Ikke at jeg havde regnet med en sejr, overhovedet, men 3-0 er helt væk. Og der er i hvert fald minimum et mål i kampen endnu.
Vi spiller afsindigt ringe oven på 20-25 gode minutter i første halvleg. Vi er præcist lige så rådvilde som vi plejer at være. Det må være ekstremt frustrerende for en spiller som Duncan at spille på dette hold.
Som jeg sidder og skriver dette scorer FCK endnu en pind; spørgsmålet er bare om den også kommer til at hedde 5-0. Det kan jeg sagtens se for mig.
Fyringen af Glen giver ingen mening lige nu. Hold op hvor er vi ringe og uden nogen som helst plan. Det er simpelthen så pinligt, altså.
Vores trup fremstår enormt spinkel. Mikanovic er ude med karantæne, så vi er nødsaget til at sætte en urutineret midtbane ned på højre back. Hvorfor har man ikke adresseret dette for længst?
VI henter Guira som vi ret beset ikke har brug for. Til gengæld har vi en meget (!!) dyr Spelmann rendende rundt, der intet skaber og intet vinder.
Sana er en fin medgangsspiller, men der er for meget Danny Olsen over ham - ja bortset fra når Danny Olsen spiller i Hobro. Sana har ikke sat en fod rigtigt i dette opgør, eller sagt på en anden måde: 7/10 gange laver en en uprovokeret fejl. Det er simpelthen alt, alt for dyrt i professionelt fodbold.
Jeg skammer mig. Straffesparket og 1-0 målet er diskutabelt, men man må aldrig tabe 4-0. I hvert fald ikke hvis man skal tages seriøst af omgivelserne.
I øvrigt undrer jeg mig over, at man i stedet for at skifte Ankersen ud ikke rykkede ham på højre side og så tog Sana ud for Bundu. Var han skadet?
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk