Snak

Mere indhold efter annoncen
Spelman er med afstand den mest virkelighedsfjerne og fornægtende spiller i ligaen. Hans interviews bærer altid præg af bitterhed over modstanderens stil, selvom AGF sandt for dyden ikke leverer sambabold.
Svært at spille god fodbold i det vejr. Mange tilfældigheder og løse bolde kommer til at blive afgørende.
Puh, det ligner noget man har set før. Nu må vi altså snart lære at scorer i vores gode perioder.
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Ja, men vi giver heldigvis ikke noget væk til sidst. Det er ved Gud ikke en kamp, der går ned i historien, men uden at man ligefrem sidder med smil på læben er der alligevel en vis tilfredshed i mit sind.

Som Bodegasvinet naturligvis slet ikke har den kognitive kapacitet til at forstå, var det ikke en kamp, hvor hele butikken skulle satses på Top 6. Det var en 6-points kamp i forhold til Top 10 og når vi ikke scorer i vores gode perioder og Sana og Bundu ikke lykkes lever vi fint med en grim 0-0-kamp.

4 points og to clean sheets vinder ikke hjerter, men er lige præcis den slags stabilitet, som AGF har manglet siden Peterstrojkaens første sæson i Superligaen.

Jeg glæder dog mig til foråret og bedre vejr/baner.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg er hverken blevet klogere eller mere tryg på AGFs forår efter aftenens kamp. Det var en vanvittigt rodet kamp med meget få gode præstationer iblandt. Heldigvis var det gældende for begge hold.

Men virkelig fedt at vi holder nullet og udover lidt panik mod slutningen af første halvleg og i en ti minutters periode fra 70. Min, så virkede det meget stabilt, omstændighederne taget i betragtning. Det er også opløftende at snakken om det svage led i forsvaret er flyttet fra venstre side og over i højre. Dino skal nok komme igang på en bedre bane og Høyer imponerer allerede nu, selv på en dårlig bane. Det bliver godt med ham. Han har alt det som Møller ikke har, desværre for ham.

Iøjnefaldende var det også hvor meget Ankersen faktisk arbejder defensivt da han måtte udgå. Sana er den største alibispiller i det defensive og jeg er helt derude hvor jeg havde foretrukket Spelmann på pladsen i stedet. Han gjorde det dog faktisk ok på højrefløjen - kampen var dog også skræddersyet til ham, da samtlige spillere fik skåret 30-40% af deres afleveringspræcision.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes faktisk, at vi blev lidt klogere - eller i hvert fald fik bekræftet nogle tendenser (positive som negative).

Hvor meget de mange fejlafleveringer og uforløste angreb kan tilskrives banen, er det dog svært at blive klog på. Man skal være meget afklaret med, hvor bolden skal hen i det øjeblik, som man modtager bolden på sådan en bane. Det er naturligvis også et spørgsmål om dårlig teknik eller dårligt overblik, men jeg synes, at de kære kommentatorer undervurderede banens elendighed.

Defensivt er det positivt, at vi holder SønderjyskE på meget få chancer i åbent spil. Til gengæld var vi mere sårbare på dødbolde. Det var ikke helt så dårligt som i efteråret, men dog markant dårligere end i Hobro. Vi lod markeringerne slipper nogle gange og Jovanovic skal simpelthen lære at bokse til den, når der er modspillere tæt på ham. De håbløse "tjat" til bolden er for dårlige.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg synes i øvrigt ikke, at det er overraskende, at Sana og Bundu leverede en halv eller måske endda en helslatten kamp. Det er ustabile spillere, der gerne vil gøre de lækre ting. Det kaldte næsten på en dårlig præstation, da man så sneen vælte ned.

Desværre fik vi ikke den store gevinst ud af at sætte Junker og Pusic på banen. Junker havde et godt dybdeløb, men ellers var de på banen i vores svageste periode af anden halvleg.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Kampens bedste AGF´er må i øvrigt være Niklas Backman.

Det er måske også en kamp, der ligger godt til hans spidskompetencer, men det er alligevel meget positivt, at han er tilbage på topniveauet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg havde nu alligevel forventet mig mere af Bundu, selvom jeg ved, at han er en humørspiller og hvem gider da også spille fodbold i sådan et vejr på sådan en bane - lige udover Spelmann selvfølgelig. Men de ting han var god til i Hobro, såsom at holde på bolden med ryggen til mål og få vendt rundt eller lagt den af, dem burde han også kunne klare på en dårlig bane. Men han blev da også trykket mere af Sønderjyske end han gjorde af Hobro. At han rammer bolden så elendigt, to gange i streg, kommer måske mindre bag på mig.

Ankersens skade betød nok at Sana blev inde, ellers var han nok røget ud. Ikke meget han lykkedes med, men på positiv siden så har vi en af de stærkeste bænke i lang tid. At de ikke lykkedes med meget efter de kom ind, var lidt en skam, men næppe noget man kan klandre dem for.

Jeg er iøvrigt imponeret af vores midterforsvar og DAP. Førstnævnte med forudseenhed og DAP for sin ro med bolden. Han er heller ikke bange for at slå den dybe bold, hvilket Guira til gengæld sjældent gør og næsten aldrig lykkedes med. Glæder mig til at se DAP og amini sammen lidt længere tid end de få minutter amini har fået.
Var DAP virkelig så god? Jeg er ikke imponeret af hans fremadrettede spil og evnen til at tage bolden til sig og fordele...Og jeg vil egentligt foretrække Guira og Amini sammen selvom Guira rigtignok smider en del bolde væk i går.

Det er herligt at se, at defensiven står godt. Meget lovenden for resten af sæsonen. Til gengæld så vi også i går hvor afhængige vi er af Sana og Bundu i offensiven. Når de ikke lykkes, så har vi ikke meget at byde ind med. Spelmann, Ankersen og DAP bringer ikke alverden...

I går havde jeg gerne set Pusic i spil noget tidligere - feks ved pausen - da det var tydeligt at Bundu ikke kunne holde i bolden på toppen. Det stoppede en masse angreb og her tror jeg med fordel at vi kunne have brugt Pusic.

Men fair nok, Bundu skal have noget slack - han er i udvikling.

Som Moller glæder jeg mig rigtig meget til bedre vejr og baner. Det er farligt, men jeg mærker noget optimisme i mig.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Annonce