Redigeretlør 22. aug 2009
Det bliver en tæt kamp, ingen tvivl om det, men AGF er selvfølgelig rimelig store favoritter mod oprykkerne fra Silkeborg.
Det er svært at sige om det skal være Povlsen eller Dev, der starter inde, det er alt efter, om vi ønsker en deffensiv eller offensiv tilgang til tingene, og mod Silkeborg tror jeg at Erik vælger Devdariani, som jeg ser som et af de største talenmter i dansk fodbold. Et andet stortalent (dem er der mange af i AGF) er Kasper Povlsen - jeg synes at han gør det fremragende, trods hans lille og noget spinkle statur, på den centrale midtbane. Han løber solen sort og sammen med Lucena styrer de den midterste kæde med bravour.
Jeg synes også at White skal have en pause og det kan så blive med Feilhaber på en af de to kanter. White er virkelig ikkke kommet igang endnu i denne sæson og sidst mod FCK var han nærmest ikke tilstedeværende. Han har virkelig skuffet ind til videre, men at vi så har Feilhaber at sætte ind, viser tegn på en virkelig bred trup - trods forlydender om andet.
Jeg synes dog, selvom vores trup er stærk og bred, at en midterforsvarer ville være tiltrænkt her i efteråret que 3 skader. Og det er netop en af grundene til at jeg synes, at det var fuldstændig tåbeligt at skille sig af med Budtz, som har måttet ligge øre til meget, blandt andet at han er god, men passer ikke til klubbens målsætninger osv. Jeg er fuldstændig uenig - jeg synes Budtz var noget nær det bedste indkøb i AGF i umenneskelige tider (så kom Poulsen), og jeg synes stadig at han er fremragende - stor og rubust i midterforsvaret, med, trods hans størrelse, en fremragende teknik - stor spiller vi har sagt farvel til! Min pointe var bare at jeg synes at vi eventuelt skulle skrive en halvårs-kontrakt med ham.
Nåh, inden indlægget bliver for langt, så må alle have en god kamp i eftermiddag. Det bliver stort!