På opfordring smider jeg også lige mit indlæg fra tråden om kampen herinde:
Så kom man hjem fra stadion og jeg skal da love få at jeg lige fik tænkt og reflekteret lidt over kampen på vejen hjem. Mine tanker, hovedsageligt om AGF:
Mangel på skarphed (og held)!
Det store problem for AGF i dag var åbenlyst skarpheden og heldet. De havde ikke den skarphed eller lige den portion der held der skulle til, for at vende kampen. Midtjyderne var ellers presset helt tilbage i så godt som hele anden halvleg, og også i midten af første halvleg, lige op til Midtjyllands mål. Spillet var der i nogle perioder, eksempelvis det flotte bandespil mellem Devdariani og Graulund, og Petersen havde flere fine gennembrud, ligesom Sloth også havde nogle gode ture ned ad højrefløjen sidst i kampen.
Fatale fejl.
Ligesom i foråret, bliver der begået nogle fatale fejl i forsvaret. Sly´s mål kommer ud af absolut ingenting, hvor ikke bare opbakningen men også forsvarsspillet fejler - de er ganske enkelt for passive i den situation.
Tre kompetente nigerianere.
Overskriften siger det hele. I første halvleg blev det farligst når Izunna, Rilwan og Sly fik sat tempoet i vejret og kunne bruge deres fantastiske teknik såvel som gode fysik til at holde fast i bolden og bringe sig selv i gunstige positioner. Det var da også en af disse tre der slog til da det gjaldt og satte kampens enlige mål i nettet.
Et styks bundsolid Jensen.
Kasper Jensen stod en rigtig fin kamp. Han var ekstremt dominerende i luften, hvor han reelt set ikke blev udfordret på noget tidspunkt. Desuden havde han en yderst vigtig redning da Stephan P. er helt fri og alene igennem, hvor Kasper Jensen holder hovedet koldt og bliver stående. Det er en svag afslutning, men også flot håndteret af den erfarne aalborgenser. Ham og Martin Albrechtsen var guld værd for Midtjylland i dag.
En genial georgier.
Sikke en kamp af Devdariani. Han var her der og alle vegne. Han sugede boldene til sig og han tabte dem sjældent. Han er så stærk at det er helt synd for hans modspillere - de kan jo ikke tage bolden fra ham? Teknisk er han ikke den bedste, men han ved præcis hvordan han skal placere sig for ikke at miste bolden. Desuden er han eminent i hovedspillet. 189 centimeter gør ham ikke til verdens højeste spiller, men han har virkelig bare timingen, springstyrken og ikke mindst modet til at vinde de fleste af hans hovedstødsdueller. Sidst er han svær som bare fanden at fange, når først han får sat sine lange stænger i bevægelse.
Sloth er bedst under pres!
Unge Casper Sloth lavede et rigtig flot indhop i dag, ganske som han ofte gjorde det i foråret, hvor han som en af de få AGF spillere holdt et nogenlunde niveau. I 1. Divisionen har han i mine øjne ikke været lige så god som han var i foråret og som han var i dag. Det problem jeg mener han har, er at der simpelthen er for god tid og plads i 1. Divisionen - han når ganske enkelt at tænke for meget over hvad han mon skal gøre, hvorfor det ofte løbet ud i sandet. Det at træffe en beslutning og træffe den rigtige, er naturligvis noget der som regel kommer med alderen, og det er da også derfor at en mand som Martin Jørgensen kan brilliere i 1. Divisionen - han er fantastisk til at bestemme sig for hvad han vil, og så ombestemmer han sig sjældent. Det er en svaghed i den forstand, at det måske ikke altid er den rigtig løsning, men en styrke i og med at det aldrig bliver til en mellemting. I dag viste Casper Sloth at når han ikke har meget tid og blot skal skynde sig at gøre noget, ja så gør han faktisk oftest det rigtige og han lykkedes også oftest med det.
Jørgensen, Jørgensen, Jørgensen.
Martin Jørgensen rørte bolden et utal af gange i dag. Han begik nogle fejl, men hvis man tæller sammen hvor mange gode og dårlige afleveringer han havde, er jeg fuldstændig overbevist om at der er et klart overtal af gode. Han er en spilfordeler af kaliber, og det viste han igen i dag, trods de få men elementære fejl han lavede i dag.
Sorin gør det godt.
Sorin startede fik genvalg i midterforsvaret i Dan Thomassen´s fravær, og han gør det rigtig fornuftigt, hvilket han også gjorde i Fredericia. Han gør det ikke sværere end det er, og hvis der er behov for det, så for bolden blot et los ud over sidelinjen. Det kan ofte være en kvalitet i sig selv, hvis centerbacks vælger den sikre løsning, frem for at spille karlsmart og dreje rundt om sig selv - hvilket Sviatchenko dog slap godt fra i en situation i dag.
Desperationsfodbold udløser intet.
Da der var gået 86 minutter begyndte AGF at spille desperationsfodbold. Boldene blev ganske enkelt losset op mod Anders Kure og Devdariani, men de lange ballonbolde udløste absolut intet. I stedet skulle de have fortsat med det hurtige kombinationsspil langs jorden, for det viste sig som værende klart farligere end den omgang kick-and-rush de spillede sidst i kampen.
Konklusion.
Alt man kan konkludere på denne kamp, er at AGF på ny manglede skarphed og held da de mødte en Superliga-klub. Ganske som i foråret. Spillet fejlede intet, for Midtjylland blev spillet helt ud i anden halvleg. Midtjylland havde til gengæld heldet, men også dygtigheden til at holde nullet. Det bliver spændende at se om Danilo Arrieta´s sandsynlige tilgang kan gøre noget ved den manglende skarphed.
Something Something Danger Zone