Helt ufatteligt irriterende nederlag til den tilskuerløse Haderslev-bastard.
At tabe til Haderslev er i sig selv ikke en katastrofe, men måden det sker på er yderst bekymrende.
På diverse foraer bliver alt fremlagt som værende negativt, hvilket jeg er helt uenig i.
Vi har chancer nok til ikke bare at kunne have udlignet til 3-3, men derimod til at burde have hentet 3-3. Jesper Thygesen og co. vrøvler hovedløst om, at vi ikke har noget modsvar, men det er jo helt ude i skoven.
Vi skaber fire oplagte scoringsmuligheder i den sidste halve time - og det er ærligt mere end man kan forvente imod et Superligahold, der er foran med to mål med en halv time igen.
Vi får en dårlig start, men spiller ellers en meget "moden" første halvleg, hvor vi netop viser den rette kynisme. Det er langt fra vildt sexet, men så langt fra naivt, som jeg ser flere kalde vores spillestil.
Jeg vil dog meget gerne kalde vores koncentrationssvigt/kollaps i slutningen af første halvleg for ting, der er meget værre end naive.
Det er selvfølgeligt svært at gardere sig imod flotte frisparks-scoringer på ikke-eksisterende frispark, men 1-1 målet opstår jo fordi, at vi i en ellers rimeligt god og koncentreret periode leverer det langsommeste tilbageløb i mands minde. Hvad fanden sker der? Vi er jo på vej til pausen med et fremragende resultat, men hænger over hele linien.
2-1 målet er langt værre og må stå som en skamplet på træneren og spillernes faglige stolthed. Det er tragikomisk, at vi eftersigende skulle have haft fokus på aggressivitet og parathed i defensiven i løbet af ugen.
Vi taber jo netop en ellers fornuftig kamp på gulvet pga. pinlige koncentrationssvigt og manglende parathed i en lang periode midt i kampen. SÅ VÅGN DOG OP FOR HELVEDE!
Havde vi dog bare tabt kampen på en regulær dødbold eller på Kenneth Fabricious og Quincy Antipas´ hurtige fødder, kunne jeg have accepteret det.
Kampen lignede dog desværre et skræmmende dejavu fra "knækket" i efteråret 2009. Der er rigtig mange lovende takter, men vi brænder alt for mange chancer og har først og fremmest nogle hjernedøde og aldeles unødvendige koncentrationssvigt i defensiven.
Der er der problemer med Graulund, vores højreback og evt. også den defensive midtbane - men det er ubetydeligt i forhold til de kollektive mentale hjerneblødninger.
Spillemæssigt ligner vi et solidt Superligahold, og vi viser også god moral, når vi er bagud. De mentale/koncentrationsmæssige udsving gør dog, at vi sagtens kan rykke ned igen.
Ny træner, nyt koncept, mange flere meget rutinerede spillere og alligevel ser vi de samme banale børnesygdomme.
Det er stærkt bekymrende.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk