Snak

Mere indhold efter annoncen
Nej, det var mig, der var virkelig naiv i at tro at det var dét du mente. 3 mio. årligt lyder realistisk nok - og som en meget pæn sum at slippe for, Duncans forfatning og situation taget i betragtning.

Edit: Jeg er skadet af FM, hvor jeg regner i ugeløn (og det var trods alt for meget - og det andet alt for lidt). Forbigå det venligst i tavshed.
Det er selvfølgelig spekulationer, men det ville undre mig meget, hvis en FCK angriber tjener mindre end en AGF angriber.


Nu skal du jo sammenligne en FCK reserveangriber med en AGF spiller, der blev hentet som holdets store stjerne, glædelig hjemkomst, en af de mest scorende i superligaen osv. Jeg tænker ikke det er urealistisk at Duncan tjente mere end Pusic - også selvom FCK hentede ham billigt. Du kan have ret i, at det nok gav lidt ekstra i sign-on bonus. Men nok om det, for jeg tror ikke AGF kommer til at give 3 mio. om året til en spiller der bliver 31 et kort stykke inde i næste sæson.
NP er Suppens bedste 6'er!
BoroDane:

Du har muligvis ret. Alderen taget i betragtning samtidig med at det ikke er givet på forhånd, at han forventer at ville tjene lige så meget som han gjorde i FCK, kan muligvis godt resultere i, at vi lander på en løn der ligger omkring det leje som Duncan lå på. Især hvis kontraktlængden er i hans favør.

Mercenary:
Har også altid regnet i ugelønninger - og iøvrigt også i pund, så lad os i stedet sige: £6.000~ :)
Glæder mig til i aften, hvis der da ellers kan findes et brugbart stream.

Først var de Peterstrojkaerne, så blev de Glentertainers og fremadrettet er de Davids Stjernerne. Jeg synes vi er ved at have en fin trup, dog med 2 vigtige mangler. Vi mangler 1. målscorere og 2. rutine hos de mest talentfulde, men alt i alt bør fremtiden se spændende ud hvis vi undgår en VM nedsmeltning (nedrykning).

Pusic kan gå alle veje, lige fra at blive den vildeste optur til den mest ødelæggende for harmonien i truppen. Jeg krydser fingre for at han er blevet ældre, mere moden og at David ved hvordan man tackler sådan en type som han lidt selv var.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Stiften byder ind ift. aftenens kamp, ganske interessant :

Til opgøret mod Beijing, som i deres første kamp i The Atlantic Cup spillede 1-1 mod svenske Norrköping, er det dog forventet, at en række af truppens yngre talenter får chancen fra start sammen med de mere etablerede spillere, der ikke fik spilletid i det første opgør i Portugal mod Rijeka.

En mulig startopstilling til fredagens kamp:
Aleksandar Jovanovic
Mads Mikkelsen, Sebastian Hausner, Mikkel Rask, Daniel Thøgersen
Magnus Kaastrup, Benjamin Hvidt, Mustafa Amini, Kasper Lunding
Nimo Gribenco, Andre Riel

"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Udmærket start for Pusic. Jeg så ikke kampen så jeg aner intet om målene endnu, men to mål i en 2-0 kamp er ganske godkendt

Edit: jeg kan forstå at Bundu scorede det sidste mål, på oplæg fra Pusic
Kunne desværre ikke finde et brugbart link, så jeg glæder mig til Mollers referat.

Fulgte i stedet replikboksen på MTAC hvor ganske mange havde købt adgang. Der var KÆMPE ros til de unge, med højre side (Lunding og Mikkelsen) som de mest roste. Også Kaastrup fik ros. Amini var god, Hvidt lavede nogle fremragende ting, men var ringe i genpres og Nimo fremstod som Skidtlasse på en dårlig dag. Højt anlagt spil, men meget lidt lykkedes. Riel fremstod energisk og kom frem til en del, men har indtil videre arvet Lange/Solberg/Kjærs koldblodighed.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
https://youtu.be/-FhJ9fdwUSA

Fin kølighed af Pusic ved 1-0 målet. Det er det man kender ham for og som jeg håber han bidrager med hos os. Det modsatte eksempel er Riel som kom frem til meget, men blev for hektisk i sine afslutninger.
Jeg kommer ikke til at give fuldt referat, men gårsdagens kamp var af den slags, der virkeligt giver optimisme - især for det lidt længere perspektiv.

Igen det er en træningskamp, så det kan være ret ligegyldigt, men skal man lægge noget i dem, er jeg helt på bølgelængde med David og brugerne på mtac. Det var en rigtig god træningskamp med en meget lovende præstation fra de unge og et fysisk stærkt og aggressivt A-hold, der kørte kineserne over i de sidste 20 min.

Davids koncept tegner sig efterhånden ret tydeligt og igen spillede vi mod en modstander, der ville frem og dominere kampen. Det skal med i betragtningen, at vi spillede endnu en kontrakamp (med de unge). En stram 4-4-2 eller 4-4-1-1 med Nimo som 10´er/hængende angriber med fokus på at stå godt i de to flade firekæder og så ellers være gode i kontrafasen.

De første 10 min. af kampen lignede lidt slutningen af Rijeka-kampen og jeg tænkte da et øjeblik, at det ville blive en lang forestilling set med AGF-briller. De unge drenge fandt dog hurtigt deres ben og som første halvleg skred frem og indtil den store udskiftning efter ca. 60 min. blev det en bedre og bedre oplevelse. De unge spillede sig ud af presset med god teknik, hurtige pasninger og fart i benene. Kineserne havde bolden mest, men vi var klart farligst. Highlights viser ikke de mange ligeved og næsten chancer, som vi kom frem til.

Da de gamle kommer på banen ændre kampen karakter. Det bliver meget mere fysik frem for teknik, men det er ikke en entydig kritik for vi skaber mange chancer i de sidste 20 min og afgør åbenlyst også kampen.

Jeg synes dog kontrasten er værd at holde sig for øje. Den illustrerer måske nok, hvad der er udfordringen for David. I Lyngby lykkedes det af finde balancen mellem tons og lækker pasningsfodbold. Eller endnu bedre - at kunne veksle i sin tilgang.

Der var mange fine præstationer og skal man holde fokus på dem der startede synes jeg, at Mikkel Rask, Andre Riel, Mads Mikkelsen og Magnus Kaastrup var mest iøjefaldende blandt mange gode præstationer.

Andre Riel bør ikke sammenlignes med Jesper Lange, da Riel har en god sparketeknik. Han har flere gode flugtere fra distancen og var en evig trussel. Derudover kan jeg virkeligt godt lide, at vi i et kontrakoncept kan spille den dybt tidligt på en af de to forreste. Jeg håber dog også, at Riel snart får hul på bylden. Hvis han skal blive en succes i AGF, tror jeg, at det kræver en succesoplevelse - for han virker lidt som en stimespiller i min bog.

Mikkel Rask styrede forsvaret, der kun gav en stor chance væk i starten af anden halvleg - til trods for, at Jonathan Soriano og Cedric Bakumbu var angrebsduoen.

Mads Mikkelsen og Kasper Lunding spiller godt sammen - og førstnævnte har et virkeligt dejligt løb med bolden. Han spiller med stor risiko i opspillet, men gevinsten er tilsvarende stor. Jeg er lidt i tvivl om, hvor god han er til forsvare sig, men han kan nogle spændende ting, der måske kan gøre ham til den ene af vores højrebacks, når Dino og AJA sandsynligvis er væk i næste sæson.

Vores højre side var mere iøjefaldende end venstre, men rent individuelt er jeg lidt forelsket i Magnus Kaastrup. Mand-mand er han noget særligt, så jeg håber virkeligt, at han kan tage skridtet.

Generelt meget lovende fra de unge - og man kan da være helt ærgerlig over, at vi står foran en benhård overlevelseskamp. Det er ikke oplagt med talentudvikling i vores situation, men de gode årgange, der pt. kommer ud af Fredensvang ser ud til at nærme sig.

Det bliver interessant at se, hvordan vi stiller op i finalen, da David har afsløret, at vi nok vil stille med "Hobro-holdet". Skal man lægge noget i en træningskamp er dog under alle omstændigheder grund til noget optimisme.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg kommer ikke til at give fuldt referat


Jeg synes nu nok dit referat var fyldigt nok :) Tak for et godt skriv. Der virker til at være godt gang i vores talentfabrik, hvilket U-holdenes præstationer selvfølgelig også har lagt op til. Jeg er sikker på, at vi med DN og teamet, nok skal få dem kørt ind på ordentlig vis. Vi skal bare have lukket hullet til bunden hurtigst muligt, så vi kan få lidt ro på i foråret. Vi ender dog nok i nedrykningsspillet uanset hvad.
Annonce