Redigeretman 14. maj 2018
Konklusionen er vel allerede, at foråret har været rigtig godt - også selvom vi får tæv af Haderslev. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan have visse forventninger til de to kampe.
Det var sgu ikke en køn kamp i går og OB viste det bedste fodbold over de to kampe. Jeg synes dog ikke, at det er specielt ufortjent, at OB ikke fik det vendt i returen - altså vurderet på de sidste 90 min alene. De dominerer meget med bolden og i første halvleg er jeg bange for, at vi ikke kan holde stand. I anden halvleg bliver det dog også tydeligt, at OB ikke rigtigt kan lirke os op. Modsat kampen i Århus skaber OB ikke ret mange chancer - hverken de halve eller de helt store. Begge OB-mål virker da også mere tilfældige end som et udtryk for deres bolddominans.
Taktisk vælger David, at overbefolke midterzonen og det lykkes aldrig OB at spille dybt eller bredt (sent i opspillet). De ender med at skulle slå indlæg - og blev ikke rigtigt farligt.
Jeg kan godt forstå, hvis OB´erne er bitre. AGF spiller en pænt primitiv forsvarskamp og lykkes med tidsudtræk og klassiske bundholdsdyder at køre den hjem. I bund og grund rammer det OB´erne hårdt, at de ikke fik et bedre resultat med hjem fra Århus. OB var klart bedst i den første kamp.
De to kampe mod OB viser god mentalitet, lidt taktisk snilde og nogle individuelle kvaliteter, men det har mere været hårdt arbejde end "god fodbold". Vi skal sandsynligvis have mere kontrol imod SønderjyskE, hvis vi skal få vores udekamp på Sjælland.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk