Mon ovenstående er røget i den forkerte tråd?
I dag så vi, endnu engang, hvorfor det ikke er nogen skam at tabe til FCN på eget græs. Det er et godt fodboldhold, med ligaens pt. varmeste spiller.
Ovenpå 0-0 hjemme er det også værd at bemærke, at FCH sjældent lukker mange mål ind og sjældent bliver spillet ud af banen. Det er ærgerligt at vi ikke har kynismen til at lukke kampen; men sådan kan det desværre gå. David Nielsen er også overraskende rolig oven på den seneste dårlige stime.
Jeg synes at Stig Tøfting, af alle eksperter, rammer hovedet ok. på sømmet i post-matchen her til aften. Han er også inde omkring de samme ting, som mange af jer nævnte i fredags: Nemlig kvalitet i truppen. Tøfting nævner, overraskende nok, Spelmann som en spiller der raser og raser, men ikke gør nogen nævneværdig gavn på banen. Det samme med Sana der på ingen måde udfylder venstrekanten og hans back, Møller, der har højere fejlpasningsprocent end pasningsprocent. Om det er aftaler på holdet, eller slet og ret at spillerne er ringe aner jeg ikke. Men noget skal der i hvert fald arbejdes med i vinterpausen.
Noget der glæder mig er, at Duncan-bolden lader til at være lagt i graven. Det mest håbløse, taktiske oplæg i nyere Superliga-tid - tilmed en ting, som modstandernes forsvar gjorde grin med: Glen ville dog ikke på vilkår indrømme, at det var noget man brugte nævneværdigt.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt så ringe holdet har været siden Riddersholms fyreseddel. Noget kan tyde på, at der simpelthen ikke har været et fundament, og Riddersholm har famlet i blinde - noget der, i mine øjne, i endnu højere grad berettiger hans fyring... Vi havde en heldig periode i foråret, men ellers var det rigtig, rigtig ringe under Riddersholm.
Duncan virker færdig og som om han ikke gider mere. Kan man få ham skibet afsted i vintervinduet, eller senest til sommer, kan man altså finde nogle seriøse lønkroner man kan bruge langt, langt bedre. Spelmann kan man også sagtens finde en langt, langt bedre afløser for, såfremt han fortsætter sit håbløse boldspil. Den afbrænder han har i FCH-kampen skal simpelthen koste en månedsløn i bødekassen.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk