Jerry Lucena er katastrofen, der venter på at ske. Man kan argumentere for, at den reelt faldt sted, da han var den primære synder ved FCN-målet. Man sidder dog alligevel med fornemmelsen af, at det kunne være blevet langt værre. FCN-spillerne smutter uden problemer forbi ham gang på gang, og kun brændslukningsaktioner fra Håland og Sorin reddede os fra den helt store katastrofe i denne omgang.
Offensivt er det også aldeles jammerligt fra Lucena, og højrebackproblemet kan snildt komme til koste os en Top 6-placering i denne sæson. Man kan dog ikke bebrejde Jerry - man er jo kun forpligtet efter evne. Ansvaret ligger entydigt hos Peter Sørensen og BSN.
Den unge angrebsduo leverede en godkendt arbejdsindsats omstændighederne taget i betragtning. Aron lykkedes ikke med meget af sit kreative spil og sine dybdeløb, men scorer kynisk på en halvsvær chance. Davit Skhirtladze viser god fysik og flere targetman-egenskaber end jeg (på baggrund af Vælte Peter-indhoppene i efteråret)havde håbet på. Han skal dog vælge sine "Devdariani-raids" med større omhu, og så er jeg enig i, at han burde være skiftet ud tidligere i anden halvleg, hvor gassen tydeligvis var gået af ballonen.
Overordnet var det ikke overraskende en kamp med en god blanding af skidt og kanel.
Den centrale midtbane skal kritiseres for lidt for mange unødvendige boldtab i særligt første halvleg. Hjalte havde dog flere glimrende "nålestødsaktioner", hvor han erobrede bolden meget højt på FCN´s banehalvdel. Inden han senere sendte Aron afsted til scoringen, havde han jo blandt andet en giftig bolderobring 5-10 meter fra fra FCN-feltet, hvor afleveringen til Aron dog blev for kort. Derudover er det også tydeligt, at Hjalte har en bedre teknik og et større overblik end Kasper Povlsen (der dog måske "fylder" mere centralt). Hjaltes oplæg til Stephan P´s kæmpe afbrænder er jo lettere genial.
Stephan P helkikser desværre både en halv- og en "helstor" chance, og det er tydeligt, at han mangler noget selvtillid i forhold til sin første tid i AGF. Modsat de sidste mange kampe i efteråret vidste han dog en langt større friskhed og aggressivitet i sine offensive aktioner, hvorfor han meget vel kan blive den altafgørende spiller, når vi i næste weekend skal spille kontrafodbold i Brombø.
Midterforsvaret var presset af FCN´s bevægelige koncept, men Alte slap i hvert fald hæderligt fra det, mens Sorin derimod står svagere pga. foræringen af en friløber til Ticinovic.
Samlet set blev det en kamp med lidt flere chancer end forventet. Selvom medierne går i selvsving over FCN´s ofte ineffektive pasningsspil skyldes det primært store fejl i defensiven fra begge sider.
Uafgjort er et acceptabelt resultat, især med tanke på, at vi kom bagud. I forhold til den fremadrettede færd synes jeg dog alligevel, at det er lidt bekymrende, at vi tilsyneladende skal være dybt lykkelige over at spille uafgjort på hjemmebane imod FCN. Jeg undrer mig over, at holdet i ekstrem grad hiver i håndbremsen omkring det 70 minut - selvom vi jo netop i den første halvdel af anden halvleg havde vores bedste periode i hele kampen. Med indskiftningen af Kasper Povlsen på den højremidtbane og holdets generelle mangel på angrebslyst i de sidste tyve minutter lukkede man jo nærmest enhver chance for at tage de tre point. Den manglende vilje skinnede iøvrigt igennem ved begge hold, og dommeren ville vel ret beset have gjort alle en tjeneste ved at fløjte af efter 70 min.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk