Nå, det var jo noget rigtigt lårt i går.
Nogen skal have styr på Dino. Hans temperament skal tøjles, ellers passer han nok bedre ind i en mindre profileret klub. Det er ærgerligt, for jeg kan virkeligt godt lide ham som spiller.
Jeg kan egentlig godt forstå, at han bliver smidt ud. Selve misseren med plastikstolene er jo blot kulminationen på fem minutters kroatisk vanvid. Isoleret set synes jeg, at det er barnligt at give kortet for at skubbe til nogle stole - men det er jo bare kulminationen.
Måden kortet bliver givet på er helt grotesk. Hele vores taktiske oplæg til 2. halvleg er jo pludselig ligegyldigt, og vores spillere bliver ganske givet sendt på banen i pludselig frustration og forvirring. Dommeren giver de facto Lyngby en kæmpe fordel med sin ageren. Jeg mener helt oprigtigt ikke, at Mads-Kristoffer Kristoffersen bør kunne dømme på højt niveau længere efter den fadæsse. Det er jo et valg han har brugt en hel pause på at tage, og han bør kunne se, hvor meget han ændrer kampbilledet med sin handling - og dermed lade være.
Det rigtige havde naturligvis være at tage fat i Dino og fortælle ham, at han ballancerer på randen af sit andet gule kort, og at han skal tage den med ro.
På den positive side er jeg helt enig i, at det spillemæssige udtryk så interessant ud. Godt spil langs jorden, og vi stod solidt defensivt (i hvert fald i første halvleg). Jeg synes også, at vi har optræk til meget.
Nu bliver det svært med to opgør mod FCK og FCN, men det er måske meget fint, at David får et par kampe, hvor man ikke forventer noget af holdet.
Herefter hedder den Randers, Silkeborg, FCM, Helsingør og Brøndby inden jul. Der bør være mulighed for nogle point, men overordnet er programmet svært resten af 17.
Til gengæld hedder den Hobro, Sønderjyske, Lyngby, Horsens, FCK, Ob, Aab i resten af grundspillet. Det er da overskueligt.