Snak

Mere indhold efter annoncen
Haha, jeg har det på præcist samme måde - altså den med vinden. For når vi for en gangs skyld spiller godt, så ser det altså godt ud.

Vinder vi i aften, ja så er vi jo stadig med og et point fra målsætningen. At vi er ude af pokalturneringen er jeg som sådan lige glad med - FCK tager den "jo" alligevel og vi var sikkert røget ud til et højere rangerende bedre hold i næste runde, eller næste igen. Jeg havde dog håbet på en uafgjort mod FCM, det må jeg sige. Vores spil der var i perioder rigtig, rigtig dårligt.

I forhold til Friis&Glen som et "enigt" makkerpar hælder jeg også til, at vi i højere grad skal have en assistent mere ind. Det ville i den grad glæde mig at se Priske overtage BS´ lønningspost.

Det er i øvrigt sjovt at se Friis udtale nu for 3. kamp i træk, at modstanderholdet "gerne vil spille fodbold." Hvad søren er det så vi vil, altså?
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Angående Glen er situationen i min verden sådan, at der skal ske mirakuløs fremgang, hvis en forlængelse af konkrakten. Det bliver selvfølgeligt en kontroversiel sag, hvis resultaterne bliver hæderlige, men hvad er sandsynligheden for det? Denne efterårssæson har vel netop været en voldsom indikation på, at holdet ikke udvikler sig positivt i forhold til niveau og koncept.

Dermed ikke sagt, at en pludselig markant spillemæssig fremgang kan gøre situationen anderledes, men umiddelbart er det vel kun et spørgsmål om tid - altså et spørgsmål om længe Glen får lov at blive siddende?

Der er vel tre scenarier. Akutløsningen, hvor han fyres i løbet af efteråret, vinterpausen og sommerpausen (kontraktudløb). De to sidstnævnte afhænger nok meget af om har et reelt alternativ på hånden - for akutløsningen kan sagtens involvere en overgangsordning med en kort overgangsfigur.

Der er en træls mat stemning over AGF på nuværende tidspunkt. Glens projekt er blevet utroværdigt og det er lige før, at man håber, at vi taber i aften, så pinen ikke bliver trukket ud.

Ved nærmere sjælegranskning håber jeg, at AGF vinder - for der jo altså også noget, der hedder nedrykning og det vil et eller andet sted være mindre konfliktfyldt, hvis Glen kan holde skuden flydende frem til vinterpausen. Jeg tror også, at det er den slags ledelsen tænker i. I hvert fald hvis de er kommet til samme konklusion i forhold til Glens projekt. Det holder ikke.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
I forhold til den kortsigtede fyringstrussel og sæsonen som helhed er det noget af en nøglekamp, der venter i aften.

Det er flot, hvad Helsingør har opnået, de har stadig gode kvaliteter i holdet og de vil vinde deres kampe undervejs, men der er altså klare indikationer på, at Helsingør er det svageste hold i rækken. Der er kommet interessante navne ind i fx Osama, men det kan stadig ikke kompensere profilflugten i sommervinduet.

Hvor Hobro og andre oprykkere typisk har kunnet bygge ovenpå fundamentet har Helsingør i stedet skulle erstatte en god slat nøglespillere. Det er svære forhold.

Derfor er det naturligvis en alvorlig test af AGF´s tilstand. Sejren i Farum drukner i dårlige domme, hvis vi efterfølgende bliver kørt over af FCM og taber til Fredericia og Helsingør.

Situationen i tabellen forstærker bare indtrykket af kampens betydning. En sejr giver en plads som blødt midterhold i landsholdspausen. Et ´nederlag vil give tung krisestemning og for alvor indikere, at AGF er et regulært bundhold.

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Glen bliver fyret med et nederlag i aften. Det er en kamp, som vi skal vinde. Som sagt vil Helsingør tage point undervejs, så det er langt fra givet at vi gør det - men situationen er tilspidset og kravet klart.
Omvendt sidder Christian Lønstrup og co. nok også og kigger på programmet og tænker tre points på kontoen. Hvis ikke Helsingør kan slå et svagt kørende AGF-hold - hvor skal de så finde deres sejre? Presset er klart størst på AGF, men for begge hold er det på hver sin måde en kamp, der giver et klart pejlemærke.

Martin Spelmann har karantæne og man må sige, at det er en svækkelse på nuværende tidspunkt. Den oplagte rokade vil være at sætte Junker ind i angrebet og Sana ned på kanten. Junker kan give os de dybe løb, som Sana-Duncan ikke gav os mod FCM. Generelt er Junker bare en spiller, der skal være en del af idealopstillingen i min bog.

JP gætter dog en anden løsning, hvor Sana ryger af holdet, Dino rykkes frem og Stage sættes ind på backen. Det giver godt mening, at Glen vil beskytte balance på holdet og hellere Dino end Guira på kanten. Grundlæggende synes jeg dog sjældent, at der kommer noget godt ud af at sætte en back frem på kanten.

Jeg er som sagt ikke optimist omkring holdets udvikling, men jeg er spændt på at se, hvor dybt problemerne stikker.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Burro

Jeg forstår ikke din ros af vores hjemmebane. Aarhus stadion er pis-elendigt, en arkitektonisk katastrofe, og vinder kun på at være stort (efter danske forhold).


Som hjemmehold kan jeg godt se problemet. Der bliver ikke noget samspil mellem tribunerne, og man er for langt fra banen. Men som udebanetilskuer nyder jeg dog at stå helt oppe under taget og se solnedgangen over Aarhus, særligt mens mit hold vinder. ;)

Der er en vis charme ved Aarhus Stadion, som man nok bedre kan værdsætte som sjælden gæst, men jeg kan godt forstå, I gerne vil have et tidssvarende fodboldstadion.
Midtjylland!
Det blev den offensive løsning med Sana på kanten.

Det er i øvrigt grotesk, at diverse medier slet ikke vel forholde sig til Glens ansvar. Det er simpelthen ledelsens tålmodighed og ikke snart to års jammerlige resultater og mangel på udvikling, der har bragt Glens job i fare.

En træner, der ikke har rykket en fucking skid i snart to år trods gode forudsætninger, står naturligvis til debat.

Og kæmpefjolset Mark Strudal vrøvler videre.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Og igen idag er gameplanen at der ingen plan er - Glen kommer ikke med bussen hjem
Hvor er Spelman dog vigtig... :(
Mon Glen efterhånden også har tabt omklædningsrummet? Det virker så slapt over hele linien.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Livline...

Godt lavet af Junker.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Tenver
Enig - man kan sige mange negative ting om Spelmann, men man kan altid regne med en 100% indsats fra ham

Endelig Sana
Annonce