Snak

Mere indhold efter annoncen
Indrømmet, det er en del dage siden jeg har set Eckersley spille og min lamgtidshukommelse er næsten lige så slem som min korttidshukommelse, men medmindre der er sket noget siden slutningen af efterårssessionen så opvejer Eckersleys offensive kvaliteter til fulde de defensive mangler han måtte have - og som jeg iøvrigt mener ofte bliver overdrevet en smule. Derfor ser jeg nu stadigvæk Eckersley som det foretrukne valg på venstre back pladsen, på trods af kirkeskovs landsholdsmæssige succes.

Det sagt så er det kun positivt med to så stærke backs, specielt når de har så forskellige spidskompetencer. Og netop Eckersleys offensive kvaliteter gør jo også at vi har flere muligheder på de mere offensive pladser, hvis der skulle opstå skader, som vi så det i løbet af efteråret hvor Eckersley fik lov at spille venstre midt.

Dog vil jeg medgive at der naturligvis er størst potentiale i kirkeskov, så langsigtet er jeg da enig med jer, omend jeg er uenig med jer på kort sigt.
@ Xavi

Jeg respekterer din holdning og håber MEGET at du har ret og at jeg tager fejl. Jeg ser Kirkeskov som god på SL niveau defensivt, men som meget ordinær offensivt. Han er dog stadig ung og skal have lov til at udvikle sig yderligere. Eckersley er i min bog KLART førstevalg på venstre back. Han er ikke ringere en Kirke defensivt, bortset fra fysisk, og MARKANT bedre offensivt, hvor det vel kun er Mtiliga og Bengtsson der holder samme niveau i SL imo.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Lige et generelt forhør til AGF´erne derude: Hvem minder Davit Skhirthladze om? Er der nogen oplagte spillere man i type kan sammenligne ham med?

Edit: De to jeg selv har kunne tænke mig frem til er (begge personlige favoritspillere) Bergkamp og Berbatov.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg fokuserer så meget på at han er venstrebenet, men den person han minder mig om først og fremmest er Rivaldo, som også var en høj og venstrebenet spiller med god teknik, men som ikke var specielt hurtig eller god med hovedet.
Da Skhirtladze skød straffespark sidst brugte han højre ben, men vil give jer begge ret i sammenligningerne.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Godt kaldt med Rivaldo!

Jeg har også længe ment han var venstrebenet, men den illusion bristede da han rigtigt nok tog straffe med højre. Hvorfor jeg var så overbevist om at han var venstrebenet ved jeg ikke, måske FM har noget med det at gøre.
Ja, okay mærkeligt. Det er nok også fm der har bildt mig det ind, men mener da også at jeg har lagt mærke til at han gerne vil have den over til venstre ofte, men måske han bare er ligeglad. I så fald falder Rivaldo sammenligningen lidt til jorden, da Rivaldo i den grad var et-benet.

Med det i mente så hælder jeg måske mere til en ung Zlatan, dvs. før han kom til Juventus og fik muskler på kroppen og begyndte at score mål. Zlatan var dengang, da han var i Ajax, en høj ranglet type der havde god teknik, hvilket godt direkte kan overføres til vores AGFer. Dog er vores version måske knap så selvisk, men måske også knap så målfarlig. Hvis han kan med begge ben så passer det da meget godt, selvom han heldigvis ikk har samme mentalitet som svenskeren.
Mentaliteten er måske det der har fået Zlatan til toppen, selvom han er blevet en ulidelig personlighed med tiden. Jeg ville ikke have noget imod at Skhirladze havde samme personlighed hvis det kunne få ham til at blive en topangriber og lave nogle millioner til kassen.
NP er Suppens bedste 6'er!
Enig, det bestrider jeg heller ikke. Faktisk er jeg ret stor fan af Zlatan, også selvom han skiftede til rivalerne fra Milan. Jeg tror til gengæld bare ikke, at han altid er den nemmeste at omgå.

Heldigvis står Skhirladze da også i en helt anden situation end Zlatan gjorde og en sådan attitude er vel ikke nødvendig for at slå igennem i Agf.
Et nyt forår venter og min mavefornemmelsen er lidt ambivalent.

På den side har vi et meget spændende hold, der allerede i den gode periode af efteråret viste et endog rigtig fint potentiale. Jeg køber gerne argumentationen om, at det endda kan blive endnu bedre, eftersom det ungt i både alder og indbyrdes erfaring. Det bliver rigtig interessant at se den georgiske duo i front, hvor potentialet hos Skhirtladze næsten giver en mindre erektion, mens jeg er overbevist om, at Mate Vadsatze nok skal få puttet 5-7 mål i ruserne, hvis ellers det går bare nogenlunde for holdet sportsligt.

På den anden er det forår, hvorfor man af bitter erfaring må konkludere, at vi bliver dårligere. Sidste sæson endte da lykkeligt med en meriterende sejr over Brøndby og europæisk fodbold, men ret beset var det pointmæssigt ikke særligt imponerende, og femtepladsen kom snarere i hus pba. en fin efterårssæson end et stærkt forår.

Det er selvfølgeligt tyndbenet at bygge pessimisme op omkring traditionelle forårskvaler. Jeg mener dog, at vi har breddeproblemer i angrebet og på kanten. Omfanget vil naturligvis afhænge af skader, karantæner og formdyk hos stamspillerne, men det er bekymrende, at den skadede Devdariani både er back-up på kanten og i angrebet. Pt. er anakronismen Søren Larsen meget tæt på regelmæssig spilletid, og på kanten ligner det vel mest af alt, at Emil Scheel er førstereserve. Emil Scheel er da en rigtig hårdtarbejdende holdspiller med et fremragende spark fra distancen, men om han individuelt har noget at gøre på et hold i den øverste halvdel af Superligaen stiller jeg mig tvivlende overfor. Alternativet Edafe Egbedi har ikke spillet meget i træningskampene og virker stadig ikke til at være en spiller, der er klar til at spille regelmæssigt.

Angående bredden på holdet hører det selvfølgeligt med, at vi i midteraksen vel nærmest er det hold med den bedste bredde. Det kan måske give noget stabilitet i worst case scenarier, men det ændrer ikke på, at kvaliteten synes at falde drastisk, hvis Stephan P, Osama, Vatsadze, Shkirtladze eller Devdariani er ude. Hvis foråret skal blive sådan rigtigt sjovt skal de nævnte spillere gerne kunne holde dampen oppe i alle tretten kampe.

Jungletrommerne lyder på, at vi i bedste Wehrmachtstil står overfor en storstillet sommeroffensiv på transfermarkedet. Med tanke på, at budgettet er blevet/bliver beskåret med Peter Graulund, Martin Jørgensen, Mark Howard, Arne Johansen, Atle Håland og Morten Moldskred er det selvfølgeligt ikke overraskende, hvis der bliver lidt økonomi at lege med. Det er overordnet en glædelig situation, hvor man har sikret sig imod den værste hovedpine med salget af Aron. Jeg mener som sagt, at det var rettidig omhu at sælge Aron, selvom historien naturligvis vil være, at vi har "solgt" medaljechancen.

Det der derimod kan diskuteres er om det var rettidig omhu, at vi ikke hentede alternativer (Lasse Vibe eller en anden kant/angriber). Jeg kan på sin vis sagtens forstå, at vi kun skal slå til, hvis det er en spiller, som vi virkeligt vil have. Man kan dog også sagtens postulere, at BSN ikke gjorde sit hjemmearbejde godt nok. Aron-handlen var længe undervejs, så ligesom med højrebackproblematikken kan man diskutere om han har vist rettidig omhu. Vi kan dog heller ikke vide, hvad der gik galt med Vibe-handlen. Der har både været rygter om problemer med personlige krav og lægetjekket. I så fald er BSN lidt mere undskyldt.

Transfersnakken og diskussionen af rettidig omhu bliver forhåbentligt ikke et tilbagevendende tema. Forhåbentligt holder vi skindet på næsen på de udsatte positioner. Til trods for, at jeg overordnet set er optimist på holdets vegne, og sagtens kan tro på, at det venter lækre ting i foråret, er min pointe, at fundamentet ikke er langt fra at slå sprækker.

I forhold til konkurrenterne i subtoppen er der jo i høj grad status quo - eller vi er vel på papiret eneste rigtigt svækkede mandskab, mens der vel er et lille plus hos OB. Der er megen snak om, at spillerne tror på medaljer, hvilket selvfølgeligt er helt fint. Det er slet ikke urealistisk.

Jeg tror dog, at vi ender i omtrent samme position (5-6 pladsen), som vi indtager nu. Det bliver møgspændende at følge Skhirtladze og co. og vi kan sagtens blive et forårets friske pust. Som sagt er bredden i offensive dog suspekt, så jeg tænker omvendt også, at vi sandsynligvis kommer til at ramme en spillemæssigt ikke kan undgå at ramme en sløj undervejs.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce