Snak

Idag var det ikke Mascot Park, men Casper Sloth Park. Han er jo vanvittig.

Jeg var selv på Mascot Park i dag, og jeg erindrer ikke at have overværet et så idéforladt, gnistløst og energifattigt mandskab, som det Silkeborg-hold vi mødte i dag. Al kredit til PS og de elleve startere for en forbløffende god 1. halvleg, men det var på en overraskende billig bekostning. SIF er udfordret af et relativt ustabilt og lydløst hjemmepublikum, der sjældent agerer 12-mand, og jeg har ærlig talt svært ved at se, hvordan Bordinggard kan ændre ved holdets akutte mangel på selvtillid og tro på tingene. De ligner i mine øjne en aldeles oplagt kandidat til nedrykning.

PS har med rette været udskældt for manglen på et egentlig spilkoncept tidligere på sommeren, og det er bemærkelsesværdigt, at de seneste to fremragende præstationer ikke er et udtryk for, at man har ændret afgørende meget. Man har jo egentlig bare finjusteret (af nød) ved at lade Sloth agere spilfordeler i fraværet af MJ og ved at lade Kirkeskov dække højrebacken. Når man så pludselig virker overbevisende, så skyldes det jo egentlig bare, at samtlige spillere har ramt niveauet. PS tager æren for at have fastholdt tilliden til, at Aaron kunne finde målene i støvlerne igen, selvom det har været en usaglig og åndssvag idé om, at Graulund kunne have gjort en forskel fra start tidligere på sæsonen. Valget med at lade Shirtladzte udfordre i dybden mod et tungt Silkeborg-forsvar fungerede til perfektion, ligesom det klæder vores spil med en bevægelig Sloth, der tager sit udgangspunkt fra den centrale midtbane en dag som i dag. Pasanen er også gledet fuldstændig ubemærket ind, og han virker som en mere kvik og hurtig Haaland med de samme lederegenskaber.

Man skal selvfølgelig passe på med at undervurdere indsatsen i de to kampe, men jeg synes nu begge sejre er på lidt billige baggrunde. Vi møder et slidt Horsens hold på et tidspunkt hvor de er skidt kørende og som samtidig har taget munden for fuld i forhold til at koncentrere os om to turneringer. Det eneste overraskende i sejren er dens størrelse.

Som jeg også skrev tidligere var jeg heller ikke bekymret omkring sif kampen da de slet ikke ligner sig selv under bordinggård. Igen overrasker størrelsen af sejren mig dog, alene af den grund at vi dels plejer at være mindre effektive, men også fordi vi tidligere har stillet os tilfreds med en smal sejr.

Men uanset baggrunden for sejrene så giver de tiltrængt selvtillid og i den sammenhæng kunne landsholdspausen næppe komme på et dårligere tidspunkt da den gør at vi ikke kan ride videre på bølgen - og fordi den også giver midtjylland en puster ovenpå deres europæiske nedtur. Jeg håber selvfølgelig jeg tager fejl , men jeg frygter dog at vi er tilbage hvor vi startede om en lille måneds tid.

http://www.agf.dk/agf-fo…dsangriber/

Om de to sejre kommer på billige baggrunde er da skide lige gyldigt. Vi er gode til at kritisere holdet, når de spiller pivringe, men så skal vi satme også huske at give kredit til holdet, når de fortjener det - og det gør de efter de to kampe.

Spillet har været fremragende og det er vel ligeså meget AGFs egen fortjeneste, som det er modstandernes "dårlige form", der har mundet ud i 6 point og 8 scoringer i 2 udekampe.

Sloth og Aron er igen igen fantastiske, og dte er dejligt, at fremtiden ser så lys ud. Samtidig er det dejligt at bevise omverdenen at vi med en gennemsnitsalder på 25 år i startopstillingen er andet end gamle og færdige hoveder.

Og Mate Vatsadze er kommet til klubben idag. Han virker rigtig spændende og skal nok blive en gevinst. Samtidig er han 23 år og landsholdsspiller, så der er en god fremtid i ham. Det må (og skal) vel samtidig betyde et farvel til Moldskred, som Peter Sørensen af en eller andne grund ikke har gidet benytte sig af, selvom han vel overhovedet ikke har fået en reel chance for at bevise sit værd. Sørensen var vel selv med inde omkring handlen, da vi hentede ham, så jeg forstår det ikke helt. Vi må håbe at Vatsadze ikke kun er Brians ønske, men også trænerens.

Hvis det kan trøste dig, så har jeg også rost holdet da de var i en mindre pointmæssig krise her tidligere på sæsonen :)

Ej men som jeg skriver så skal man ikke undervurdere indsatsen i de to kampe, men jeg synes nu også man bør holde sig fra jubeloptimisme da vi nok ikke kunne have mødt de to hold på et bedre tidspunkt. Men selvfølgelig skal man da ikke være utilfreds med de seks point og hvis du tolker det jeg skriver som det så har du misforstået mig.

.

Det med Moldskred er jo forklaret flere gange og giver helt mening. Han var en like-for-like erstatning for en skadet Graulund - kan det samme og har samme mangler. Når Graulund ikke kan starte, og Aron vurderes til at være bedre er der jo ingen plads til ham. Om så de begge kun er marginalt bedre, er det nok til, at der ingen grund er til at reservere en plads på bænken til ham. Jeg syntes i den grad det taler for PS at han ikke bruger en spiller fordi han har et navn, fordi han er købt på hans anbefaling, fordi han er nyindkøbt og derfor skal have chancen eller fordi alt muligt andet. De bedste spiller, punktum.

"Vi skal handle efter bevidsthed og ikke efter beruselse, og vi skal ikke navigere efter, hvad folkedomstolen udråber, men have karakterfasthed"

Landsholdspausen kommer meget ubelejligt for os, selvom vi har mange skadede spillere.

Vi er rigtig godt kørende, mens de kommende modstandere FCM og Haderslev ovenpå en god sæsonstart er gået ned i kadance. Med landsholdspausen kan de muligvis få samlet resterne, mens der for alles vedkommende også kan opstå skader.

SIF og Horsens var ikke modstandere i topform, men "jobbet" skal jo alligevel gøres. Man skal jo ikke glemme, at SIF kom med ét point i hånden fra Herning, mens slidte Horsens hentede tre points i Randers. Derudover er det godt klaret af et hold, der har haft meget svært ved at skabe chancer, at vinde to storsejre på udebane med chancer til mere.

Heldigvis har det jo vist sig, at FCN-kampen ikke var falsk alarm. Forskellen er dog, at timingen, præcision og konsekvensen i de afgørende afleveringer er blevet bedre, hvilket så også har den selvforstærkende effekt, at mange spillere får større selvtiilid.

Det bliver både resultat- og spillemæssigt meget spændende at følge de kommende hjemmekampene imod FCM og SønderjyskE. Resultatmæssigt får vi muligheden gentage kunststykket fra sidste sæson, hvor en god periode fra 7.runde i Horsens rykkede os fra bunden til subtoppen. På papiret har vi en rigtig god chance for at bide os rigtigt fast i midterfeltet langt fra bunden.

Spillemæsssigt bliver det næppe endnu en omgang champagnebold imod modstandere, der måske nok vil være mere påpasselige. Det bliver en seriøs test af vores offensive styrke. Det manglende køb af en offensivt stærk højreback kan jo vise at blive dyr. Jeg er dog fortrøstningsfuld i det omfang, at Casper Sloth kan holde niveauet. Han har ikke MJ´s ro, når man modtager bolden med en modstander i ryggen foran eget midterforsvar. Tilgengæld har Sloth flere "10´er"-kvaliteter end Lars Martin, hvorfor vi måske er bedre fremadrettet på den centrale midtbane. 0-4 målet og 0-2 målet i henholdsvis Horsens og Silkeborg viste jo åbenlyst Sloths større evner i at lave et mere direkte gennembrud.

Han har ikke MJ´s ro, når man modtager bolden med en modstander i ryggen foran eget midterforsvar.

Det er måske rigtigt at han ikke har helt samme ro; men jeg er uenig i den forstand at jeg mener, han har en helt unik (på Superliga-niveau) evne til at vende med en mand i ryggen.