavefornemmelsen omkring Randers på udebane er aldrig god - også selvom resultaterne er blevet meget bedre de seneste år.

Randers er ligesom AGF startet sæsonen noget problematisk og selvom de rejste sig noget mod FCM i sidste runde, så er det et hold, der ser mere ustabilt ud end de plejer. De plejer dog også at ramme deres topniveau imod AGF.

For AGF´s vedkommende er det naturligvis skidt med Links skade. Han var nærmest bedste mand mod OB og Benfica. Jeg er så enig i, at Carstensen ser bedre ud end tidligere på somnmeren, da han viste noget overskud mod Benfica, selvom han da var helt flad i slutminutterne. Emmery blev også sparet, så wingbackerne giver næsten sig selv. Udfordringen er mere i bredden, hvor jeg i JP´s sko ville have Anderson og Andersen som alternativer. Tommi er nok ikke klar endnu efter han brækkede hånden, men måske til nogle af de kommende kampe.

Anderson spillede sin bedste kamp siden comebacket mod Benfica og hvis han skal spille wingback synes jeg, at det skal være til venstre, så han kan gå ind i banen.

Det positive ved holdets situation er den øgede bredde via færre skader og flere i reel kampform. Luka Callø kan være i spil til startopstillingen, Rösler er ude af sin sygdom, Jønne og Carstensen spillede fuldtid i torsdags, Mølgaard har fået minutter, Solbakken er med i puslespillet og Tchamche har fået substantielle indhop. Endeligt blev enkelte spillere sparet i torsdags. JP kan blande kortene på mange måder.

Holdets udfordringer er foruden Links´ skade er topniveauet, effektiviteten til at afgøre kampene og især relationerne i forsvaret. Det er nok svært for JP at finde en helt fast stamme med fysiske skavanker og mange kampe på kort tid, men forhåbentligt finder han nu nogle mere faste rotationer i forsvaret. Det er der behov for.

Jeg ved ikke helt, hvad vi skal forvente i dag. Man kan frygte sådan en Lyngby-starts effekt. To meget lovende præstationer men kun ét point og så et afgørende nederlag, der koster dyrt i tabellen og sætter sæsonstarten i et meget negativt lys. Omvendt vil en sejr i den grad lette presset, så det ville godt blive en dejlig søndag, hvis vi får hul på bylden.

Lad os håbe på ro i maven kl. 18.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg regner med at vi kommer ud til kampen med ful ild, vi skal håbe på at Emmery og Borgere er på 100%, chancerne skal udnyttes og det skal ikke blive en taktisk affære der bliver afgjort på hjørnespark.

Jeg synes Stiften var noget skæv på deres kritik efter Benfica kampen, at vi ikke spillede med de 11 bedste var = ikke at gå efter at vinde, det var vel netop det vi lærte i Baku, at så ender det med spillere på 80%. De 15 bedste skal være gode nok til at starte på skift.
Det var vel også det der knækkede fck i sidste sæson at de spillede med stort set samme start elver i alle kampene
Jeg ville ikke kalde Tomas Cvancara for en lottokupon. Der er naturligvis risici, men hvis man går efter modellen med spillere fra større ligaer, der ikke har kunne tage skridtet, er det vel CV-mæssigt et meget fint navn. På papiret vel det største navn vi er sat i forbindelse med i dette vindue. Dermed ikke sagt, at det bliver en succes, men lottokupon-begrebet passer ikke rigtigt i min øjne.


Men har det ikke mest været yngre og mere salgbare spillere vi har gået efter, som f.eks. Bisseck?
Jeg forstår fristelsen og det er også gået godt i netop Bissecks tilfælde, som mest oplagte eksempel, men, at Cvancara har spillet i en større liga gør det ikke til en mindre lottokupon i min verden, måske endda større, da lønnen jo nok også bliver tilsvarende højere og salgsværdien begrænset pga. alderen, hvis det altså bliver en succes overhovedet.

Men jeg vil ikke fluekneppe begrebet "lottokupon", da der selvfølgelig er en gråzone mellem en garanteret succes og en signing, der lugter af fiasko. Ligesom du ikke kan garantere succes, så kan jeg heller ikke garantere det modsatte. Måske er en mindre klub som AGF lige hvad han har brug for. Det skal jeg slet ikke kunne afvise. Min begrundelse for "lottokupon" stemplet er dog, at vi har at gøre med en mand, der i sin bedste fodboldalder ikke har kunnet slå igennem i andre steder end sit hjemland og nu søger et nyt sted at få spilletid ovenpå en lyskeskade, der har holdt ham ude det meste af foråret.

Ret skal dog også være ret. Udover den nuværende skade og et overrevet ankelbånd for et par år tilbage, så er det ikke meget han har været skadet i sin karriere. Og jeg stoler da også på, at CV har gjort sit arbejde grundigt, men jeg kunne godt frygte med kun få dage tilbage af vinduet, at det måske "bare" er det bedste vi kunne få, fremfor, at det er den rigtige vi får.
Helt enig i, at vi er under pres inden dagens kamp mod Randers. Det synes jeg også vi var mod OB, så presset er kun blevet større. Vi skal have en sejr snart og ud af det dødvande vi er i. Vores spil mod OB var dog heldigvis til meget mere end det uafgjorte resultat vi fik, men det kan vi kun bruge til noget, hvis de efterfølgende præstationer har samme høje niveau og vi begynder at vise større kynisme. Uheld eller ej, så skal der strammes op flere steder, både defensivt og offensivt.

Kigger man objektivt på kampen i dag, så har vi to hold, der ligger side om side, omend Randers har spillet en kamp mere end os og også tabt hele tre kampe i deres første fem kampe, mens vi kun har tabt én, men til gengæld heller ikke har vundet endnu. Man kunne håbe, at vores nye hjemmebane i Randers kunne gøre hjemmebanefordelen mindre for Randers, men på trods af et udsolgt udebaneafsnit, så er vi selvfølgelig i undertal og kampene mod AGF plejer at trække folk til.
Som Moller er inde på, så finder Randers tit deres topniveau mod os - og hvis ikke, så skal de nok sørge for at hive os ned på deres niveau med hård fight. Min overtro fortæller mig også, at Junker får en hovedrolle. Det ville være ubærligt.
Det bliver ikke en nem kamp under alle omstændigheder og Links´ fravær vil nok kunne mærkes, da han giver os meget offensivt, men samtidig er utrolig pligtopfyldende defensivt også.

Andersen gjorde det hæderligt mod Benfica og for mig at se, så er det Rosler der skal levere for at komme ind på holdet igen, med gode præstationer af Callø og Camara også. Links´ skade kan dog få den betydning, at Andersen bliver sendt på bænken for at have ham som mulighed på begge wingbacks senere i kampen og det kan åbne vejen for Rosler.
Jeg ser helst ikke Anderson på en wingback igen (nogensinde) og jeg er helt enig i, at han spillede sin bedste kamp for os mod Benfica siden han er kommet tilbage. Den slags præstationer skal vi se mere af også på en regntung søndag imod Randers. For at holde kontinuiteten ser jeg gerne, at han starter i dag også.

Skulle man give nogen et hvil, så vil jeg faktisk pege på Bech. Han har spillet mange minutter for os og nu hvor Jørgensen faktisk leverede godt mod OB, så kunne han passende få en chance sammen med Anderson.
Tchamches indhop fortjener næsten også et genvalg, men det kan afhænge af vores tilgang til kampen. Bogeres fart kan godt blive et godt våben mod Randers´ lidt tunge forsvar.
Tobias Bech har leveret tilpas dårligt her i starten af sæsonen til, at han kandiderer til en tur på bænken. Jeg tror vi står med endnu en uafgjort kamp efter i dag, og at top 5 allerede er sejlt tilpas væk, at det bliver op ad bakke (selvom flere top 5 hold snart skal mødes indbyrdes, hvilket vi selvfølgelig skal huske).

Ift. conference league mulighederne tror jeg på 8-9 point. Vi har to must-win kampe mod Egnatia og Escaldes. Det er rigtigt at Escaldes er den 17 december og forholdene er meget ukendte, men vi vil stadigvæk være favoritter.

Hvis vi "blot" kalkulerer med 4 point for disse to kampe, så tror jeg også godt at vi kan hive en sejr mod én af Gent, Braga, Brann, og Twente. Selvfølgelig lidt et skud i tågen da jeg ikke har noget kendskab til holdene. Og så er de 8-9 point tæt på.

Fordi at der er nogle rigtige gode hold med i år (Ajax, Brighton, Atalanta) tror jeg vi kommer til at se mindst 3-4 hold med 15+ point efter alle 6 kampe i år (sidste år var der kun ét hold der fik 15+ point). I så fald bør det øge sandsynligheden for at gå videree med 8 point (dette var også tilstrækkeligt sidste år). Det er dog meget svært at forudsige. Generelt synes jeg kvaliteten af holdene er højere i år end de var sidste år. Hold som FCK, FCM, Freiburg, Monaco, Panathinakos, Braga, Røde Stjerne, Getafe trækker også op i år (der var selvfølgelig også en del hold med sidste år som er mindst på niveau med disse, men synes feltet er større i år).

Jeg synes 8 point er en fin ambition, der både er realistisk men samtidig vil kræve, at vi faktisk præsterer på et højt niveau.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I øvrigt er Frederik Tingagers situation meget frustrerende. Har der været nogen meldinger? (er man begyndt at stoppe med dette pga. diverse data-regler?)

Synes det er super underligt at han gav det i skud i CL-kvallen, og faktisk spillede 30 minutter inden han blev udskiftet. Og nu virker det mere sandsynligt at han er ude størstedelen af efteråret (igen ren spekulation, men jeg tænker at man ville have givet lyd fra sig hvis et comeback var nær).

Tingagers situation gør også bare hele det her transfervindue så meget mere frustrerende, fordi at vi jo ikke ved hvad vi kan regne med. Efterhånden har jeg mentalt bare afskrevet ham og accepteret at vi må spille med Camara. Og der er jeg desværre ikke tryg ved, selvom han også viser nogle fine ting med bolden. Men eksempelvis på standard-situationer virker han overraskende dårlig. Modsat Tinager. Generelt har vi været alt for dårlige på standardsituationer i den her sæson.
Tingager har fået en drilsk fodboldskade. Jeg synes ikke, at det så mærkeligt, at han stadig er ude.

Spændende startopstilling i dag. En del rotation og umiddelbart Callø centralt i forsvaret (med mindre, at han bytter med Rösler). Bech er logisk nok også på bænken.

God kamp!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Anderson er åbenbart også skadet. Det er ikke længe, at bredden holder sig frisk for tiden.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Ej men nu må det også snart få konsekvenser for den fysiske stab. Hvad fanden laver de siden spillerne ikke er fitte?
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
For helvede
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Annonce