Redigeretsøn 21. aug 2011
David Odonkor kan da blive et scoop, men risikoporteføljen er alen lang, så lotto-aspektet er massivt.
Peter Sørensens udtalelser er til gengæld meget interessante - eftersom der "pludseligt" er to nye spillere på tegnebrættet.
BSN har jo ellers ganske i en defensivt kun snakket om, at vi måske, hvis chancen opstår, ville få en forstærkning før lukketid.
I forhold til hvilke pladser, som vi bliver forstærket på, er det meget oplagt, at der tale en kant/offensiv midtbanespiller og formodentligt en højreback, eftersom Sørensens egen opfindelse på højreback ikke ser ud til at holde niveau i Superligaen.
Mere uklart er det så, hvilket niveau som vi kan hente forstærkninger på?
Økonomien kan ikke være for god, og det er trods alt ikke de dyreste spillere, der har forladt os i dette transfervindue.
Begrebet forstærkninger indebærer dog, at det er spillere, som kan gå mere eller mindre direkte ind i startopstillingen.
De interessante transfernyheder står selvfølgeligt i skyggen af dagens Brøndby-kamp.
Vi har i de senere år haft et fint tag på Brøndby på Århus Stadion, så der er bestemt muligheder for point.
Jeg er dog ikke vildt optimistisk, selvom BIF er i den negative ende af deres vanlige turbulens.
SIF-kampen viste, at vores koncept ikke fungerer optimalt, og vi er dybt afhængige af, at Stephan Petersen og Søren Berg rammer dagen. Forudsat, at de så rent faktisk gør det, mener jeg dog, at vi bør kunne skabe rigeligt med målchancer.
Problemerne i defensiven er den primære årsag til lettere pessimisme, da jeg som sagt tror, at Michael Krohn-Dehlis frie rolle og Mikkel Thygesens aggressive løb i mellem kæderne kan komme til at gøre meget ondt på vores uafklarede defensive organisation.
Det positive i det aspekt er dog, at Kasper Povlsen og Martin Jørgensen individuelt har gjort det fint hidtil i sæsonen, og man må håbe, at Femi ikke for alvor i kampform til at dominere midtbanen.
Det kunne på mange måder være ualmindeligt herligt med en sejr over de snotforkælede blågule hystader.
Kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk