Snak

Mere indhold efter annoncen
Steffen skal selvfølgeligt også have ros. Han har spillet sin klart bedste sæson hidtil og har holdt antallet af fejl på absolut minimum.

Netop stabiliteten gør nok også, at man kan glemme ham lidt i mængden. Han er sådan den meget solide elev i klassen, der konsekvent ligger på en 9´er på den gamle karakterskala.

En indirekte årsag til Steffens succes kan til dels også skyldes vores nuværende koncept, hvor får meget få dødbolde imod os(vi laver klart færre frispark end under Erik).

Det kan dog igen ikke ligge Steffen til last, og han har jo også gjort det fint i spillet i feltet, når det har været påkrævet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Hvis man gerne vil høre mere om det taktiske oplæg til brøndbykampen, så er der mulighed for at høre det på fodboldmagasinets podcast på Dr´s hjemmeside fra ca. 12:20 minutter http://www.dr.dk/Sporten….htm#/35161

Jeg synes det er spændende, at høre mere om det taktiske oplæg i detaljer fremfor de mere generelle vendinger såsom vi skal spille vores eget spil, vi skal lægge et højt pres osv.

Det indslag bekræfter migbare i, at Peter Sørensen er rigtig dygtig taktisk, måske endda den bedste taktiske træner i DK pt.

Jeg synes desuden at fodboldmagasinets podcast er et godt program, som tør tage fodbolden seriøs og tage nogle saglige debatter om superligaen og europæisk fodbold.
Jeg er som en gammel bil. Man sætter bare nye reservedele i, når de gamle er itu, så kører den igen. Man skifter den ikke ud, for den kan rulle mange tusinde kilometer endnu - citat Peter Graulund
@Nisa

Tak for linket. Enhvert fodbolddebatprogram om Superligaen er velkomment. Det savner man i høj grad.

Andreas Kraul rammer plet med det meste, men beskrivelsen af vores unge angribere som værende "frysende konfirmanter", der burde spille ynglingefodbold, passer kun på deres udseende. Spillemæssigt byder de fint ind,

Som tidligere nævnt er jeg ikke uenig i, at vi nok mangler "pondus" i feltet, men det er nok snarere et problem i den forrige kamp mod FCN og den kommende kamp mod Horsens.

I Brøndbykampen skabte vi rigeligt med chancer, og særligt med tanke på vores omstillingsspil må det forventes, at fløjene scorer en del mål. Det er jo ikke sådan, at vi særligt ofte (når der køres en kontra) ender med at gå til baglinien for at finde angriberne midt for mål. Derimod spilles der direkte og på tværs således, at afslutningsmuligheden som regel ender opstår hos "den modsatte" fløj. Det så vi mange eksempler på i netop BIF-kampen.

Det er i kampe, hvor vi i højere grad skal nedbryde en kompakt modstander, at jeg har mine tvivl om, hvorvidt Aron og Skhirtladze er farlige nok. Spørgsmålet er, om de f.eks. kommer først på indlæggene (i etableret spil) og viser det rette målinstinkt?
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Xavi

Jeg er meget enig i din analyse af Horsens, som jeg vil betegne et af de mest angrebsivrige og deraf underholdende hold i Superligaen.

De spiller pasningsfodbold som FCN, selvom de også kan spille den direkte bold op på Henrik Toft. Der er dog alligevel markante forskelle, da nordsjællanderne i ligeså høj grad bruger pasningsspillet som et forsvarsvåben, mens Horsens virker som et langt mere målsøgende mandskab.

Jeg har ikke tal på det, men du har sikkert ret i, at langt flere af Horsens´ pasninger er fremadrettede end tilfældet er med f.eks. FCN.

Jeg er også helt enig i, at det er en slags fodbold, der passer glimrende i forhold til vores koncept. Det så vi jo tydeligvis i den omvendte kamp i efteråret.

Modsat FCN´s firebackkæde synes Horsens´ ditto også i langt højere grad at være til at tale med, når de bliver fanget højt på banen.

Netop den omvendte kamp og deres store nederlag i Herning får mig dog desværre også til at tro, at vi får et usædvanligt forsigtigt og defensivt Horsenshold at se på lørdag. Sporene må jo skræmme Johnny Mølby, for i efterårets kamp skabte vi jo et utal af store målchancer i kontraspillet. 0-3 endte jo egentligt med at være billigt sluppet for Horsens. Derudover vil Horsens nok også være tilfredse med ét point i Århus.

I den optik kan Horsenskamp derfor blive en sværere test for os end BIF-kampen var det. Det er også en test af, hvor langt PS har bragt andre aspekter end det rendyrkede kontraspil henover vinterpausen.

Imod FCN skabte vi vores muligheder ved at ligge ekstra højt pres i perioder - og deraf erobre bolden højt på banen. Det er nok også en stor del af løsningen i Horsenskampen, men forhåbentligt er vi også blevet skarpere i forhold til, hvordan vi i etableret spil kan kreere flere målchancer.

I den sammenhæng må det være meget lokkende at bringe Søren Larsen i spil fra start, selvom han i bedste fald nok kun kan spille 60 min. Han så godt nok (ikke overraskende) tung ud i Brøndby, men han påpeger selv, at grundformen er bedre end i efteråret, og så har selv en ufit Søren Larsen en god evne til at komme til mange afslutninger.

Selvom Søren Larsen har været skadet i slutningen af vinteroptakten håber/regner jeg med, at man har trænet i, hvorledes vi bedre kan udnytte fordelene ved at have en targemand/høj boksspiller på banen.

Man har forhåbentligt haft fokus på, hvordan de omkringsliggende holdkammerater skal bevæge sig, når der sigtes efter Søren Larsen. Både i opspillet, men også i forhold til indlæg i feltet.

Det er aspekter af vores spil, som i den grad haltede i efteråret.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Moller

Der er nogle tal på superliga.dk og deres livecast af kampene.

Jeg ville egentlig hellere se Søren Larsen i en rolle mod slutningen, men det kræver at spillerne magter at holde tålmodigheden selv hvis de ikke får scoret, velvidende at de med en enkelt indskiftning kan gøre meget ondt på AC Horsens.

I min optik er der nogle meget afgørende faktorer for at man kan åbne en eventuel forsvarsmur fra Horsens:
Tålmodighed
Fysik i boksen (Søren Larsen)
Kreativitet fra midtbanen (Martin Jørgensen især)
Bredde

I forhold til bredden kunne jeg godt tænke mig Akharraz i denne forestilling. Han kunne bidrage med nogle elementer i sit spil der er langt mere effektive over for et dybt forsvar, end Stephan har. Hans naturlige tendens er at søge indad, og i den forbindelse bliver Eckersley, hans overlap og hans indlæg meget vigtige. I modsat side ville Søren Berg så skulle holde bredde så længe som muligt, og give en ekstra mulighed i boksen i forbindelse med indlæg.

Steffen
Sorin-Håland-Kure-Eckersley
Berg-Hjalte-Martin-Akharraz
Aron-Skirthladze

I praksis ville det ofte se således ud, når vi angriber:
Steffen
Sorin-Håland-Kure
Berg-Hjalte-Martin-Eckersley
----Aron-----Akharraz
-------Skirthladze

Med inskiftning af Søren Larsen med omkring 30 minutter tilbage. I stedet for Skirthladze hvis vi fører (Horsens står højt, Aron kan true dybt) og istedet for Aron hvis vi jagter et mål (hvis Horsens står dybt, og vi behøver to angribere med fysik i boksen). Indskiftning af Stephan for Akharraz hvis Horsens lægger et pres, da Stephan er stærkere defensivt og i omstillinger. Fører vi kan Kasper Povlsen bruges som en energisk bolderobrer og omstillings-starter mod slutningen.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så skal vi snart på den igen.

Jeg orker ikke at gå ind i alt muligt om spillere og opstilling o.s.v., det gør Moller og andre alligevel så særdeles glimrende.

Først og fremmest skal vi simpelthen vinde over Horsens, hvis vi skal gøre os håb om en topplacering. Men det bliver helt sikkert nemmere sagt end gjort. Som Moller siger, vil de sikkert være fint tilfreds med 0-0, og vores offensiv er ikke just i fineste form.

Larsen er oplagt ikke fit til 90 minutter, og Skirthladze har efter min mening store mangler som angriber. Man kan håbe på, at det handler om at få spillet sig op og ind i truppen, men indtil nu har han ikke overbevist mig det mindste. Aron er derimod startet sæsonen fornemt. Et mål og en mere end godkendt indsats mod Brøndby. Omvendt set har der hele tiden været takter i Aron, selv om han i efteråret lignede en mand, der manglede selvtillid.

Mit håb går på, at Berg får indstillet sigtekornet ordentligt til denne kamp, hvor ét point vil være forventeligt, men også særdeles skuffende.

God kamp, og må solen skinne på alle.



moderator
Som Moller siger, vil de sikkert være fint tilfreds med 0-0, og vores offensiv er ikke just i fineste form.

Modsat tidligere, så slår AC Horsens mig ikke som et hold, der stiller sig tilfreds med 0-0. Mon ikke de klør på i sædvanlig offensiv stil, selv om forsvaret sikkert har været i fokus i ugens træning.

Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Horsens afviger nok ikke totalt fra deres koncept, men som sagt tror jeg, at vi i udgangspunktet ser et mere forsigtigt Horsens-hold især pga. efterårets kamp.

Man kan dog håbe, at Horsens spiller med fuld risiko. Horsens kan selvfølgeligt true vores defensiv - særligt hvis det lykkes at få sat Absalonsen op til løbedueller med Håland.

Som vi så senest imod BIF, passer offensivt indstillede hold os dog i udgangspunktet ganske fint. Vi har hidtil i sæsonen kommet godt ud af tju-bang kampene. Problemet skulle dog lige være, at det udelukkende er Aron, der har været skarp i afslutningerne hidtil. De andre skal til at melde sig ind i kampen.

Søren Larsen er rigtigt nok næppe med fra start, da det trods alt kun er blevet til et kvarter i Brøndby og en halvleg for reserverne i mandags. Jeg kan godt se ideen i, at Osama skulle starte i ventreside imod en muligvis ganske kompakt modstander. Det ville passe fint med PS´s udtalelser om, at formation kan variere pba. modstanderen. Stephan P har ikke sine spidskompetencer i det småspillet omkring feltet, mens Osama med sin "vævre" spillestil kan bryde igennem på små områder.

Jeg tror dog, at PS holder fast i formationen fra Brøndby, da den kampplanen overordnet lykkedes i vid udstrækning.

Jeg er dog stadig spændt på, hvordan vi griber kampen an. Hvor højt lægges presset?

Som Xavi også er inde på, er nøglen til at skabe chancer i det etablerede spil i første omgang, at Lars Martin får gang i det glimrende pasningsspil. Særligt i forhold til lave præcise sideskifte til kanterne, der for Stephan P og Bergs vedkommende i hvert fald er afhængige af at have plads til mand-mand dueller.

Forhåbentligt viser vi også den rette aggressivitet i feltet, hvor Hjalte skal med ind og true i feltet på indlæggene. Aggressivitet er måske også nøglen for os, hvis ikke vi kan spille os igennem. Imod FCN var et ekstraordinært højt pres netop årsagen til, at vi trods alt skabte en del chancer i starten af anden halvleg.

Et højt pres fra start kunne muligvis være nøglen til at knække en lettere usikker Horsens-defensiv, der bemærkelsesværdigt nok har følt stor trang til at hænge deres nyerhvervede målmand ud i fuld offentlighed.

Som Aron også har udtalt op til kampen, skal deres målmand (uanset hvem det bliver) testes fra start. Kan vi lægge tryk på dem i kampens begyndelse, kan usikkerheden formentligt sagtens forplante sig, som i deres FCM-kamp.

Hvis Horsens vælger den offensiv stil, bliver der nok mulighed for at bryde den målfattige tendens, der følger AGF-kampene. Vi skal tilbage til 4-2 sejren over FCM i 8.spillerunde for at finde en AGF-kamp med mere end to mål. Altså tolv AGF-kampe i streg med under 2,5 mål.

http://www.agf.dk/superligaen/kampe/

Kampprogrammet viser også, at dagens kamp meget gerne skulle give tre points, hvis man for alvor skal tro på Top 4. Vi har en svær kamp i Herning i næste runde, og vinder vi ikke i dag, kommer vi meget vel til at stå med en sløj pointhøst efter de første fire runder.

Man kan jo sagtens diskutere, hvor fint man egentligt synes vores koncept efterhånden fungerer. MEN man kommer jo hverken i Top 4 eller Top 6 med et pointsnit på 1.


Intet er selvsagt afgjort efter dagens kamp, men det giver dog en klar indikation af, hvorledes vi kan betegne starten på foråret. Forhåbentligt ligger vi os lut i svinget med tre point idag.

Kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Føj for noget lort.

En lang række GF´ere under vanlig standard, og den mest elendige dommerpræstation i mands minde nogensinde på Århus Stadion.

Det var kampen kort fortalt.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Afskyelig dag på stadion.

Mine ædlere dele er lige røget et par centimeter tættere på gulvhøjde.
Annonce