Redigeretman 16. apr 2012
For AGF´s vedkommende må det også betragtes som en nøglekamp, selvom "alle kampe" kan give point, og den efterfølgende kamp i Odense ligger fornuftigt til os.
Som jeg tidligere har været inde på, er vi nået dertil, hvor alt andet end en sejr, er en skuffelse.
Dermed ikke sagt, at der ikke er tale om en jævnbyrdige modstander. MEN med nederlagene til SIF, Horsens og Haderslev skal vi simpelthen i gang i aften. Ellers ligner det for alvor endnu en miserabel forårssæson til samlingen.
OB´s derute og en nullert imod FCK har beskyttet holdet imod den værste kritik, men det ændrer ikke på, at AGF pointmæssigt har vist nedrykningsform i foråret.
Top 4-toget er for længst kørt, men vi ligger utroligt nok stadig på en femte plads, så der burde jo faktisk stadig være gode muligheder for et flot slutresultat. Ja måske endda et fantistisk resultat, hvis placeringen holdes i kombination med en pokalfinale mellem Horsens og FCK.
Det kræver dog helt andre boller på suppen, end holdets hidtidige nærmest patetiske forsøg på at dominere hjemmekampene. En kontrolleret offensiv kan naturligvis være en meget meget svær disciplin at udføre, men det er trods en god sæson været langt under lavmålet, hvad man har præsenteret for hjemmepublikummet siden midten af efteråret.
Sandsynligvis bliver det en kamp, som Würtz har forudsagt - altså tæt og chancefattigt, da der er tale om typiske betonhold, der har det bedst med ikke at skabe kampene.
De mange nye unge spillere i AaB´s startopstillingen har dog tilført noget ny energi og kreativitet til det ellers rigide koncept. Omvendt ligner AaB et mere ustabilt hold, da der naturligvis vil være større usving og flere fejl hos helt unge spillere.
Der er således også faktorer, der taler imod en kedelig og taktisk affære.
Netop i AaB´s fejl ligger vores bedste muligheder. Især omkring backsene og kanterne er der potentiale for farlige bolderobringer, der kan give åndedræt til vores metaltrætte omstillingsspil.
Jeg har ikke selv mulighed for at komme på stadion, men det vil ikke gøre min harme over endnu en skuffende indsats mindre. Vi skal i gang - og med en hjemmekamp imod et ungt og ustabilt AaB-hold får vi ikke meget bedre muligheder.
Kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk