Snak

Mere indhold efter annoncen
Det undrer mig at det i Danmarks næststørste by med så stor en fodboldinteresse, som er i byen, er så svært at få AGF tilbage til toppen af dansk fodbold. AGF burde jo være fast inventar i top 3-4 i Danmark - som de var indtil midten af 90´erne.

Der må da være nogle store virksomheder i Aarhus, som kan spytte et par hundrede millioner ind i klubben og få den op i toppen af Superligaen.

P.S: jeg er ikke selv GF´er, men AGF var faktisk det første fodboldhold jeg fattede sympati for som knægt, så derfor ser jeg da gerne klubben tilbage i toppen af dansk fodbold. Jeg fatter ikke, at der nu er gået 15 år uden en eneste Top 3 placering til AGF. Det er bare ikke godt nok for en så traditionsrig klub.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...
Sponsorater på flere hundrede millioner?

Det kunne da være fantastisk, men du mener vel eventuelt en kapitalindsprøjtning fra nogle af de århusikanske erhvervs- og rigmænd eller de akkulumerede sponsorindtægter over en længere årrække?

Det er jo kun de største fodboldforretninger i denne verden, der kan arbejde med den slags årlige sponsorater.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det bliver fint at komme på stadion i det fine sommervejr, men forventningerne er på lavpunktet for mit vedkommende.

Vi gav FCN fin modstand i sidste sæson, men de ser skarpere ud, mens vi pt. er noget nær Superligaens svagest spillende mandskab.

Vi kan måske godt holde FCN nede på et relativt lavt antal målchancer, men mon ikke, at vi i sidste ende bliver slidt ned i varmen. Vi har nok ikke rigtigt et andet valg end at stå kompakt og lade FCN være bolddominerende. Hvis vi går frem og presser, ryger vi formentligt ind i samme fælde som Silkeborg i sidste weekend.

Offensivt ser vi bovlamme ud, og selvom der er tendenser til usikkerhed i FCN´s midterforsvar og plads bag deres offensive backs, tror jeg ikke, at vi får scoret.

Søren Larsen er blevet tilføjet den lange skadesliste, mens Sorin er tilbage i truppen. Desværre gætter de lokale aviser på, at det bliver Kirkeskov, der stadig varetager højrebackpladsen.

Selvom Kirkeskov viser fine defensive takter er det i mine øjne stadig en rædselsfuld løsning på højreback. Jeg kan godt se potentialet i Kirkeskov, men en her og nu løsning som "skæv" højreback? No fucking way...

Det offensive bidrag er ikke-eksisterende og det er livsfarligt, at han konsekvent afleverer ind i banen.

Overordnet set skal vi gerne have en overraskelse med en sejr i dag eller i den næste uge i Horsens. Ellers bliver det for alvor et skummelt bundopgør i Silkeborg, hvor jeg ikke erindrer, at vi har vundet i dette årtusinde.

Kom så de hviijjje

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Moller

Hader du ikke at få ret så tit?

Pis også. Slatten kamp, og 0-0 havde været det rigtige resultat.
En målfattig kamp som forventet, hvor tempoet, sikkert grundet varmen, var noget søvndysende til tider.

Dog kan jeg ikke helt se, hvordan de såkaldte eksperter kan forsvare at kalde sejren for fortjent. Uafgjort havde i min bog været mere fair, grundet vores mange halve og hele chancer. FCN havde da bolden mest, men kom ikke frem til særlig meget, udover i den korte periode på en håndfuld minutter, hvor de da også fik scoret.

Vores defensive indstilling er hos eksperterne åbenbart ensbetydende med, at vi ikke har lyst til at spille fodbold og at vi dermed heller ikke fortjener noget som helst.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg ved ikke om man skal grine eller græde over at dette var vores KLART mest opløftende indsats på de fleste parametre meget længe, og så kom vi alligevel afsted uden point. PS er røv ligeglad, men klubben må snart gå op i at vi spiller så røvsygt at der ofte mangler 4000/5000 tilskuere på stadion. Vi har vel reelt ikke skabt 3 chancer i åbent spil indtil videre i denne sæson, og det er kriminelt.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Et bundholds lod.

Vi spiller med afstand den bedste kamp i denne sæson, men taber alligevel til et meget ordinært og lettere ugideligt FCN-hold.

Presspillet var bedre end længe, vi ville mest, alle gav sig 100% og spillerne forsøgte ihærdigt at pumpe energi i kampen.

Det siger så bare utroligt meget om vores situation, at vi reelt kun har én afslutning inden for målrammen, selvom Jores Okore nærmest egenhændigt forærede os 3-4 oplagte scoringsmuligheder - eller rettere kontrachancer, der bør give oplagte scoringschancer.

Problemet er jo, at vi slet ikke får nok afslutninger ud af usædvanligt mange muligheder. Masser af kontraangreb 3 mod 3 eller 4 mod 4, en masse indlæg fra Eckersley fra baglinien, men stort set ingen kvalificerede afslutninger.

Vi sløser, mangler marginaler, konsekvens, timing, overblik og ikke mindst selvtillid. Det er skræmmende at se Peter Graulund vælge den håbløse tværaflevering, selvom han er fri til skud på kanten af det lille felt.

Jeg har svært ved at være rigtig vred på spillerne, da det virkeligt så ud som om, at man solgte sig selv dyrt.

Jeg vil dog efterhånden mene, at det ikke bare er en højreback vi mangler, men også en angriber. Aron er meget bevægelig, god i presspillet, men virker bare slet ikke målfarlig. Devdariani er meget gennembrudsfarlig, men scorer stort set aldrig, mens Graulund udelukkende er supersub.

Resten er ikke gode nok, og det bliver formentligt en lettelse den dag, hvor Søren Larsen og Morten Moldskred har modtaget deres sidste løncheck, selvom man med tanke på vores manglende målfarlig kan undre sig over, at Moldskred slet ikke får chancen.

Det bliver en laaaanng sæson...
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Som flere har skrevet var der klare fremskridt idag. Tilbage står dog at vi hidtil i denne sæson har skabt mindre end 3 halve chancer i åbent spil og har scoret 1 mål i åbent spil efter 8 spillede kampe af betydning.
Jeg vil dog rose spillerne for idag at vise noget vilje, mere kvalitet i afleveringerne og et MEGET forbedret pres-spil, selvom det stadig lader meget tilbage at ønske. Vi fortjente IKKE at tabe idag, men når det er sagt, så var det et flot mål FCN scorede, med mange 1. gangs afleveringer og et lidt for passivt AGF hold.

Positivt :

Indstilling, pres-spil, Hjalte, Eckersley, Kirkeskov, Devdariani og Stephan P. har stigende formkurve, Scheel gjorde det flot, og Sloth + Pasanen er klassespillere + Steffen Rasmussen leverer på et stabilt højt superliga niveau.

Negativt :

Lønkroner spildes på Larsen, Molskred, Howard, Sanel og Dhia Putros. Berg, Graulund, Sorin, Martino og Osama mangler en del for at være på et rimeligt niveau halvanden måned inde i sæsonen. Vi skaber for lidt og scorer derfor for lidt. Vores pres-spil ligner for ofte det vi rykkede ned med (5 meter fra manden der modtager bolden stemples der op når bolden er modtaget og vores modstandere kan derfor let skubbe den videre til en medspiller) Vi er ELENDIGE til at sparke dødbolde og er deraf stort set ufarlige. Vi står desuden forkert på defensive dødbolde, hvilket gør at vi sjældent vinder 2. bolde. Aron arbejder hårdt, MEN han slipper bolden for sent, og ligner ikke en spiller der laver over 5 sæsonmål.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Hjalte spillede en fremragende kamp idag, og var i mine øjne kampens med længder bedste spiller.

Forstod slet ikke at Eckersley løb med kåringen.
Vi er ELENDIGE til at sparke dødbolde og er deraf stort set ufarlige
Måske idag, men vi scorer altså en pæn bunke mål på dødbolde.

Lidt bemærkninger: Kirkeskov er usandsynligt stærk defensivt - kan ikke erindre at vi har haft en back i et godt stykke tid der har set SÅ stærk ud defensivt.
Pasanen er klasse. Steffen er klasse. Sloth er for lidt involveret, men meget stærk når han er. Solid debut af Scheel. Hjalte er fremragende, klog, stærk. Giver flow, sikrer balance, laver få (ingen) fejl. Eckersley står konsekvent for højt og vi har problemer med at han står højt og Kure er meget ivrig og skubber højt op tidligt. Mens Kirkeskov og Pasanen sikrer langt mere dybde, så vi ofte i pressede situationer får en lidt skæv bagkæde, ala:

-X-X----
-----X-X

Dette var endnu mere udtalt mod FCK, hvor kæden ved deres første, flotte (!!) mål også kom til at stå lidt skævt på netop denne måde - omend det er svært at forsvare sig mod så flotte detaljer.

Jeg tror jeg har sagt det før, men min absolutte favorit konstellation ville involvere en ny, offensiv højre back, og Kirkeskov på venstre back.

Dermed ville vores forsvar i pressede situationer kunne have dybde tæt på spillere der stempler og omvendt, like so (hvis det hedder Ny højreback, Pasanen Kure, Eckersley):
---X---X
-X---X

Derudover er der flere vinkler på det her, i forhold til vores etablerede angrebsspil og hvordan vores konstellation ideelt bør se ud med det i mente.

Mere generelt er jeg helt på linie med Carsten Broe, der siger at vi har fat i den lange ende; at vi har fået styr på fundamentet; at vi får et "fjumreår" hvor vi ender i den nederste halvdel mens vi forsøger at lægge flere linier på vores etablerede angrebsspil og at vi inden for ikke så mange sæsoner bliver rigtig farlige. Rent mandskabsmæssigt synes jeg vores nuværende situation er kendetegnet af, at vi har rigtigt mange spillere der ligger lige på grænsen; mange der er lige på grænsen til endegyldigt at blive gode nok, andre der er lige på grænsen til endegyldigt ikke at være gode nok. Det vil tid og træning naturligt flytte ved. Jeg er både bekymret for den her sæson og optimistisk ift det lidt længere perspektiv.
Annonce