Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg skal ikke kunne sige om Hjaltes spil skyldes den kollektive nedtur vi har været (og nok stadigvæk er) inde i, men han har godt nok langt fra imponeret mig. En mand med hans CV og løn må kunne præstere bedre. Dog skal det da også siges, at han kom til at se meget dårligere ud i kampen i går, netop fordi Sloth vælger at spille sin bedste 2. halvleg i Agf-trøjen hidtil.

Jeg glæder mig til Kasper P kommer tilbage, så vi kan få ham og Sloth kørt permanent ind på den centrale. Selvom der ikke er meget rutine over de to endnu, så bør de snart være klar til at overtage pladserne eller i hvert fald som minimum fortrænge Hjalte.
Forstår simpelthen ikke at kritikken af Hjalte er så voldsom. Vi spiller med to centrale midtbanespillere og som oftest to offensive kanter og to høje angribere, hvilket naturligvis medfører at de to centrale midtbanespillere har et meget stort område at dække. Hjalte og Martin har haft svært ved dette sammen, da ingen af dem er specielt kvikke på fødderne. Det ser straks bedre ud når kombinationen hedder en af Hjalte/Martin og en af Casper/Kasper. Igår syntes jeg faktisk kombinationen Hjalte/Casper havde fine perspektiver. Hjalte sætter ikke mange fødder forkert defensivt, og hvor Casper/Kasper/Martin alle har det med af forskellige grunde at have lidt svagheder i forsvarsspillet (Casper Sloth både duel og positionsmæssigt, Kasper en smule positionsmæssigt og Martin en del duelmæssigt) er Hjalte meget stærk her. Han stempler op når der skal stemples op, falder når de skal faldes og er generelt en meget dygtig presspiller der formår at skabe balance defensivt. Hans boldomgang har ikke været god nok - i forhold til at han generelt spiller forholdsvist simpelt og meget til siden, skal spildprocenten ned. Der hvor han udmærker sig helt generelt er i hele det spil der foregår uden bolden; både meget intelligent i sine offensive bevægelser, sine positioneringer når holdet har bolden, sine placeringer når holdet forsvarer og sine beslutninger i forhold til hvornår der skal trædes ud af position og hvornår positionen skal bevares. Han kan se lidt skidt ud i nogle defensive omstillinger, fordi han simpelthen bliver for isoleret centralt og ikke har benene til at kompensere, som Kasper Povlsen eksempelvis har.

Når det så er sagt er jeg ikke i tvivl om, at han på trods af, at jeg rigtig godt kan lide ham, vel står marginalt bagerst i en meget stærk kø af fire centrale midtbanespillere. Kasper/Martin har før vist sig at være en fantastisk stærk duo, og bliver Casper lidt stærkere defensivt er jeg slet ikke i tvivl om at Casper/Kasper er fremtidens makkerpar.
Xavi:

Jamen vi er slet ikke så uenige. Min kritik går da også mest på hans afleveringsproblemer, hvilket du jo selv pointerer. Hjaltes defensive arbejde samt hans placeringsevne bliver rigtigt nok ofte overset. Der mangler han ikke noget i forhold til f.eks. Kasper Povlsen, der jo som du ganske rigtigt pointerer, har lidt mere speed at gøre med for at kompensere for sine fejlplaceringer. Det er da også tydeligt at Hjalte er ekstrem god til at læse spillet. I gårsdagens kamp var han da også god til at bryde spillet da han fik forudset en del afleveringer fra Brøndby.

Der hvor det går galt er dog de helt simple afleveringer. Han bør være bindeled mellem midtbane og forsvar, ligesom Martin Jørgensen er. Det bør man kunne forvente af en mand med hans erfaring. Jeg synes dog ikke han tilbyder sig godt nok og når han så får bolden, skiller han sig ikke ordentligt af med den - og her taler jeg ikke engang om de fejlafleveringer han laver. F.eks. i går afleverede han flere gange bolden til Kirkeskov, som stort set allerede var dækket op i forvejen. Det ser jeg tit i Serie 5 fra spillere der ikke tør holde i bolden og bare afleverer i panik. Det forventer jeg ikke af en af de bedst betalte spillere på Agfs hold.
Jeg er forholdsvist enig, omend jeg ikke har lagt mærke til at problemerne med boldomgangen skulle være i det omfang.
Når man først har lagt mærke til fejlene, så er de nok også lettere at få øje på senere hen, så det har nok også noget at gøre med at jeg fokuserede for meget på det.

Den centrale midtbane er dog stadigvæk et stærkt område for os og jeg kunne nok godt forestille mig et par klubber der misunder vores bredde/kvalitet der. Derudover kan man glæde sig over en så god indsats af Sloth, Staff og Devdariani samt målet til Aron. Det giver forhåbentligt lidt af et boost fremadrettet, selvom kampen mod FCK ligger uhensigtsmæssigt set i det lys.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Absolut, og smid gerne Kirkeskov med ind blandt dem. Endnu en rigtig god indsats af ham. Defensivt er han meget, meget stærk og det er endnu en vinkel på det med at få en ny, offensivt dygtig højre back, at vi ville kunne spille med vores stærkeste back rent defensivt (Kirkeskov) på venstre back uden at det ville koste for meget fremadrettet.
Sejren over Brøndby var enormt vigtig og afværger en decideret krisesituation.

Spillemæssigt var det bortset fra den sidste halve time et stort hop tilbage til stenalderen. Det er sgu trods alt ikke imponerende, at vi bevidst overlader initiativet på hjemmebane i en kamp, som vi skal vinde.

Det skyldes også snarere en velspillende målmand og skarphed end taktisk snilde, at vi fik de tre point.


Det positive er så, at det for alvor ser ud som om, at vi har gang i et generationsskifte. Nu er de godt begge skadede, men når man pludseligt tager ryggraden fra sidste sæson (Håland og MJ)og derudover sender de gamle angribere på bænken ligner det hold, der er et længerevarende perspektiv i.

Aron og Davit har været i startopstillingen så ofte, at de må betragtes som førstevalg. Søren Larsen mener jo selv, at han er i topform, men bliver alligevel smidt på bænken.

Casper Sloth er ved at folde talentet ud, og ligner efterårets "succes historie" i AGF. Med tanke på Lars Martins svage sæsonstart er det dejligt tidspunkt for et seriøst gennembrud. Så må vi bare krydse fingre for, at skaderne ikke igen skal ødelægge det åbenlyse potentiale.

Osama mangler til gengæld helt og aldeles at finde de rigtigt gode tendenser frem fra foråret.

Det ligner generelt en sæson, hvor vi kommer til at ligge i Bund 6, hvorfor det formentligt desværre også bliver en lang kamp for at undgå nedrykning. Man kan da krydse fingre, at vi får opbygget et forspring, som kan give den nødvendige ro med henblik på at udvikle holdet, men det virker ikke sandsynlig med denne sæsons holdsammensætning i Superligaen.

Planerne om at blive bedre i det boldbesiddende spil, bliver formentligt sværere at realisere i en sæson, hvor der bliver fokus på ren overlevelse.



https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Aftenens kamp imod Coldplay-fanatikerne kommer i mine øjne belejligt. Efter en masse kampe med krav om sejr, står vi overordnet overfor en række kampe i underdog-rollen, hvorfor det sammen med forløsningen med sejren over BIF forhåbentligt kan løsne holdet lidt op.

FCK er kæmpe favoritter, og vi "kan få lov" til entydigt at spille en kynisk og defensiv omgang kontrabold.

Det åbne spørgsmål er så, om det lykkes os at spille kontrafodbold?

Vi har en lang række fine uafgjorte kampe imod FCK, men det kan mest alt tilskrives defensiv styrke og marginaler.

Som PS også har været inde på i dagen JP Aarhus, har vi i den grad manglet mod til at turde spille imod FCK. Vi skal selvfølgeligt ikke stille os fremprovokere en åben slagudveksling, men vi har i mange FCK-kampe nærmest været paniske i vores egen boldomgang.

Selvom det nok er vores bedste chance for point, så tvivler jeg også på endnu en nulløsning. FCK har godt nok en Europa-kamp i benene og sparer måske et par stamspillere, men generelt må det opvejes af deres nyvundne selvtillid.

Specielt FCK´s gennembrud over kanterne kan man i stor grad frygte. Vores backs har ikke været overbevisende, og jeg synes, at BIF-kampen vidste, at midterforsvaret med Kure og Pasanen langt fra er uigennembrydeligt.

Målet må i forlængelsen af snakken om "at turde" spille imod FCK være at få aflastet defensiven mest muligt. I det perspektiv mener jeg, at Devdariani spiller en stor rolle. Forhåbentligt kan han "suge" en masse af de "desperate" bolde fra forsvaret til sig, og med sine klassiske uortodokse driblinger holde fast i bolden. Det må jo netop forventes, at der netop i dagens kamp bliver noget plads til slags.

Derudover må Stephan Petersen gerne for alvor stemple ind i denne sæson. Det er en åbenlys kontrakamp for vores vedkommende, og der bør være plads bagved FCK´s meget offensive backs.


I princippet skulle der være grobund for endnu et overraskende resultat for os, men jeg tror nu, at festen stopper i denne omgang. FCK er godt kørende offensivt, og vores defensiv er ikke helt på toppen. Derudover må bøtten med marginaler i indbyrdes kampe snart tippe over på københavnernes side.

Vi har defensivt været velorganiserede, men spillemæssigt mere eller mindre underlegne i alle FCK-opgør. Det bør ikke kunnne blive ved med at gå godt. Jeg tror, at vi taber et par stykker uden at komme på måltavlen.

Det er dog (kortsigtet) med en vis ro i sindet, at vi kan gå ind til aftenens opgør.

Kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det ligner de forrige FCK-kampe. FCK er farligst, men presset er dog moderat. Det kan godt blive endnu en omgang 0-0.

Offensivt har FCK ikke overraskende læst Kirkeskovs problemer med at være ekstremt étbenet i den forkerte side, mens det største kritikpunkt må være vores utrolige sløseri på omstillingerne.

Vi har mod nok til at gennemføre kontraspillet, men de afgørende afleveringer er konsekvent upræcise.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Flot oplæg Søren Larsen.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce