Backman ude i mindst en måned. Ærgerligt. De havde ellers fundet en fin melodi centralt.
Vi spiller kedelig fodbold i går. Det er fint, at vi også kan spille kedelig fodbold.
Vi har alt for længe, spillet alt for spændende og spillet alt for højt spil. Under Glen var det fuld fart frem det første kvarter, for derefter at forsøge at forsvare. Det fungerer når man er Liverpool, men ikke når man er AGF og er bagud med et mål efter 20 minutter. Det er derfor fint, at vi kan stille os tilfredse med en kedelig 0-0´er. Vi er et bundhold, og vi må derfor beslutte os for, om vi vil have en stærk defensiv med få mål offensivt, eller en slap defensiv men med mange mål offensivt. Det glæder mig at David og Rubén allerede nu har vist vejen for, hvordan vi holder et rundt 0 uden at det nødvendigvis skal blive superspændende hen imod slutningen af kampen. De sidste 20-25 minutter levede vi i høj grad på kontraangreb. Det er fint og det er noget vi bør bestræbe os på at være dygtige til fremadrettet.
Banen i går var ringe og spillet blev derefter. Sana får flere steder hug for, at han dykker for langt ned i banen for at modtage bolden. Jeg mener at kritikken er forfejlet. Han skal netop dykke langt ned for, at både kanterne og angriberen foran ham kan tage de nødvendige løb. Vi så selv hvordan Matias (med eller uden h?) Jensen blev lukket totalt ned i Haderslev, fordi han var mandsopdækket. Kan Sana ligeledes hive en mand eller to med så langt ned på vores banehalvdel mangler de altså oppe i egen forsvarszone. Det er ikke skolegårdsfodbold det her: Derfor er det heller ikke tilfældigt, at han søger så dybt som han gør. Banen i går var svær og spillet gik langsomt, derfor blev det så tydeligt. I Hobro-kampen var billedet præcist det samme; dog med det forbehold, at han, Sana, lykkedes med langt flere fremadrettede afleveringer og overlappende på kanterne virkede mellem backs og wings.
Jeg sad på stadion i går og det var decideret pinligt at lytte til de mange tilråb der kom fra fans. Folk sidder og sviner spillerne til, alt imens de ikke kan forstå, hvorfor vi ikke "bare skyder på mål" eller "afdribler en mand?" Det er som om, at det ikke er gået op for folk og fæ endnu, at AGF er et bundhold og har været det i seriøst lang tid. Jeg forstår ikke, at man ikke i stedet klapper i sine pølseskinds-befedtede hænder over, at vi for 2. kamp i streg holder et fortjent 0 og at vi langt hen ad vejen spiller som et decideret hold.
Alle de "aftaler" Glen talte om skulle overholdes, kan åbenbart godt overholdes. Og det er vel at mærke uden BS Christiansen og Lille Lars på sidelinjen. De spiller et roligt spil på banen og suger energien ud af SjEs angreb, sådan SjE kom til at ligne et ringe hold. Det er kanon at man kan det på en dårlig bane, mod en modstander man har haft notorisk svært ved at slå. I stedet sidder folk nærmest og pifter over, at man får et svært point med hjem i minusgrader. Det er så pinligt, at tæerne nærmest er helt oppe at røre skinnebenene. Skam jer; og det mener jeg helt seriøst. Folk grinte af Junkers afslutning; de glemmer dog at havde han ramt den lidt renere havde den været kampafgørende. Det er så ærgerligt, altså.
Oven på det sure opstød hæfter jeg mig ved Spelmanns spillemæssige ændring. Efter Glens afgang er han blevet (i Spelmannsk målestok) blid som et lam. Jeg har lidt på fornemmelsen, at Glen prøvede at lave ham til den badboy hans tatoveringer berettiger ham til at være; det fungerede bare overhovedet ikke. Nu løber han mest bare frem og tilbage, og jeg er sikker på, at bænken kalder på ham til sommer når vi henter én ind, der kan spille en decideret højrekant. Han, Spelmann, har for mange løb der ender i ingenting/boldtab der kunne være undgået med marginalt bedre teknik. Ikke desto mindre tror jeg, at han ser sig selv som en rigtig klubmand; det har også en vis kvalitet og borger for en spiller der gerne vil gøre det godt hver gang. Desværre rækker evnerne ikke til det.
Højer ligner et scoop. Han var god i Hobro og han var, omstændighederne tager i betragtning, også rigtig godt i går.
Jeg er ovenud glad for 4 point i to kampe. Specielt fordi det er to, på papiret, svære kampe - og vi tabte oven i købet de omvendte opgør noget så eftertrykkeligt. Jeg forestiller mig, at vi kommer til at se et AGF-hold der fremadrettet spiller sikkert og spiller på kontraangreb. Mange vil finde det ekstremt kedeligt og givetvis vil mange på stadion forvente en Real Madrisk tilgang til spillet, men så kender man ikke David Nielsen: Man skal hellere dreje blikket mod den sydlige del af byen og begynde at forvente sig en mere Atletico Madrisk tilgang til spillet.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk