Snak

Haha... hvid brød og kage. Og så står Glen Riddersholm, hele sidste sæson, og forsvarer sig med, at AGF kun har tabt næsten alle kampene med et enkelt mål mens han langer fridage og kage ud til spillerne, det er sku komisk.

Jeg ved ikke hvor meget kage Christian Eriksen spiser? Eller fridage han tager? Han står nok hele eftermiddagen og losser bolde i kassen.

Det er da topsløjt at den har stået på boller og varm kakao efterfulgt af bagerens dårlige øje.

Dårlig mad = dårlige præstationer. Nu ved jeg ikke hvor meget man skal lægge i det, men det er sgu en fornøjelse at der bliver taget hånd om det.

Hvis man antager, at det forholder dig tilnærmelsesvis som beskrevet i de ovenstående indlæg:
Så må der da vel være mindst een af de mange trænere og hjælpetrænere, der i de seneste år har været ansat, der har addresseret denne madordning.
Og siden den består, må forandringer desangående være blevet mødt med en betragtelig modstand.

Mit antagelse er dels, at AGF har en kultur, der er vanskelig at ændre.

Og dels at I herinde i bund og grund ikke ville foretrække en super strømliniet klub, men tværtom holder af fortællingen om en kollos med et enormt potentiale, der gang på gang giver anledning til frustration og debat.
Hvilket, hvis det har lidt på sig, jeg faktisk godt kan følge.

Og dels at I herinde i bund og grund ikke ville foretrække en super strømliniet klub, men tværtom holder af fortællingen om en kollos med et enormt potentiale, der gang på gang giver anledning til frustration og debat.
Hvilket, hvis det har lidt på sig, jeg faktisk godt kan følge

Selvfølgelig kan du godt følge det, når du selv kommer med postulatet. Jeg har derimod svært ved at følge det, da det er noget af det dummeste jeg har læst. Jeg troede lige, det var Adriaanse et kort øjeblik, inden jeg så dit brugernavn.

Og dels at I herinde i bund og grund ikke ville foretrække en super strømliniet klub, men tværtom holder af fortællingen om en kollos med et enormt potentiale, der gang på gang giver anledning til frustration og debat.
Hvilket, hvis det har lidt på sig, jeg faktisk godt kan følge.

Hvor læser du at folk synes det er en fornøjelse med en klub der er håbløst bagud på samtlige parametre, i forhold til de klubber man gerne vil sammenligne sig med?

Jeg kan love dig for at man arbejder hårdt på at vende det. I skrivende stund er vores klubhus fra 1947 (!!!) ved at blive lavet i fineste stand, sådan at der ex er mere end tre brusere til hele SL-truppen og sådan at vores professionelle hold får en særskilt afdeling fra U-holdende. Man har negligeret disse områder i årevis, men endelig har vi fået en mand i direktørstolen der lytter til den sportslige ledelse og som rent faktisk tager de input han får ind, seriøst.

Fortællingen om potentialet i Århus er ganske rigtigt ved at være en anelse slidt, akkurat som den var ved at være det i Brøndby, før de startede deres turn-around med ansættelsen af Auri Skarbalius.

Ting tager tid.

Jeg burde givetvis ikke have postet ovenstående indlæg, når jeg ikke formåede at forklare mig tydeligere.
Det er ikke sikkert, at jeg magter dét heller her, og så lader jeg den ligge. Og beklager.

At AGF har et voldsomt potientiale - byens størrelse og dens engagement i i klubben taget i betragtning - mener jeg fortsat er oplagt.

Og jeg tager ligeledes for givet, at enhver, der interesserer sig for AGF, ønsker sig ordentlige fysiske faciliteter så som stadion, klubhus ect.
Og selvfølgelig ønsker man sig også gode resultater.

Og når I i denne tråd fra tid til anden taler om galehus og jubeloptimisme ved den mindste medgang, læser jeg det først og fremmest som en indforstået joke i forhold til omverdenen, idet I har en fornemmelse af, at disse udtryk hører fortiden til. Eller at man i det mindste fra klubbens og dens omgivelsers side gør, hvad man kan for at spæne væk den holdning og det image.

Jeg så så fortæringssnakken som udtryk for, at der på forskellig områder fortsat er en kultur, der er ret rodfæstet i traditionen, og som er vanskelig at ændrer.

Jeg mener også at kunne notere, at AGF har vist sig at være en klub, der mht til spillestil viser stor parathed til at skifte kursen radikalt.
Og man synes også at nære en forkærlighed for at rekruttere spiller- og trænertyper med en markant personlighedprofil; eller med tydelig kant om man vil.
(Frem for som fx i AaB, der mere synes at sigte efter mere konventionelle typer a la svigermors drøm af en ung, blond fyr, der taler pænt og passer sin skole.)

Jeg tolker det - med rette eller urette - som om AGF har en kultur, der hælder til markante ambitioner og ynder de lidt store armbevægelser.

Det er denne svung, jeg ser, som en modsætning til klubber med en mere strømlinet tilgang.
(Det er en lidt tåget forestilling jeg her har. Men det er nok klubber som SIF, AaB, OB og FCK jeg har i tankerne, uden at det er en dækkende eller overenstemmende betegnelse).

Jeg har mødt nogle personer med et langvarigt, passioneret forhold til AGF, som jeg har fornemmet netop værdsætter denne svung.
Og det er denne tilgang med et vist selvforskyldt drama og blus på kedlen, jeg har gættet på at mange af AGF’s følgere i bund og grund foretrækker frem for en bleg, leverpostejagtig eksistens, fordi det er denne tilgang, der kendetegner den klub, de værdsætter og genkender sig selv i.

Det var denne tilgang til klubsympati, jeg på sin vis mener at kunne følge.

Men det er møj tænkeligt, at jeg her tager ganske fejl.
Og så beklager jeg.
Og I skal bare skynde jer at glemme våset.

Jeg stoppede med at læse, da jeg kom til denne del, da jeg antog resten var ligeså intetsigende.

Og når I i denne tråd fra tid til anden taler om galehus og jubeloptimisme ved den mindste medgang, læser jeg det først og fremmest som en indforstået joke i forhold til omverdenen, idet I har en fornemmelse af, at disse udtryk hører fortiden til.

Hvor har du dog nogensinde set, at vi taler om galehus og jubeloptimisme herinde? Om noget kæmper vi da hårdnakket en kamp herinde for at komme af med de to ting. Du ser det derimod ofte i artikeltrådende. Inden der går alt for meget Adriaanse i den, hvor du forsøger at skjule latterlige påstande i velformulerede vendinger, foreslår jeg, at du rent faktisk læser som minimum én kommentar fra en af standard-deltagerne herinde, inden du begynder at generalisere på intet grundlag.

Skulle der dukke noget nogenlunde fornuftigt op i resten af dit indlæg beklager jeg. Men nu har jeg set to håbløse indlæg, så man kan jo ikke lade være med at tænke sit.

Jeg forstår godt hvor du vil henad JKO.
Og tror at du har ret et stykke ad vejen. Jeg kan godt lide det lidt "flamboyante" ved min klub, og de er VERDENS BEDSTE(tegneseriehold)

I øvrigt tror jeg at den jubeloptimisme som hentydes til skulle have været i citationstegn.

Ja, jubeloptimismen skulle nok have været i situationstegn, al den stund jeg ikke mener, at det er jer i denne tråd, der giver udtryk for den, men at I derimod forholderjer ironisk distancerede i forhold til den som et udefrakommende postulat; eller som en form for underforstået antagelse.

Jeg vil give Jko ret i, at man dykker lidelseshistorien i Århus.

Man skal bare huske på, at det udelukkende er en sutteklud - for der er da ikke noget som AGF-tilhængere ønsker mere end at komme tilbage til toppen. Det er ikke tilfældigt, at tilskuertallet til AGF´s hjemmekampe nærmest fordobles, hvis holdet formår at vinde 2-3 kampe i streg.

Bare der er snerten af bedre tider, river det op i det århusianske folkedyb.