Snak

Mere indhold efter annoncen
Iflg. Stiften er Tingager tilbage i træning og nok i spil snart.

Polle træner også med, men har siddet ude så længe at der nok går lidt længere tid + der kan jo sikkert også sagtens komme tilbagefald, desværre

Yakob træner endnu ikke med, så den er der ikke umiddelbart noget skøn omkring
Jeg kan IKKE tilgå det, men det antyder at der er godt nyt

https://x.com/dennisbjerre/status/2097601184836055246
Sjovt, jeg har netop postet samme links i en af AGF facebook grupperne for at høre om der er nogen der har et login, så jeg kan få et resume og finde ud af hvad der er status på Tingager :)
Angående weekendens kamp og top 6, så ser det umiddelbart ud som at vi som minimum skal have 1 point. Det vil give os 5 point efter 8 kampe, hvilket selvsagt er nedrykningstal. For at komme i top 6 må man antage at mellem 30 og 34 point vil være nok i år.

Det giver jo 25-29 point der skal hentes i de resterende 14 kampe, hvilket i snit er 1,78 og 2,07.
Lavere end klubbens snit i grundspillet sidste år, men stadigvæk en ekstrem forbedring der skal til.

Hvis vi tager kampprogrammet og hvilke kampe vi skal have point i, fordeler det sig således:
Horsens ude - 3
Sønderjyske hjemme - 3
FCK ude - 0
Viborg hjemme - 3
Brøndby ude - 0
Horsens hjemme - 3
Lyngby hjemme - 3
Silkeborg ude - 1
Randers hjemme - 1
Sønderjyske ude - 3
FCK hjemme - 1
OB ude - 3
FCN hjemme - 3
FCM ude - 0

Det vil give os 26 point, men der er selvsagt slet ikke plads til svipsere. Selv med det point antal vil det ikke være skrevet i sten at GF ender i Slutspillet, omend overvejende sandsynligt. Så sæsonen er ikke til skraldespanden endnu, men der skal point på bordet kontinuerligt nu.

Hvad angår de europæiske kampe kan man vel antage at Gent ude umiddelbart ser sværest ud. Braga hjemme i November, kan vel ret beset blive fuld eller fisk. Så de kampe der er must win er selv. Egnatia og Inter Club et eller andet. Kan man skrabe mellem 1-3 point sammen i de sidste kampe kan man måske gå videre. 7 point var jo nok sidste år.

Forøvrigt må mesterskabet siges at være umuligt nu. Det vil kræve min. 40 point i de resterende kampe, et snit på 2,66 medtaget FCN kampen i weekenden. Så er der kun plads til at man taber i Herning og får uafgjort i København, samtidigt med resten skal vindes.
Jeg tror ikke, at vi får på point på den elendige bane i Farum. Det er der ikke mange, som gør for tiden og vores nuværende defensive problemer er guf for Farums hurtige folk. Forsvarets store problem har netop været hurtige kanter, der løber i bagrummet og det har FCN alle forudsætninger for at ramme. Også selvom vi har haft nogle fornuftige kampe i Farum under JP - specielt med sejren sidste efterår.

Generelt er det meget usikkert med den slags pointfremskrivninger. Formkurver kan skifte og der kommer til at ske uventede ting.

Din pointe er dog klar nok. Det gælder om få point nu. 4 points efter 7 kampe og stadigvæk udekampe mod FCN og FCK på programmet, inden programmet starte forfra indikerer klart, at vi får svært ved at nå noget i Superligaen i denne sæson. Specielt med tanke på, at vi også er belastet af Europa. Det virker urealistisk, at vi rammer en voldsom sejrstime pludseligt.

Jeg tror stadigvæk på JP og holdet i forhold til stabiliseringen og muligvis en tynd plads i Top 6. Holdet burde ligge i toppen målt på xP osv. Det er ikke et 2021-2022-scenarie, hvor præstationskurven er alarmerende.

Faktum er dog, at:

- AGF er pt. i nedrykningsfare. Vi ser tendenser til at præstationerne begynder at blive påvirket af resultaterne. Bliver det for alvor en tendens er vi alvorlige problemer.

- Top 6 er en mulighed, men den begynder at blive svær. Specielt hvis ikke vi vinder i Horsens.

- Europa-eventyret er på randen af at skulle nedprioriteres markant - i hvert fald indtil der er afstand til bunden.

Alt er ikke sort i min bog. AGF ligner stadig sig selv i mange sekvenser, vi har en bred trup til at kunne stille et anstændigt Europa-hold, selvom vi stiller med mange reserver og der er dygtige spillere på vej tilbage fra skader. Men AGF er i krise og den slags kan blive selvforstærkende. Vi er i rørte farvande.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Angående skadessituationen er det dejligt, at Tingager og Polle er tilbage i træningen, men spørgsmålet er om man skal vente med at bringe dem i spil til efter den lange landsholdspause.

Polle er nok slet ikke i form til at kunne spille før pausen, men det må være fristende for JP at bringe Tingager i spil til den meget giftige og vigtige kamp i Horsens. Det vil omvendt også være meget problematisk, hvis man forcerer Tingagers comeback ifht. skadesrisikoen.

I forhold til forsvaret er jeg også spændt på, hvordan vi stiller op i Farum. Skal Daniel Gretarsson i spil (centralt) eller ej? Bliver det Callø eller Rösler til højre? Det er lidt svære beslutninger for JP.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Du har helt ret Moller.

Pointen var som du selv beskriver at chancerne for top 6, selv statistisk, begynder at svinde ind. Så hvis ikke man vinder mod Horsens og får point i Farum, skulle man måske i højere grad se denne sæson som Europa og Cup sæson, samtidigt med at man for alt i verden skal undgå nedrykningskampen helt i bunden.

Jeg synes, desværre, der er mange lighedspunkter med Gylleriks nedrykningssæson. Jeg synes dog at vi har en både bedre og bredere trup nu, på papiret, men vi mangler lige så meget den målgaranti, som vi manglede dengang, da Graulund blev skadet.

Bech har jo været decideret ufarlig det meste af 2026 og ser ud til konstant at være i det røde felt fysisk.

Seb blomstrer indimellem, når han får plads, men når han ikke får plads, så er han jo lige så lidt brugbar som Paddy var

Bogere startede flot, og gør stadig mange ting fint, men har et formdyk lige nu

Arnstad spiller slet ikke 10´er og er lige så ufarlig som før JP flyttede ham frem.

Emmery er vel den eneste i god form, men det halter stadig utroligt meget med slutproduktet. Han "skærer jo igennem modstanderne" som en varm kniv i smør, men det fører for sjældent til en oplagt assist/målchance/scoring.

Tchamche har haft et par enkelte fine indhop, men er også blevet pakket sammen som en billig klapstol i andre kampe, bl.a. i hans eneste start imod Ikast

Serra er på ingen måde i nærheden af at være god nok, men er lige nu nok vores mindst ringe 9´er, så længe vi ikke spiller på skøjtebanen i Farum. Han burde dog slet ikke være en option for os. Sådan som han er hentet og sikkert også med den lønpakke bør han være en klar profil og et klart 1. valg. Det er han bestemt ikke og ville end heller ikke være i Hillerød.

Callum "Mark Howard" kan være løsningen, men det er jo indtil videre svært at vide hvordan JP blander kortene og om han bare klør på eller bliver en smule for selvopofrende/uselvisk fordi han nu er "kommet til en stor klub". Det tror og håber jeg ikke, men har før set spillere blive lidt paf over at komme fra mindre kår.
Jeg ser nogle lighedstegn og mange store forskelle fra Gylleriks nedrykningssæson.

Lighedstegnene er skader til nøglespillere, en offensiv spillestil og ineffektivitet i felterne(i hvert fald i efteråret 2009 var det tendensen). Til gengæld er der andre ting, som slet ikke matcher. F.eks. sæsonforløbet, holdets bredde, holdets kommunikation, holdets fysiske form og holdets historik med et mesterskab i ryggen.

Selvom der er mange ubekendte ved fremskrivninger synes jeg, at Bottles vurdering viser noget om "alvoren" ifht. Top 6. Top 6 bliver sværere end jeg "fornemmer" ved at kigge på tabellen.

Pt. søger jeg dog også primært noget ro og lettelse over at komme på sejrstavlen og væk fra den absolutte bund. Så må vi se, hvor langt det kan bære, hvis vi kommer ud af dyndet.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce