Det kunne være interessant at afprøve Jakob Ankersen på højreback. Jeg er ikke sikker på, at han defensivt ville kunne bære det, men det er forsøget værd. Det ville i hvert fald gøre vores trup mere harmonisk.
Generelt ser det sløjt ud med backsene, når Højer og Dino tages ud af ligningen. Møller er stadig skadet og kommer vel næppe i spil i foråret og på højreback er der ikke noget naturligt alternativ.
Jens Stage gør det hæderligt, men bestemt ikke mere end det. Han mangler simpelthen antrittet/farten til at spille højreback. Generelt må man forvente, at vi bliver på farten i forsvaret i aften. Det bliver jo sandsynligvis Stage på højre- og Juelsgaard/Sverrisson på venstrebacken. Ergo en forsvarskæde uden fart.
Det giver dog god mening, at David giver en pause til Dino, DAP og Højer, så det er ikke en kritik, men en konstatering. Det handler selvfølgeligt om at genfinde momentum og spille en acceptabel kamp, men det er trods alt først i næste uge, at sæsonen "starter" igen.
Det store spørgsmål er vel også, hvordan David blander kortene. Hvor meget skal vi prøve nye ting af? Og hvor meget vil vi satse på momentum?
Det vil jo ikke være overraskende, hvis David prøvede nogle helt uventede ting. Formationsskifte eller andet gøgl.
Der er jo allerede en markant overraskelse i, at Nimo er med i truppen. Nu kan det bare til pynt, men jeg havde egentligt afskrevet Gribenco, men det kan jo være, at man vil give det et sidste skud. Nimo er vel med som et alternativ på 10-positionen - så det kan vel også være, at vi sparer svenskeren lidt.
Det bliver ret meget gætteri, men forhåbentligt bliver det en velspillet kamp. Med kunstgræsset er det i hvert fald oplagt at få bragt de tekniske spillere i kamp - selvom det også var helt skidt med presspillet mod Hobro.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk