Redigeretman 14. maj 2012
Foruden den dejlige fornemmelse det er at gense de fem flotte scoringer (hvor 3-0 målet er min personlige favorit), så er jeg mest af alt imponeret over de individuelle præstationer på midtbanen.
Hele holdet skal naturligvis have ros, og uden gode opspil fra bagkæden, støtte fra backs og bevægelige angribere, var det selvsagt ikke gået nær så godt - men de fire midtbanefolk strålede godt nok individuelt om kap i går. Vi har ofte set lidt tunge og statiske ud i denne sæson, men i går var særligt vores midtbanefolk usædvanligt "rappe" i både tanke og handling.
Osama Akharraz var naturligvis rigtig god, og han ser lidt overraskende ud til være tættere på at være en Superligaprofil end et talent med potentiale. Jeg er i hvert fald imponeret over, hvor mange kampafgørende aktioner (mål og assists) han får lavet. 2 mål og én assist i går - og mere overordnet 5 mål i 10 kampe i foråret, hvoraf han er startet på bænken i det fleste. Der er meget lovende, at han i den grad får slutproduktet med.
Man må sgu håbe, at hans manglende modenhed udenfor kridtstregerne kan håndteres - for så ligner det en aldeles god signing af BSN.
På den anden kant viser Casper Sloth også rigtigt gode takter. Han scorer et flot og svært mål, hvor han både viser god spilforståelse og god sparketeknik. Selvom det er hans bedste kamp i sæsonen, så er det alligevel snarere den generelle tendens end den enkelte kamp, der glæder mig. Sloth har nu spillet godt i de sidste 5-6 kampe, og ovenpå en skadesplaget og ødelagt sæson i 1.division er Sloth igen for alvor på rette kurs. Man kan jo så netop krydse fingre for, at skaderne holder sig væk i den kommende periode.
Centralt bekræfter kampen, at Kasper Povlsen bør være foran Hjalte Bo i hierarkiet (hvilket startopstillingen også indikerer). Stor arbejdsradius, fornuftige afleveringer og god dynamik. Eneste minus er, at han fik et unødvendigt gult kort, der koster ham Horsenskampen.
Martin Jørgensen viser udover to fremragende scoringer, at der stadig er liv i den gamle krop. Han var virkeligt god i duelspillet og havde overraskende friske ben. Martin har sgu set lidt slidt ud i foråret efter en sæson, hvor der nærmest er blevet drevet rovdrift på ham. Det er dog klasse, at han lige hiver en sådan præstation op på dette afgørende tidspunkt af sæsonen.
Med til historien hører selvfølgeligt, at BIF var ringe i går. Det er dog også vores fortjeneste, at de kom til at se dårlige ud. BIF blev naturligvis knækket af 3-0 målet, men de spillede jo fint med i kampens indledning, hvorfor man ikke kan konkludere, at de lagde sig ned fra start.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk