Snak

Mere indhold efter annoncen
Og hår, der er tørt i det sekund, man træder ud af bruseren. Asen.
@Allan Reese

Jeg er ikke helt enig i den analyse af Davit Skhirtladze. Han har ikke været vildt iøjnefaldende, men i mange gange har han gjort sit grundarbejde ganske glimrende. I mine øjne er det snarere fraværet af kompetente spidsangribere og målfarlighed fra resten af holdet, der har gjort, at vi har fået for lidt ud af hans arbejde. Davit Skhirtladze bliver aldrig topscorermateriale, og mindre kan sagtens gøre det.

Problemet er selvfølgeligt, at der er en nedre grænse for en offensiv midtbane/hængende angriber hvad angår målscoringen. I mine øjne skal han trods alt gerne kunne score 5-7 mål på en sæson, hvilket han jo slet ikke er i nærheden af pt.

Afslutningsteknisk synes jeg, at Skhirtladze ser langt bedre ud end håbløse Devdariani, men vi har set Dioh Williams lignende tendenser i løbet af foråret. Dioh kunne jo sagtens (inden skaden) score mål i ny og næ, men blev jo nærmest helt apatisk i nedrykningsforåret, hvor selv de største målchancer blev misbrugt. Den samme psykologiske effekt har man set lidt i foråret, hvor han i f.eks. Randers-kampen panikker på en åben målchancen.

Jeg mener dog på ingen måder, at Skhirtladzes karriere i AGF nærmer sig enden. Han er kun årgang 1993, hvorfor modgang kan forventes og jeg mener stadig, at selv på halvdårlige dage har en fin funktion på holdet.

Det er nok snarere forlængelsen med Devdariani, som jeg har det lidt svært med pt. Devdariani kæmper for holdet og bidrager med fysik og hovedsstødsstyrke, men det har godt alligevel været usædvanligt sløjt i foråret. Jeg ved godt, at han har døjet med skader og er til tider blevet brugt på en unaturlig spidsangriberposition, men vi har vel ikke en eneste gang i foråret set ham lave noget, der bare ligner hans klassiske uortodokse raids. Det er bekymrende, eftersom det altid har været hans største styrke.


Angående den stædige træner er jeg delvist enig. Det er en svær balancegang at skulle indstille sig efter forholdene. Jeg mener egentligt, at det primære problem har været trupsammensætningen. Vi har ikke haft spillerne til at spille kick´n rush, hvorfor vi har været tvunget til mellemrumsspillet, der er afhængigt af gode baner.

Defensivt synes jeg dog, at vi i de første 4-5 kampe var alt for nemme at spille imod. Vi var alt for dårlige til at afvise modstanderens direkte spil og fokus på nedfaldsboldene. Det skyldes selvfølgeligt (igen) også skader, da vi måske mere af lyst end af nød måtte stille med et par pæne drenge i midterforsvaret i de første kampe.

Artur Sorin og Jens Jønsson har bestemt kvaliteter, men de fylder jo ikke vanvittigt meget i landskabet - hverken i breden eller i luften.


Angående fraværet af Sloth og MJ er jeg enig i, at Povlsen og Hjalte er en dødsejler i pasningsspillet. Det vidste vi jo nok i forvejen, men selvom jeg primært mener, at det er fraværet af dybdegående offensive spillere, der har været problemet, har det også været under forventet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det er rart, at vi ikke behøver at være rigtigt nervøse for aftenens kamp. Vi kan godt nå Top 6, men det virker meget lidt sandsynligt, at det skulle lykkes for os.

Derfor handler det jo reelt om det marginalt interessante forsvar for en syvende plads og noget moralsk oprejsning. Motivationen er derfor entydigt på nordjydernes side, selvom man fra AGF´s side ihærdigt har pustet sig op til at sige, at man skam er topmotiverede.

Jeg tror dog, at vi heldigvis får et mere forløst og meget mindre nervøst AGF-hold at se. Man kan tydeligt se på spillernes udtalelser på det seneste, at det har været et fandens ubehageligt forløb med pludselig nedrykningsfare. Spørgsmålet er jo så om spillet kommer til at hælde mod glæde og lyst eller mod flad feriefodbold.

Under alle omstændigheder bør vi vel dog spille mere frit og med risiko. Derfor kan det sagtens blive en tjubang kamp imod AaB´s dynamiske kontramaskine.

AaB har efter en skidt start haft et rigtigt godt forår, hvor man har været forskånet for skader. Det er vel meget sigende, at de kun mangler Jacob Ahlmann til aftenens kamp.

Netop AaB´s letbenede offensiv kan vise sig problematisk overfor en defensiv med Pasanen, Kure og Lars Martin. Specielt hvis vi kommer bagud og må gå højt med forsvaret kan det godt blive en grim oplevelse.

For vores vedkommende handler det vel om at beskytte Martin Jørgensen og få sendt kanterne afsted i dybdeløb.

Osama og Stephan P er to af de spillere, der har holdt et pænt niveau i hele foråret, og sidstnævnte har før kørt Henrik Dalsgaard rundt i manegen, selvom det nok bliver Patrick Kristensen han står overfor i dag.

Taktisk har PS vel to muligheder i forhold til startopstilling. Enten en gentagelse af 451-formationen, hvor Sloth erstatter Hjalte centralt eller 4411-formationen, hvor Skhirtladze bliver brugt som hængende angriber.
Eftersom jeg ikke er tryg ved MJ på en flad firemandsmidtbane, håber jeg på den første løsning.

Det bliver sikkert en langt mere behagelig kamp at følge, men vi er jo ikke over nat blevet et meget bedre hold, og AaB har langt mere at spille for. Det bliver formentligt en relativt chancerig kamp, men det ligner nu klart en AaB-sejr, selvom de spillemæssigt ikke har været helt oppe og ringe i de sidste tre kampe.

Kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Kan min bror cykle i AaB-trøje, hen til udebaneafsnittet, eller bør han tage en neutral trøje over?
Her tænkes ikke på om han kommer til at fryse, men mere om risikoen for mindre behagelige oplevelser, evt. fra mere påvirkede personer. (Et par tilråb lever han nok fint med).
Boomer by proxy. Synes en stork er grim med langt næb.
Risikoen for smæk vil altid være der. Der vil dog nok være ok med politi til at undgå den slags pis.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Allan Reeses kritik af Skhirtladze virker vel i bedste fald temmelig aarhusiansk. De to georgiere - og i særdeleshed Skhirtladze - har jo om nogen været billedet på holdets styrker og svagheder. I efteråret var Skhirtladze i særklasse, inden han blev skadet, og sammen med Sloth og Osama var han eksponent for PS´ stille revolution med boldbesiddende og vævert angrebsspil.

Men i vores forår i helvede har han været eksponent for impotensen foran mål og den manglende evne til at gå på kompromis med sine evner og i stedet spille den slags direkte fodbold, som banerne har bebudet. Jeg synes ikke, han har slået op i banen på noget tidspunkt, men der er vel bare nogen typer, der er nemmere at bebrejde end andre, når man står i en akut formkrise.

Jeg er dog ikke tvivl om, at Langes ankomst vil kunne hæve Skhirtladzes spil. Langes direkte og aggressive stil vil i høj grad kunnet kompensere for Skhirtladzes ditto, mens sidstnævnte vil kunne frigøre Lange for de situationer, hvor han er mindre bevendt - med ryggen mod mål og i orkestreringen af angrebene.

Hvad angår Devda, er jeg enig med Moller i, at der er for langt mellem snapsene. De uortodokse løb ser man alt for sjældent, og hvis vi køber ind i den stil, som det rygtes til sommer, ligner han efterhånden et 3. eller 4. valg på hans favoritpositioner.

En af de få positive ting ved foråret har i øvrigt været, at Sloth næppe har spillet sig tættere på et skifte til en større liga til sommer. Forhåbentlig har de mange småskader ikke været et udtryk for, at han ikke kan holde til det fysisk, men mere et udslag af at man ikke har haft muligheden for at lade ham restituere ordentligt. Selvfølgelig skal et indlysende talent som Sloth skydes af på et tidspunkt, men det måtte gerne være på et tidspunkt, hvor vi har en habil afløser klar, og på et tidspunkt hvor han har peaket niveaumæssigt, så salgsprisen bliver så høj som mulig. De to faktorer er ikke tilstede lige nu.

\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Kan min bror cykle i AaB-trøje, hen til udebaneafsnittet, eller bør han tage en neutral trøje over?


Jeg besøger altid min fætter, der er eksil-esbjergenser i Aarhus, når der er AGF-EfB, og vi går altid gennem byen, en tur på fire kilometer, til og fra udebaneafsnittet. Vi har aldrig, selvom vi altid har EfB-trøjerne på, oplevet andet en hyggelige drillerier, klap på skulderen osv. fra GF-erne, heller ikke da vi sidst vandt.
Det var også hvad jeg formodede, Loudon Wainwright III - men jeg har i hvert fald givet det videre.
Han gider mig bekendt ikke i slagsmål.


Edit: Duffe, det kan jeg sagtens følge. AaB ligger dog vel lidt højere op på "hadelisten", i AGF-fans´ bevidsthed (altså, de mere rabiate af dem), end EfB gør. Der er EfB vel fortsat mest en "hyggelig" klub, der højest bliver meget uvenner med SE. (Sådan er min forestilling i hvert fald).
Boomer by proxy. Synes en stork er grim med langt næb.
Der er ikke større risiko ved at cykle på stadion i AaB trøje i dag en at gå en tur fredag aften.

98% af alle mennesker er glade og på vej til bold, et par af de stiveste kan gå over stregen, men den risiko er der jo altid.
Ingen husker hvem der blev nummer2
@Svoger

Det har du bestemt ret i.
Dog vil jeg sige, at Odense er et sted, hvor du ikke skal vise dig i en EfB-trøje, da deres hårde kerne tuder over, at vi har "stjålet deres striber".
Og Herning skal du også passe på i, hvis du vil undgå 12-årige drenge, der råber efter dig, fordi de tror, at de er hooligans.
Annonce