Snak

Men hvor længe? Frustrationerne er til at tage og føle på hos en lang række af de firmaer, der har støttet op omkring klubben i mange år. Ingen tvivl om, at en konkurs er tæt på umulig at forestille sig, men en situation, magen til den håndboldholdene har oplevet, er uholdbar. Der skal tungere drenge på bordet end Per Fauerskov.

Jeg tror det bliver en større udfordring at klar det denne gang. Jeg tror ikke at velvilligheden fra sponsorerer er ligeså stor som sidst. Ligeledes vil en del af de fans der sidst var trofaste blive hjemme, da de ikke kan se det sjove i AGF - Søllested/vedbæk. Sidst var troen på, at det nok skulle gå tilstede. Det er jeg ikke så sikker på at den vil være denne gang.

Nu har jeg muligvis ikke styr på fakta, men hverken Gaxe eller Broe har været i en storklub før vel? Og AGF ser jo sig selv som en storklub. (Det er de så nok også de eneste, der gør). Erik Rasmussen udtaler i hvert fald til Stiften, at han på forhånd ikke havde regnet med, at presset ville være så massivt. Også Poul Hansen udtaler sig om, at det ikke er nemt at komme til AGF, fordi der er et kæmpe pres, som man slet ikke ser i de mindre klubber.

Jeg siger ikke, at de ikke vil være en succes, jeg spørger bare ind til, om de kan klare det massive pres. Jeg tror, man skal have en meget stærk karaktér for at kunne håndtere det, og håber et eller andet sted på en engelsk manager. De er vant til at leve og ånde fodbold. Hvis Randers og OB kan hente en forholdsvis profileret engelsk manager, bør det også kunne være muligt for AGF.

Det kunne vel efterhånden også trække op til en "helgardering" med Erik Rasmussen afskeden? Jeg ser to ting, der taler for det scenarie..

1. der er 50/50 stemning omkring at beholde ham blandt de fleste fodbold "klogeåger" og også meget delte meninger i befolkningen. Derfor vil halvdelen kunne spille bagkloge, hvis de beholder ham - Samtidig hvis det fejler har de en "gratis" syndebuk, hvor de andre 50% vil kunne spille bagkloge...

2. Økonomien... Han lader ikke til at være en billig mand at komme af med, og han går jo ikke selv.

Jeg ser det sgu som svært for dem at komme tilbage i ligaen. Det gør mig sgu lidt ondt, for selvom jeg er langt fra fuldblods AGF´r, er jeg pt bosat i Århus, og jeg nægter at rejse for at se bold på dansk niveau.

Minus et par profiler som forventes solgt (og et par der stikker af), så ser det da lidt tyndt ud med truppen 10/11? De er da ikke så vanvittigt langt fra niveauet omkring VFF og VB, da de spillede første år i 1. div. og det rækker jo ikke til oprykning, når "storsatsende" hold som AB knap kan klare det??

Set udefra. Så overvurderede både klubbens ledelse og træner i den grad holdets formåen, nemlig i forlængelse af at arbejdshesten Ove Pedersen blev hældt ud, og den nye, og meget ambitiøse træner tog over.

Nu skulle AGF med fynd og klem op i den absolutte top i ligaen, og hu-hej hvor det gik i starten af efteråret 2009. Ja nogen snakkede enddda om at klubben var mesterskabskandidat.

Ydmyghed og benhårdt arbejde har jo som bekendt ikke just præget klubben. Og da det så begyndte at gå galt, ja så var der stadigvæk ingen som så faren og risikoen for at gå helt ned med flaget. den situation var ganske enkelt utænkelig og unævnelig.

Hvad der fremover sker for den gl. og meget stolte klub, er der vist ingen som kan overskue i tiden. Men mon ikke det ville være en særdeles god idè, nu at tage ved lære af andre klubber, som har lært lektien og forstået at sætte egne ambitionerne på en rimeligt og mere ydmygt niveau. Og hvor f.eks. Randers er et strålende eksempel på ydmyghed, fight og vilje !

@irvine

Du har ret i, at ledelsen i AGF tog fejl, da man ansætte Erik Rasmussen.

Erik havde måsk nok haft større chancen for succes med en mere erfaren og taktisk dygtigere assistent. Det frikender bare ikke cheftræneren fra det overordnede ansvar for, at AGF i denne sæson rykker ned fordi, at man er det suverænt dårligste hold i forhold til taktikken.

Erik Rasmussen er måske en god træner, men han var både for lang tid om at indse problemerne samt ude af i stand til at rette op på problemerne.

Dit indlæg er dog også fuld af det sædvanlige vrøvleri omkring AGF, som helt naturligt får frit løb i disse tider.

Bl.a. konstaterer du: "Nu skulle AGF med fynd og klem op i den absolutte top i ligaen, og hu-hej hvor det gik i starten af efteråret 2009. Ja nogen snakkede enddda om at klubben var mesterskabskandidat."

Du må gerne uddybe, hvad du mener med, at AGF nu ville op i den absolutte top af ligaen. Ledelsens målsætning var og har hele tiden været Top 6. Når selv en retorisk amøbe som Marc Rieper kan slå den målsætning fast, burde ethvert normalt begavet menneske kunne forstå budskabet, men jeg har da efterhånden mine tvivl om, at den er sivet ind hos alle.

Det er simpelthen noget sludder at påstå, at man nu satsede på at ryge helt op i toppen.

Du fortsætter dog ikke overraskende ned af at samme unuancerede og forvrøvlerede sti med: Men mon ikke det ville være en særdeles god idè, nu at tage ved lære af andre klubber, som har lært lektien og forstået at sætte egne ambitionerne på en rimeligt og mere ydmygt niveau

Dette postulat giver kun mening, hvis du mener, at det var helt urealistisk, at AGF havde en ambition om gentage sidste sæson placering i Top 6.

Jeg har svært ved at se, at det er hovmod, at man har en målsætning om status quo i en sæson, hvor man tilmed fik forstærket truppen med Dan Thomassen og Benny Feilhaber, der havde været skadet det meste af sidste sæson.

Kritikken klinger enormt hul i denne sammenhæng. Jeg mangler stadig at se de analyser, hvor, at det blev betegnet som hovmod, at top 6 var målsætningen.

Angående målsætningen så har selv Ove Pedersen indrømmet, at AGF har en bedre spillertrup end Esbjerg. I EfB fik man en 4.plads. Var sæsonmålsætningen for EfB i denne sæson så også helt ude i hampen?


Endeligt falder du også næsten i med begge ben med kommentaren: "Ydmyghed og benhårdt arbejde har jo som bekendt ikke just præget klubben"

Hvis du snakker om Erik Rasmussens og Dan Thomassens udtalelser kunne man i hvert fald ønske sig mindre snak og mere konsekvens. Alternativt har du en pointe, hvis du snakker om AGF før Lars Windfeld-tiden.

Man har siden 2005/2006 arbejdet hårdt og vist ydmyghed. Man viste i hvert fald en enorm tålmodighed overfor Ove P. Det er et noget nær enestående tilfælde i dansk topfodbold, at Ove P blev siddende, selvom man i det første år under hans styre rykkede ned i foråret og endte efteråret som et håbløst midterhold i 1.division.

I øvrigt så mener jeg bestemt heller ikke, at det er relevant at diskutere eksempler på hold med fight og vilje. Spillernes fight og vilje er slet ikke problemet i AGF.

Angående Carsten Broe og Jacob Gregersen er jeg ikke helt så tændt på ideen.


Det tæller til Carsten Broes fordel, at han umiddelbart er taktisk dygtig og har stor erfaring med 1.division.

Jeg synes dog, at rygterne fra Sønderjylland angående Broes manglende evner i henhold til talentarbejdet taler klart imod Broe i AGF. Selvom det primære mål er et hurtigt comeback, skal man ikke glemme, at talentudvikling er en relativt vigtig del af AGF´s overordnede sportslige strategi.

Det er måske blot rygter, men hvorfor fyrede man så reelt Broe i Haderslev, når han nu meget overraskende reddede dem fra nedrykning?

Jeg er i hvert fald ikke overbevist.

Jeg er ikke helt med på, at BSN nødvendig skal skiftes ud, da spillermaterialet forholdene taget i betragtning har været ganske fint.

BSN er selvfølgeligt ikke uden ansvar, da det vel et andet sted også er hans ansvar at regere på trænerstabens åbenlyse problemer i henhold til det taktiske. På den anden side så er det vel sportschefens primære ansvar at skabe det rette spillermateriale, og her har trænerstaben udtrykt meget stor tilfredshed, så i det lys er det ikke fyringsgrund.

Angående BSN synes jeg ofte, at debatten præges for meget af mandens fortid og halvklamme påtagede macho-attitude. Jeg mener også, at han som spiller burde været blevet fyret for Nicolai Hust-affæren, og han var ikke moden nok til at overtage jobbet i 2005.

Jeg synes dog, at han skabt en fin trup indenfor de sidste 2-3 år. At manden så ikke er noget intellektuelt vidunder er vel underordnet, hvis bare han gør sit arbejde ordentligt.

Når det så er sagt, mener jeg, at Jacob Gregersen kunne være et interessant alternativ, hvis BSN fyres.

Et problem/ved en udskiftning af sportsdirektøren er jo, at det på den ene side vil give en ny sportschef chancen for at sætte sit præg på truppen pga. den store udrensning, mens det på den anden side er et meget kritisk tidspunkt med de mange spillere, der skal sælges.

Det er måske ikke lige tidspunktet at skabe endnu mere uklarhed og turbulens i den sportslige sektor.

Alternativt kan man supplere med en, der bedre kan forberede talenterne til senioropgaverne. Som Bård Wiggen i FCK.

Er enig med Moller langt hen af vejen. Der har været en tendens til at sætte Ove Pedersen op på en piedestal efter hans periode i AGf, på trods af at det var en periode der var præget af elendigt spil og elendige resultater.

Han kommer til med et halvt år tilbage af Suppen, og rykker ned med et materiale, der nok heller ikke var til meget mere. Det lykkedes ham så at rykke op fra en historisk ringe første division, som var mindst et niveau ringere end den der udspiller sig i øjeblikket. I processen blev man distanceret væsentligt af et ikke skræmmende Lyngby hold og skulle være glad for at et ikke specielt rutineret Fredericia hold mistede pusten midtvejs i foråret.

Året efter klarede de sig på en tiendeplads, selvom Ove P. selv havde udtalt at man godt kunne tillade sig at skele til en ottendeplads. Nedrykningen kom dog aldrig på tale, primært fordi at Viborg og Lyngby ikke havde superliga niveau, hvilket deres efterfølgende deroute også vidner om. Det lykkedes at skrabe 29 point sammen det år, hvilket ikke kan ses som nogen imponerende bedrift, og man sluttede 14 point efter den ottendeplads Ove P skelede til. Spillet var ydermere ikke just det smukkeste, men mindre kunne også gøre det, nu hvor den primære mission trods alt var overlevelse.

I hans sidste sæson var spillet heller ikke just prangende i efteråret, hvorefter bestyrelsen tager beslutningen om ikke at forlænge hans kontrakt. Herefter tager fanden selvfølgelig ved AGF, og man slutter på en sjetteplads med 45 point, hvilket dog kun er syv point mere end i år. Her bagefter bliver Ove P så fremstillet lidt som en frelser, der alligevel er røget op på korset. Det er bare ikke den fulde sandhed.

At Erik Rasmussen så ikke har været den rigtige mand til jobbet er en anden snak, men det var der nu ikke noget der tydede på inden foråret, med efterårets ganske fine pointhøst in mente. Apropos naivitet, så var den end dog væsentligt mere udtalt i det kronjyske, men her nåede man via Borgmester kandidatens fremragende arbejde at ribbe sejlene.

Så røg Erik ..