Snak

Mere indhold efter annoncen
Iøvrigt bemærkelsesværdigt at hold der taber aldrig har noget koncept.
Alle hold har et spilkoncept, men AGF er blevet læst og truppen er for tynd til hårdnakket at holde fast i det spilstyrende spil i ALLE kampe. Selv FCK må indstille sig på modstanderen (mest i Europa), baneforhold og vejrforhold...åbenbart ikke i AGF. Det er ikke et tilbageskridt at spille mere simpelt, specielt i en periode hvor meget lidt lykkes for AGF. Spil til nul ville være en kæmpe succes, selvom det måtte ende 0-0 mod BIF.
Always Aarhus! AGF siden 1982. Green Bay Packers. Siden 1989. AS Roma. Siden 1988. Borussia Dortmund. Siden 1994.
AGF er blevet læst
Fordi de taber?

Resten af dit indlæg er jeg for såvidt ikke uenig i, udover at jeg da ikke ville være tilfreds med 0-0 mod Brøndby.
@Xavi_Hernandez :-) Jeg er også enig i det meste af dine indlæg. Nuvel!

Den første kamp i denne sæson hvor AGF blev "læst", var første halvleg mod RFC i Aarhus. Med en diamant på midten der brød - primært Sloth, men også Skhirtladze - blev AGFs mdtbane overmatchet. Omstilling og sideskift blev brudt let, samt RFC gik til stålet hvilket AGFs midtbane mangler svar på. Antallet af fejlafleveringer hos AGF´erne er alarmerende og diverse suppehold fremprovokerer nemt boldtab hos AGF - omstillinger lige tilbage i hovedet på AGF. Målene rasler ind! Og vores forsvarer får hele skylden, når det faktisk er midtbanen der stinker. Angrebet savner Aron og Stephans ukuelige defensive pligter i front - Ja, Aron kunne meget andet end skore mål.

AGF har kun haft 8 gyldne kampe der gav 20 point, både før og siden, da virker AGFs opspil omstændigt, fantasiløst og nonchalant.

At AGF kører på sommerdæk i vinterfodboldens vinter vejr er vist en underdrivelse. Ergo, spil simpelt (som i Aalborg) og jeg tror ikke AGFs spillere "glemmer" possession ball...men de har glemt at fighte, spille efter vejr/bane forhold ogtotalt glemt de individuelle taktiske overvejelser en modstander giver.

Slutteligt, så er salget af en angriber der bare skorede og skorede, ikke lige sådan at erstatte. Salget af Aron er vel AGFs lod, da vi vel er blevet til en klub der udvikler unge talenter til salg. AGF er jo ikke en gang den bedste klub i Jylland - der er altid klubber der nemt skubber sig forbi...ja, selv oprykkere suser forbi os. Hvornår bliver AGF bare Jyllands bedste klub? Ikke sket siden 1996 ! Jeg forventer mere og er bekymret over AGFs nutidige jo-jo tilværelse.
Always Aarhus! AGF siden 1982. Green Bay Packers. Siden 1989. AS Roma. Siden 1988. Borussia Dortmund. Siden 1994.
Xavi

Overvej at dele dit indlæg op næste gang, bare for at overskueliggøre læsningen :)

Men du påpeger sådan set bare det, der er hele problemet i AGF: at man alt for sent opdager, hvilken situation man er i. For helvede, det er fucking naivt at spille på samme måde mod hver eneste modstander. Man bliver nødt til at indstille sig på, hvem man møder. Og derudover: går det dårligt i en periode, så er man delundelyneme forpligtet til at rette ind. Har vi ikke spillerne til at spille konceptet, så find et andet koncept.

Fortsætter vi med at tabe kampe og lukke mål ind i det omfang, som vi gør nu, så kan vi altså sagtens komme ned i bunden og rode. Det må man indse før det er for sent og vi rent faktisk ligger dernede og roder rundt sidst på sæsonen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg syntes i har masser af fine pointer (specielt den med Aron´s defensive egenskaber), men jeg må nok erklære mig noget uenig i de dertil følgende bekymringer.

Vi har et ungt hold, et koncept der er undervejs; vi er vel lidt mellem to stole lige nu, hvilket også er derfor vi overhovedet diskuterer hvilken en af de to stole vi skal sætte os på - jeg mener blot, modsat Dillen, at vores nuværende position er så relativt sikker, at vi godt kan satse en lille smule mere på udvikling af koncept og spillere. Jeg sagde som sådan allerede i starten af sæsonen, da vi startede skidt, at jeg forventede et "fjumreår" hvor der blev lagt offensive linjer på og hvor vi taktisk ville komme i problemer med hverken at være fugl eller fisk i en periode. FCN´s Flemming Pedersen sagde noget lignende for nylig - det koster resultater når man forsøger at udvikle på koncept. Jeg var derfor også overrasket over hvor godt vores efterår var.

Havde vi haft 27 point nu ville jeg have været mere på jeres vogn, om at skulle sikre sig først og fremmest. Jeg mener vi er sikre. Jeg tror vi kommer til, som vi har gjort i hver eneste halv sæson under PS, til at ramme en pointmæssigt (måske også spillemæssigt) god stime. Jeg er sågar også overbevist om at den stime starter imorgen.

Ift til det med at blive "læst" så må jeg blot erkende at jeg simpelthen ikke forstår det. Vi dominerede klart anden halvleg i samme kamp mod Randers; var det så et udtryk for at vi ikke længere var læst, eller havde vi læst Randers, eller hvad? Barcelona er også blevet læst op til flere gange, skal de også lave nyt koncept? Skal alle hold det, når de rammer en dårlig stime? I så fald skal jeg da genoverveje alt jeg tror jeg ved om fodbold.

Og Dillen: Jeg tror godt du kan regne med, at PS og JS, af alle, er yderst pragmatiske og har modstanderen med i sine overvejelser til hver eneste kamp.
Hvis der stadig snakkes om mulig nedrykning herinde, så har "nåh, så tror AGF de vinder guld"-drilleriet da virkelig gjort skade, når så mange er så forhippede på at barrikadere sig i den modsatte grøft.

9 kampe igen, 12 point til stregen, og dårligt kørende hold som ACH, BIF, Silkeborg og SE under jer - hvordan skal minimum 3 af dem dog lige pludselig hente så meget ind på AGF? Fjolleri.
http://media.balls.ie/uploads/2013/10/Tambourine.gif
Hvis der stadig snakkes om mulig nedrykning herinde, så har "nåh, så tror AGF de vinder guld"-drilleriet da virkelig gjort skade, når så mange er så forhippede på at barrikadere sig i den modsatte grøft.

9 kampe igen, 12 point til stregen, og dårligt kørende hold som ACH, BIF, Silkeborg og SE under jer - hvordan skal minimum 3 af dem dog lige pludselig hente så meget ind på AGF? Fjolleri.
Ligeså meget som 3 sejre i århus giver eufori, giver 3 nederlag paranoia og nedrykningstanker. Det skete også i sidste sæson et par gange og i starten af denne.
Jeg er ikke helt på, hvad kritikken af konceptet går på. Er problemet, at vi ikke har noget koncept? Eller er problemet, at konceptet er blevet "læst"?

De to muligheder er i hvert fald inkompatible.

Jeg bliver dybt rystet, hvis PS bliver fyret i morgen ovenpå det sandsynlige nederlag i aften.

Vi snakker om en træner, der har haft følgende karriereforløb i AGF:

Første sæson: Stensikker oprykning

Anden sæson: Overraskende flot femte plads og deraf europæisk kvalifikation

Tredje sæson: En foreløbig lun midterplacering i en sæson med både generations- og stilskifte foruden en svækket trup i foråret.


Hvis en formkrise er nok til at fyre PS på ovenstående baggrund, kan vi i mine øjne lige så godt ansætte Maurizio Zamparini som administrerende direktør og konsekvent spille Benny Hill-musik på stadion- for så er vi permanent en stående joke i dansk fodbold.

Jeg nærer dog ikke den mindste tro på, at PS skulle være i nærheden af farezonen.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Aftenens kamp i betonen nærer jeg ikke de store forhåbninger til.

Brøndby har til trods for deres alvorlige situation set hæderlige ud i forårssæsonen. Simon Makienok er tilbage fra karantæne og det giver dem chancen for at praktisere deres direkte/simple spillestil ved at pumpe bolde til Makienok og så være meget aggressive på andenboldene. Banen i Brøndby lægger heller ikke ligefrem op til poleret pasningsspil.

Jeg er helt med på, at man taktisk er nød til at have mere fokus på defensiven, men jeg stiller mig nu meget tvivlende overfor radikale ændringer af formationen. Det kan jo gøre mere skade end gavn at gå væk fra taktiske tilgange, som holdet har på rygraden. Derudover handler det også om at få det maksimale ud af spillernes spidskompetencer. Jeg tvivler på, at vi med samme succes som i perioder af sidste sæson vil være i stand til at parkere bussen og den vej slå kampene ihjel. Endeligt har PS ikke haft megen tid til at ændre noget pga. kampprogrammets tæthed i påsken.

Hvis der kommer defensive ændringer i startopstillingen tror jeg, at det bliver Scheel på kanten i stedet for Osama. Scheel giver ligesom Osama plads til overlap fra Eckersley (hvornår kommer han ud af vinterhiet?), men fylder jo meget mere end Osama i det defensive arbejde.

Jeg tror, at det bliver David og Davit på toppen, selvom de typemæssigt ikke ligner nogen god kombination. Den konstellation blev dog brugt i vinterens træningskampe, og alternativerne er jo nærmest ikke-eksisterende. Solberg har været syg på det seneste, og jeg tror ikke, at man vil kaste ham for løverne fra start i den givne situation.

Vores ambition må vel være at blive mere kompakte end vanligt og så derfra få sendt Stephan P afsted i dybden.

Det må være til vores fordel, at Brøndby må føle, at det er en kamp, som de skal vinde. De skal frem og dominere kampen, hvorfor der kan blive plads til at true dem i bagrummet. Det forsøgte vi at gøre i kampen i Århus, men fejlede fælt med at hav af upræcise afleveringer. Det bør vi kunne gøre bedre - specielt med Sloth på banen.

Det bliver en mærkværdig kamp pba. de manglende tilskuere, men det er ikke nødvendigvis nogen ulempe for BIF´erne. Brøndby Stadion er noget nær det eneste sted i Danmark, hvor opbakningen (i kombination med et meget stærkt hjemmehold) har haft intimiderende effekt på modstanderen. Det er dog mange år siden, og man har jo i de sidste par sæsoner nærmest siddet med fornemmelsen af, at tilskuerne snarere har været åg på spillernes skuldre.

Det kunne være rart med bare ét enkelt point i aften, da det lukker for de værste spekulationer om en decideret nedrykningskamp for AGF. Det kunne også være godt for holdet at prøve at score kampens første mål, da det endnu ikke er sket i foråret. Vi er skrøbelige pt. og jeg tror også, at vi taber 0-1 eller 0-2 i en jammerlig affære, der fint afspejler den fraværende stemning på stadion.

Kom så de hvi´je!








https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce