Snak

Mere indhold efter annoncen
Vil du ikke befinde dig i køhelvede umiddelbart efter kampen, kan du også med fordel parkere ved tangkrogen. Ganske gratis såvidt jeg husker.

Derfra tager det ikke mere end 10min. at gå til og fra stadion.
20
@GN2

Det lyder meget bedre - den indstiller jeg GPS´en på :) Tak, i så venlige, endda oven på sidste weekend hehe :)
[b]Kaffe hos mormor der blir fest og ballade hele gaden er inviteret skal også ha kage[/b]
2-0 er den farligste føring...

Gad vide hvor mange gange Poul Hansen når at sige det i kampens efterspil ;-)
Lækkert med et usædvanligt OB-point på kontoen - specielt med tanke på kampens udvikling.

Vi er ikke bare bagud 0-2, men er også helt væk i de første 20 min. af anden halvleg. Vi så trætte ud og presspillet fungerede slet ikke. Jeg er i hvert fald mildest talt overrasket over, at vi vendte kampen, da intet tydede på, at det ikke skulle blive et klassisk nederlag til OB.

En udskiftning af Eric DD, lidt mere plads til Martin Jørgensen, ombytning af fløjene og hjælpende/manglende fod fra Espen Ruud skaber dog helt ny dynamik og en åben slagudveksling i de sidste 20-25 min.

Jeg er helt på linje med bl.a. Søren Berg og Steffen Rasmussen omkring kampens udvikling. OB er selvfølgeligt gode - særligt i første del af anden halvleg. Det ændrer dog ikke på, at vi laver helt unødvendige fejl i flere perioder. Kadriis scoring er en ren foræring af Jerry Lucena og Kasper Povlsen.

Generelt er det overraskende og beskæmmende, hvor dårligt vi starter begge halvlege. Vi skal for guds skyld ikke tilbage de utallige "Vi var ikke klar"-forklaringer fra Ove Undskyldnings kronede dage.

På positivsiden synes jeg egentligt, at vi bortset fra defensivt kaos i de første 10-15 min spiller en solid første halvleg. Stephan Petersen bør bringe os foran, og selvom kampen slet ikke kommer til at ligge til os, formår vi at skabe et ok pres og masser af hjørnespark, der godt kunne være resulteret i en udligning.

I den sammenhæng var det iøvrigt befriende, at Adam Eckersley blev sat fra bestillingen efter et par af de vanlige kiksere.

Individuelt var der positive takter fra Søren Larsen. Han er selvfølgeligt stadig tung i mange bevægelser og mangler skarphed, men når vi først får presset spillet op omkring OB-feltet er det tydeligt, at han er en gevinst.

Hans tilstedeværelse skaber plads til de andre offensive spillere, og så giver det også gode muligheder for løse målchancer, når backerne eller kanterne hælder bolde ind i feltet i situationer, der umiddelbart ikke er farlige.

I mine øjne er gevinsten ved at have en fysisk og hovedsstødsstærk angriber afgørende, når vi netop ikke længere har typerne, der kombinerer på små områder. Det kommer næppe til at ske i dette transfervindue, men i mine øjne bør BSN holde sig en ekstra targetman for øje. Det behøver ikke at være en profil, men snarere en udviklings-/reservespiller i stedet for Sanel Kapidzic, som ikke får den store tiltro fra Peter Sørensen.

Jeg er dog ikke overbevist om, at PS og BSN er ligeså store tilhængere af "stor-lille" angrebskonstellationen.

Derudover var der som vanligt positive takter fra Søren Berg, der ellers er væk i 60-70 min. Han genopstår dog fra de døde i de sidste 20 min, hvor han er en stor drivkraft bag vores comeback.


Overordnet set viser kampen, at vi i udpræget grad har det bedst som et kontrahold. Min store bekymring er forsvarsfejl til trods de manglende alternativer til både angrebet og særligt midtbanen.

Hjalte Bo og Devdariani er stærkt savnede, da vi sat på spidsen pt. kun har 7 spillere til de 6 forreste pladser. Hverken Emil Scheel eller Sanel Kapidzic ligner spillere, som PS for alvor tror på kan bruges til at lave udskiftninger offensivt - og i forhold til midtbaneslidere er der kun Jerry Lucena, som dog ikke er aktuel så længe han spiller på backen.

BSN har godt nok nævnt en Davit Skhirtladze, der er rykket permanent op i A-truppen, som en spiller, der kan byde sig til, men pt. er han jo end ikke i kamptruppen, så denne mulighed ser stadig noget tynd ud.

Fundamentet og spilkonceptet ser ud til at være konkurrencedygtigt, men bredden virker pt. enormt svag på de offensive pladser.




https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Stort set enig Moller og her ville Køges Makienok passe perfekt ind, men det er svært at se at vi skulle kunne få råd til ham, specielt med den interesse der er i ham for øjeblikket.

Jeg ser dog også gerne en forstærkning af højrebacken, da Peter S åbenbart ikke har tiltro til Sorin på den plads (hvilket jeg ikke helt forstår). Lucena gør det udmærket, bl.a. med assisten i forgårs og en masse gode overlap, men defensivt sejler han. Hans defensive mangler blev i den grad udstillet af Bashkim og her tænker jeg ikke engang på hans utilgivelige boldtab som førte til 1-0 målet. Manden er meget sympatisk og kæmper altid 110%, men ligner desværre lige nu det svageste led i vores stærkeste start 11er og får nærmest en til at ønske Krabbe tilbage i klubben, hvilket i sig selv er ret skidt. Lars Jakobsen ville her være en markant forstærkning, omend selvfølgelig en kortsigtet en af slagsen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis vi skulle haft Simon Makienok, skulle det være sket i vinter eller i dette vindue i stedet for Søren Larsen.

Den eneste potentielle mulighed er, hvis salgsprisen falder til næste sommer, hvor Køge-bastarden formentligt ryger ned igen.

Jeg er enig angående Jerry Lucena, der ikke overraskende er løbet ind i de samme problemer, som han har/havde på midtbanen. Der mangler ganske enkelt "power" og konsekvens i en lang række af hans aktioner.

Det samme synes egentligt også at være problemet for Arthur Sorin. Han har jo en spilforståelse og en god teknik til at være en rigtig god back. Han mangler bare fart og gennemslagskraft - foruden en tendens til at gemme sig lidt, når endeligt får chancen på højreback.

Jeg er såmænd ikke uenig i, at vi er halvdårligt stillet på højreback - måske også på venstreback. Jeg er dog stadig lidt mere nervøs for manglende offensive alternativer i truppen.
Jeg tænker på gru tilbage på overlevelsessæsonen under Ove P, hvor vi i foråret var uhyggeligt svage i offensiven.

I min opgørelse erkender jeg dog, at jeg faktisk havde glemt Casper Sloth, da han for en sjælden gangs skyld ikke var fraværende pga. skader, men derimod landsholdsfodbold.

Hvis ellers Casper Sloth kunne spille regelmæssigt og ramme niveauet fra foråret 2010, ville sulten efter en Feilhaber-erstatning være markant mindre. Casper Sloth er jo netop den kreative type, som adskiller sig markant fra de restende offensive muligheder.

I den sammenhæng er det positivt, at han med U20-landsholdet endeligt har kunnet spille 2-3 kampe i streg - endda med succes. Den manglende kontinuitet, dvs. et helt år med konstante småskader,ødelagde jo hele 2010/2011 sæsonen.

Der er markant forskel på U20-landsholdsfodbold og Superligaen, men en Casper Sloth i form burde jo være et fint våben/alternativ til vores startopstilling.

Omvendt indikerer Casper Sloths tur med U20-holdet, at han måske langt fra er i kridthuset hos Peter Sørensen. I en situation, hvor vi i den grad mangler offensive alternativer virker det i hvert lidt besynderligt, at man lader ham smutte på træningslejr med mælketænderne.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Makienok er desværre urealistisk ja.

Mht. Casper Sloth, så må jeg indrømme at jeg aldrig rigtig har set det store lys i ham. Han har vist fin teknik og til tider også godt overblik, men virker ikke til at være nogen afgørende type for os. Jeg ser ham som lidt af en Jesper Blicher type, som jeg iøvrigt var ked af at se forlade os, da han var fin til bredden. Dog heller ikke mere end det. Det sagt så skal han selvfølgelig have chancen igen og selvom jeg mener Martin J og Kasper P gør det godt på midten, så savner man måske lige den offensive playmaker type, som også tager dybdeløbene og er målfarlig. Noget netop de to herrer ikke formår eller har potentialet til. Her ville en Søren Rieks eller Lorentzen passe perfekt ind, men jeg tvivler på at økonomien er stærk nok til at hente en af disse og henter vi endnu en spiller, vil jeg skyde på, at det bliver en gratis og løn-let spiller, der af samme årsager nok er relativt uprøvet. Jeg håber naturligvis på bedre end det, men omvendt så har vi også en semi-signing i at Devdariani kommer tilbage inden længe, så jeg er fortrøstningsfuld. Man kunne dog godt håbe på at Kapidizc begyndte at vise mere end blot ok spil, men også mål. Ligesom Sloth, skal han også til at vise noget snart, hvis ikke han skal ende som endnu en Hoegh.
moderator
Hvornår er Hjalte klar for jer, og er der lagt op til, at han sender Kasper Povlsen på bænken?

Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Sidst jeg hørte noget, var hans comeback sat til omkring sidst i september, men tror godt man kan forvente at der går længere tid, hvis han også skal i kampform og spilles ind osv. Kasper P har i hvert fald ikke spillet sig af holdet, sådan som han spiller for tiden.
Jeg frygter lidt at Hjalte "laver en Olof Persson" og comebacket bliver udskudt og udskudt, for til sidst at konstatere at det aldrig kommer.

Skrækscenarie, bevares, men historien giver sgu desværre sine skræmmer.
Annonce