Snak

Mere indhold efter annoncen
@Garri

Angående Stephan Petersen er der vel ikke noget nyt under solen - udover, at Stephan nok er ved at indse, hvor røvsygt det egentligt bliver at spille i 1.division.

Stephan Petersen står i samme situation som Kasper Povlsen og Davit Devdariani.

En spiller, der er tænkt som profil på det "nye" AGF-hold, men hvis personlige karriereplan lider et knæk med et år i 1.division. Netop det faktum, at de er nye profiler og har en lang kontrakt gør dog AGF meget modvillige i henhold til et salg.

Et salg er kun en mulighed, hvis enten AGF for alvor er på spanden eller at man får et rigtig godt tilbud.

Sportsligt vil det gøre ondt, hvis en spiller som Stephan Petersen forlader os. En målfarlig midtbanespiller har vi vel reelt ikke haft siden Tobias Grahns velmagts dage.

At situationen så er pænt bitter for Stephan Petersen, kan man jo godt forstå. Modsat andre "profiler" kan spillere som Stephan og Davit være deres forårssæson bekendt.


https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@moller

Det er dælme breaking news for mig, at Grahn nogensinde har haft noget, der kan kaldes velmagtsdage. Hans bundniveau var katastrofalt lavt.

Hvad Stephan angår, er han altså blot 24 (fylder 25), så man skulle mene, at han godt kan overleve en enkelt sæson i første divison. Han går jo ikke ned i løn eller lignende. Han burde tage det som en udfordring at være med til at bygge noget stort op, og han går jo ikke ned i løn. Nu bliver han en stor fisk i en lille dam og... (find selv på flere klichéer).
@Garri

Grahn havde en rigtig fin første halvsæson, hvor han som regel leverede varen, hvilket også var årsagen til, at han blev købt fri. Resten af historien kender vi.

Jeg er skam ikke uenig angående Stephan Petersen, og han virker da også til at være afklaret med situationen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
I øvrigt er det heller ikke helt korrekt, at vi ikke har haft målfarlige midtbanespillere siden Grahn.

Jacob Poulsen var også ganske målfarlig i sin forrygende forårssæson(09).

Pointen er dog stadig den samme. Vi har manglet mål fra midtbanen i mange sæsoner, hvilket gør, at Stephan Petersen er et meget frisk pust til vores "boldflyttende" midtbane.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
http://spn.dk/fodbold/su…2114033.ece

Det er ikke de bedste nyheder at stå op til. BSN virker ikke ligefrem overbevist om, at vi kan slippe af med Nando.

Jeg har godt svært ved at forestille mig Nando i 1.division, men hvis der ikke er nogle aftagere, så må det jo blive sådan. Det skulle heller ikke undrer mig, at Nando er skadet i de næste par måneder således, at et salg bliver helt umuligt. Det ville selvfølgeligt være historien om Nando Rafael om igen, og selvom det ville være meget kærkomment med en rigtig boksspiller i truppen, så håber jeg, at man finder en løsning.

Med Nandos høje løn og høje skades-frekvens er han ikke pengene værd i disse trængselstider. Man kan jo også frygte, at det overhovedet ikke kommer til fungere i dagligdagen. Nando har slet ikke lyst til 1.division, og socialt trivedes han jo heller ikke rigtigt.

Angående Arthur Sorin lyder det lidt mere fornuftigt. Jeg tolker i hvert fald "at finde en løsning", som et udtryk for, at Sorin ikke bliver i AGF. Modsat tilfældet med Nando vil man jo også nemmere kunne blive enige om at ophæve Sorins kontrakt.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så ser det ud til, at der også kommer lidt gang i svingdøren i Århus:

http://tv2sport.dk/node/58553

Tingene hænger jo også fint sammen. Eckersley kunne ikke blive enig med AC Horsens om en kontraktforlængelse, og Eckersley var på rygteplan allerede et emne i AGF i vinter.

Derudover har BSN udtalt, at vi vil forstærke de mest "sårbare" positioner. Selvom man måske har tillid til, at Mikkel Kirkeskov har talentet til at gå hele vejen, så ville det jo være lettere hasarderet alene at satse på en helt uprøvet 18-årig, der uheldigvis var skadet i hele foråret.

Jeg synes også, at Eckersley i vores nuværende situation ligner et fornuftigt køb. Han var pivringe i Brøndby (ligesom alle de andre) i sin tid, men han har da i en del Horsens-kampe gjort det rigtigt fint.

Han laver til tider fejl defensivt, men ser dog rigtig solid ud fremadrettet med mange overlap, indlæg osv.

Forhåbentligt bliver tilgangen af Adam Eckersley startskuddet på en uge, hvor vi også får lidt afklaring angående salgshorisonten.

Transfervinduet er meget langt endnu, men det ville være betryggende med lidt afklaring. Jeg tror heller ikke, at vi når i nærheden af de 20-25 mio.kr. i aktie-emissionen, så økonomisk ville det lette at se de løntunge drenge forsvinde.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Ja, Eckersley er ikke blevet til noget endnu. Han er vel stadig den mest oplagte mand, i og med at han er gratis og, formentligt, ikke så løntung.
Men det må blot have været gætterier fra TV2 Sports side, ellers ville der nok være sket noget.

Eller er Eckersley ikke ansat, fordi han ikke bestod lægetjekket? I så fald lader det til at AGF har lært lidt fra tidligere tiders spillertilgange ;)

Any how, så haster det vel ikke at få hentet en ny venstre back. Der hvor det haster, er efter min mening, at få afhændet Nando og Poulsen. Hvis ikke de bliver solgt til en fornuftig pris, så hænger vores økonomi fortsat, og det kan få store konsekvenser for klubben, tror jeg.

Eckersley ville sikkert være en fin spiller at få til klubben. Jeg er lidt skeptisk, ligesom jeg var, da Cagara blev hentet. Han gjorde det dog fint, og jeg skal derfor ikke dømme Eckersley, hvis han skulle blive vores nye mand på venstre back i fremtiden. Men jeg ser gerne, at man kigger sig yderligere om efter en ny mand, og ikke blot henter Adam, fordi han er billig.
Derudover bliver Jeppe Kjær linket til klubben: http://www.morethanaclub…dmore=12886

Da jeg selv er bossidende i Roskilde, kender jeg en del til ham. Som type, kunne han godt minde en del om Graulund: lille, hurtig og fighter en vis del ud af buksen. Derudover er han teknisk stærk, og jeg finder det som et godt match, hvis de to parter skulle finde sammen.

Han har ikke prøvet sig selv af på højeste niveau endnu, men AGF kunne være en kærkommen mulighed for det. Han har været en af de bærende kræfter på Roskildes hold i de sidste par sæsoner, trods hans unge alder, og det vidner om et kæmpe talent, altså er der også et vidst salgspotentiale i ham, skulle han udvikle sig yderligere.
Dog er der ingen konkrete henvendelser og det kan derfor bare luft, men det ville være en god signing, ingen tvivl om det.
Der er vist ikke meget tvivl om, at det vigtigste her og nu er, at komme af med de løntunge drenge. Der venter sportsdirektøren og andre et stort og vigtigt stykke arbejde.

http://spn.dk/fodbold/su…2119695.ece

At Dioh formentligt er væk, er godt nyt for os. Han havde en forrygende halvsæson, gik i stykker og kom aldrig tilbage i storform (og glemte i skadespausen vist også off-sidereglen).

Det har naturligvis førsteprioritet at sælge ud, men det skal selvfølgeligt ikke forhindre BSN i at kigge på hullerne i truppen.

Det er overraskende, at ugen ikke har budt på en offentliggørelse af Eckersley, men mon ikke, at det netop handler om, at BSN skal være 100% sikker på, at der er plads i budgettet?

Jeg er rimeligt overbevist om, at Eckersley skriver under, så snart, at der er et par spillere, der forlader AGF. TV2 Sports historie er simpelthen for konkret til at være løse rygter. Hvis der var tale om løse rygter kunne de jo blot have holdt sig til at sige, at AGF var "interesserede".

Generelt må man dog også håbe, at der begynder at ske noget i denne uge. Transfervinduet er langt endnu, men med Arthur Sorin, Dioh Williams, Jacob Poulsen, Benny Felihaber og Nando Rafael på afgangslisten, så er det jo som sagt (af Garri) et kæmpe stykke arbejde, der skal laves i dette transfervindue.

Jeg mener også (selvom det pt. har anden prioritet), at man i tilfælde af rent bord angående salg af overflødige profiler ikke blot bør kigge sig om efter en venstreback.

Primært mangler vi i mine øjne et ordentligt lokum til angrebet, og sekundært en rigtig kantspiller til truppen. Denne prioritering afhænger dog også, hvilke roller Peter Sørensen har tænkt sig, at Casper Sloth og Devdariani skal have. Er de kantspillere, angribere eller centrale midtbanespillere?

Jeg troede egentligt, at Dennis Høegh havde kontraktudløb på nuværende tidspunkt, men han har åbenbart et halvt år endnu. Det ændrer dog ikke på, at vi i tilfælde af salg af Dioh og Nando står med en meget tynd angrebstrio med Høegh, Sanel og gode gamle Graulund.

Jeppe Kjær er da sikkert en spændende spiller, men med mindre Graulund også ryger, så bør han ikke være aktuel. Vi skal have en rigtig targetman, når vi skal på besøg på diverse pløjemarker rundt i landet.

I den sammenhæng bør vi også stræbe noget højere end ellers sympatiske Ole Budtz. Selvom vi snakker helt andre lønninger end for et par år siden, så skal vi ikke glemme, at det i høj grad er klubbernes marked. Vi bør simpelthen kunne finde en bedre angriber end en forsvarsspiller, der senest har haft Brabrand og Notodden på CV´et.

Spekulationerne omkring spillertilgange bliver jo dog først rigtigt interessante, når vi får luget ud i truppen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce