Logikken i de forskellige ansættelser er til at få øje på - det har været ganske fornuftigt og set-uppet er på plads og stærkt. Rammerne er gode.
Dog er der to ting, at nævne. Kulturen i klubben....Den har været diskuteret til uendelighed, og personligt har jeg haft fokus på den de sidste 10 år. Uden den rette kultur, så kan man skifte trænere og spillere - igen og igen - det kommer aldrig til at lykkes. Sådan har jeg det som AGF- og Newcastle-fan. Jeg ved at Jacob Nielsen har samme fokus, det er vist også ret tydeligt i det som kommunikeres fra klubben. Men hvordan ændrer man en kultur? Det er vel en af de sværeste øvelser man kan komme ud for i virksomhedsledelse?
Dernæst...Ansættelse af Glenn giver mening. Men der er vel en risiko for, at en af grundene til at han præsterede så godt i FCM netop var at det var FCM? Den klub han kendte så godt. Ind og ud og helt til bunds vidste han hvad spillerne havde været igennem på akademiet og han følte sig hjemme. Måske en fyr som Kasper Hjulmand har det på samme måde med FCN.
Iøvrigt...Det var mig som lavede sammenligningen med FCN i en anden tråd. Jeg kan godt savne at vi snakker om mod, selvtillid og spilleglæde fremfor fight og krig altid. MEN, jeg havde det på samme måde da vi havde Ove. Jeg ønskede mig en offensiv træner. Belært af den erfaring skal man ikke altid ønske sig væk fra "det defensive og solide". Men hvorfor kan vi dog ikke finde noget midt imellem - det er som om det enten er defensivt og krigerisk eller MW/Erik R.s pøllefodbold.
Slutteligt: vi/jeg skal nok også passe på med at male fanden på væggen. SÅ ringe har det heller ikke været udover Sønderjyske-kampen og starten mod Horsens.
Black and White Army!
"The Entertainers" er tilbage.