Jeg ved ikke helt med Ståle, men hvis Capello eller Mourinho snart smider toupéen, så er det fint at fortsætte den skaldede stil.
Angående Peter Sørensen er jeg behersket optimist, og jeg er enig med Schouby i de fleste punkter:
http://www.stiftenblog.d…0&pid=20050Jeg er specielt glad for, at vi får en træner, der foruden at have trænet et tophold i 1.division i de sidste halvandet år også umiddelbart er kendetegnet med god struktur og organisation.
Man kan altid spekulere over om Peter Sørensen ikke blot er tilbageskridt til Ove Pedersens tid, hvor vi som regel ikke rigtigt havde nogen plan for, hvad der skulle ske på den sidste tredje del af banen (bortset fra at give bolden til Dioh).
I et længere perspektiv er det heller ikke sundt for AGF, at man "yoyo´er" mellem en offensiv og en mere defensiv træner. Kontinuitet er selvsagt vigtig.
Jeg forventer dog også, at Peter Sørensen med vores nuværende materiale (efter forventet sommersalg) alligevel er i stand til at gøre os bedre offensivt end sidst der stod 1.division på kortet.
Selvom de er kendetegnet ved at være godt organiserede har FC Fredericia jo heller ikke ligefrem overlevet på 1-0-sejre. Man har haft en fornuftig plan for det offensive spil.
Under alle omstændigheder er det entydigt nødvendigt, at der kom fokus på struktur og organisation. Uden at det skal være en ros af BSN, da han jo ret beset siger det åbenlyse, så er det et krav, at AGF får en "konkurrencedygtig" spillestil. Med det hidtidige gøgleri har vi nogen chance for at rykke op igen.
Jeg mener som sådan ikke, at Erik Rasmussens aggressive spillestil ikke kunne være blevet relativt "konkurrence-dygtig". Vi ville nok være et ustabilt hold, men ala FCN ville vi trods stadig være et midterhold.
ER´s spillekoncept viste dog aldrig i tide et acceptabelt bundniveau eller nogen plan B. Krydret med håbløshed på standardsituationer blev det aldrig "konkurrencedygtigt".
I forhold til vores spillestil kan man dog også under alle omstændigheder sige, at de næste sæsoner i ekstrem grad bliver resultatorienteret. Det er naturligvis vigtigt at udvikle et perspektivrigt spilkoncept, da det jo både på kort og især lang sigt er vigtigt.
Man skal bare ikke glemme, at de to kommende sæsoner (om alt går vel) kommer til at handle om oprykning og efterfølgende overlevelseskamp i Superligaen. Hvis AGF skal overleve økonomisk er oprykning og overlevelse formentligt et krav, hvilket medfører, at resultaterne i endnu højere grad end normalt bliver altafgørende.
Diskussion om spillestil er interessant, og ledelsen vil formentligt gerne se et bedre "spillende" AGF-hold end i Ove P-tiden, men det er pt. sekundært.
I det lys ligner Peter Sørensen umiddelbart det rigtige valg, selvom den manglende erfaring/trænerhistorie er et markant usikkerhedsmoment.