men hjemmekampene mod Horsens, Sønderjyske og Aab, bør kaste en del af sig.
Jeg ville ønske, at jeg var overbevist om sandheden i den konklusion.
Det er ikke overraskende, at vi taber til BIF, men klicheen om, at det snarere var måden vi tabte på, der rammer hårdt, er desværre meget passende.
Vi scorer to gange ud af stort set "ingenting" i en chancefattig og tam affære. Alligevel ender vi helt fortjent med nul points.
Der er selvfølgeligt specielle aspekter, der også gjorde comebacket mere muligt. Pukkelpistfodbold er naturligvis til fordel for et hold, der har den største fysik og som er overlegne i luftrummet. Specielt med en enestående rambukspiller i Simon Makienok, der havde ideelle forhold.
Det er problematisk, at defensiven giver så mange chancer væk - specielt med tanke på, at vi har Emil Scheel, Kasper Povlsen og Hjalte Nørregaard på banen samtidigt.
Min største bekymring er dog helt klart det helt fraværende kontraspil. Vi er for en gang skyld foran, men truer ikke modstanderen én eneste gang i bagrummet. Det er yderst problematisk, at både Mate og Stephan P er blevet skadet. Skhirtladze, Devdariani, Osama og Sloth er alle spillere, der søger ned i banen for at modtage bolden i fødderne. Der er ganske enkelt ingen, der truer med dybdeløb, og derfor er det skræmmende, at selv bagtunge BIF kan stå højt med forsvaret uden at bekymre sig synderligt.
Der har været meget snak om, at vi nu skal spille kompakt kontrafodbold, og man kan jo ikke være uenig i, at vi bliver nød til at være defensivt stærkere. Problemet er snarere, at vores på papiret fine offensiv nu stort set er blottet for naturlige kontraspillere. Jeg er desværre i tvivl om, at den klassiske to skridt frem og ét tilbage kan blive er en brugbar mulighed pga. truppens nuværende sammensætning.
BSN og co.´s risikovillighed omkring ikke at hente en hurtig kant/angriber kan vise sig at være en decideret katastrofal beslutning.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk