Snak

Mere indhold efter annoncen
Svensson er jeg lidt lunken omkring. Mener det var Troels Bech der engang udtalte at han aldrig havde trænet et større talent end Svensson, men som han samtidig var sikker på aldrig kom videre end til superligaen pga. hans indstilling. Med tanke på hans tidligere disciplinære problemer og med tanke på at vi allerede har ét problembarn i form af Osama, ser jeg hellere et mere etableret navn som ikke har så ustabil en psyke. Jeg er dog ikke i tvivl om at han ville forstærke os (bredden i hvert fald), men jeg er ikke imponeret over hans arbejdsindsats i de kampe jeg har set med ham.

Ja, der er godt nok lang tid til september når sæsonen allerede starter midt juli. Det kunne nemt gå hen og blive forstyrende.

Martin Svensson er dog blevet taget til nåde igen, og har selv i de håbløse SIF-kampe vist en god attitude. Mine forbehold går nok snarere på hans niveau. Han viser god energi og fart, men det er vel begrænset, hvor meget der reelt er kommet ud af det i denne sæson.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
http://www.agf.dk/agf-fo…idtjylland/

Vores startprogram for næste sæson ser halvsvært ud - eller i hvert fald kunne det ligne et krav, at vi tager tre points med hjem fra Slagelse, da de første fem kampe ellers byder på FCM, FCN, Esbjerg og FCK.

Generelt er det dog meget svært at udtale sig om næste sæson. FCN og FCK spiller om mesterskabet, mens det på papiret ser meget åbent ud i feltet 3-10.

Viborg og Slagelse ligner det tynde øl. Selv med 2-4 typiske oprykkerforstærkninger synes der at mangle individuel kvalitet. Især for FCV´s vedkommende.

Jeg er dog ikke helt overbevist om, at de begge bare trækker returbilletten. For det første kan jeg ikke huske, hvornår begge oprykkere er rykket ned igen med det samme, og for det andet bliver de jo styret af et par af de gamle og snu dinosaurer i dansk klubfodbold.

Modsat naive HB Køge og Lyngby er det jo også hold, der er svære at spille imod. Både Ove og Ove står jo for betondefensiv, kontrafodbold og fokus på dødbolde. Det er dødsygt og usexet, men formentligt langt mere udfordrende end hvad de seneste prügelknaber har kunnet byde ind med i Superligaen.

Jeg går ud fra, at vores målsætning bliver Top 6, selvom moderskibet har været lidt tilbageholdende med officielle udmeldinger om målsætningen i de senere år.

Det er dog generelt svært at se, hvem der entydigt kan gøre krav på placeringerne efter FCK og FCN.

FCM har været gode i foråret, og ikke mindst genfundet et brugbart koncept. De står dog formentligt overfor markante spillersalg, hvor man tilmed ikke får fuld valuta, da de allerede er pantsat.

Brøndby og især OB har sikkert større budgetter end os, men står foran et stort genopbygningsarbejde. Hvor vi trods alt kun står overfor nogle (meget nødvendige) justeringer af truppen, ligner det, at der skal en regulær revolution til i Odense.

AaB, EfB og Randers står med europæisk fodbold, hvilket forhåbentligt kan give os en fordel i starten af sæsonen. Randers har måske nok et par profiler, der nærmer sig sidste salgsdato. Man skal dog ikke glemme, at Randers har en relativt god økonomi, hvorfor jeg ikke kan forestille mig andet, end at de kommer markant forstærket ud af transfervinduet.

Projekterne i Aalborg og Esbjerg ser lovende ud, men omvendt er det også steder, hvor det kan være svært at holde på profilerne. Jeg synes især, at AaB ser lidt skrøbelige ud, da meget af holdet i mine øjne er bygget omkring Lasse Nielsen, Kasper Kusk og Helenius. Skrøbelige i den forstand, at økonomien stadig er så sløj i Aalborg, at erstatningerne formentligt bliver af dårligere kvalitet. Esbjergs nødtvungne trænerskifte kan også blive en bet, omend jeg tror, at deres økonomi er så meget i bedring, at de ville kunne klare salget af et par profiler.

Generelt er min pointe, at det i stadig større grad ligner en pærevælling af jævnbyrdighed i Superligaen, hvorfor netop det forestående transfervindue kan vise sig ekstraordinært vigtigt. Jeg var efter BSN pba. vinterens laden stå til, men han har dog ret i, at der skal rammes rigtigt i denne omgang.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Ja, så glemte jeg sønderjyderne i ligningen.

Det ligner dog det sædvanlige med dem. De sælger vel et par profiler, men overlever som sædvanligt på deres velfungerende koncept og et par fornuftige indkøb.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mht. Svensson, så skal det selvfølgelig tages med i betragtning at han har spillet på et hold der har haft svært ved at finde sig selv, hvilket da også i sidste ende kostede. Han har spillet nogle virkelig gode kampe, men har også ramt bunden med sit niveau i andre kampe. Han er en potentiel game-changer, men hans niveau er for svingende til at jeg ville turde satse på ham, specielt når man sammenholder det med de andre problemer han har haft i løbet af sin karriere.

Mht. næste sæson, så er det svært at være uenig i din analyse. Jeg kunne sagtens forestille mig at Viborg overlevede, netop fordi de kender deres begrænsninger og ikke prøver at spille flot offensiv fodbold. Jeg kunne til gengæld også sagtens forestille mig at både Esjberg og Randers blev fanget i bunden igen, mens hold som os selv og Sønderjyske også ville høre til dernede. Men så igen, jeg havde ikke troet at hverken Brøndby eller OB, ville ende lige over stregen, så reelt set er der mange flere hold involverede.

I forhold til vores egen situation, så skal vores bredde have større kvalitet, så vi ikke står i en lignende situation som i denne sæson, hvor vi går ned på skader. En fløj/hurtig angriber type som Danny Olsen (uden at det nødvendigvis behøver at være ham), en ny højreback og en alsidig spiller til den centrale akse, der både kan spille midterforsvar og central midt, vil være fornuftige signings i min verden.

Jeg er dog lige så spændt på at se om der bliver nogen vigtige afgange. Nu er Håland jo stoppet, men jeg kunne godt forestille mig nogle af de andre ældre spillere ville stoppe/skifte også.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg tror ikke, at Randers for alvor går ned i næste sæson. Der skal selvfølgeligt ikke være mange marginaler, der ikke går deres vej, før succesen er vendt til krise. De har været rigtig ode til at vinde de jævnbyrdige opgør.

Det er ikke vildt sexet, meget konservativt, men dog et rimeligt driftsikkert koncept Colin Todd har stablet på benene. Sammenholdt med deres relativt gode økonomi, der kan sikre markante forstærkninger, ser jeg dem som et Top 6-hold.

Jeg tror, at EfB har en større risiko for at blive en del af bundstriden. Ny træner og mange unge spillere kan give ustabilitet.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Angående afgange fra truppen er det afgjort, at Håland indstiller karrieren, mens det ligner en forlængelse til Martin Jørgensen.

Forlængelsen af Lars Martins kontrakt ville jeg entydigt have været modstander af for en måned siden. Med den fine sæsonafslutning, hvor MJ fik vist klassen giver det straks mere mening.

Forudsætningen for en forlængelse må dog, at lønnen afspejler MJ´s sandsynlige rolle i næste sæson. Han har næppe fysikken til at spille regelmæssigt, og vil formentligt løbe ind i småskader. Han må stå overfor en markant lønnedgang. Et aspekt jeg går ud fra, at BSN har med i forhandlingerne, og det indikerer de lidt lunkne udmeldinger fra BSN også.

Udover Hålands udløb skal man også huske, at Peter Graulunds kontrakt også officielt løber ud, hvorfor det er endnu en dyr herre, der forsvinder fra budgettet.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er andre på vej væk, men der kan jo f.eks. komme udventede muligheder eller transferønsker fra spillerne.

Casper Sloth havde nok regnet med at skulle af sted i dette vindue, men skaderne har gjort det betydeligt mindre sandsynligt. Jeg tror kun, at han ryger, hvis der virkeligt er en klub, der over lang tid har brændt sig varm på ham.

Det kan vel heller ikke udelukkes, at Emil Ousager bliver en del af den store målmandsrokade. Han har været her i 2 år uden nogen som helst udsigt til at kunne slå Steffen Rasmussen af. Det kan måske være svært at se ham stå fast i en Superligaklub pt. men han er vel også nået en alder, hvor han skal spille fast, hvis han nogensinde vil være andet end reservemålmand på rotation i diverse Superligaklubber.

I min verden ville det være rart at komme af med Søren Larsen - især hvis der hentes en anden angriber ind i transfervinduet. Det sker dog næppe, selvom netop tilgangen af en ekstra angriber ville være et pænt vink med en vognstang.

I forhold til afgange kan der vel også meget vel ske noget på ungdomssiden. Der har været ungdomsspillere på prøvetræning i større udenlandske klubber, og med de nuværende egenavls-regler vil det ikke overraske, hvis der fiskes i vores ungdomsafdeling.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Apropos Martin Svensson så kan det jo ikke helt udelukkes, at vi er den ene af de to jyske klubber, der har givet ham et tilbud.

Jeg tror dog ikke, at det er os. I princippet kunne man godt bruge ham som en ung joker/breddespiller, for egentligt har både Osama og især Stephan P leveret en rigtig solid sæson. Det er vel strengt taget ikke helt vildt pressende, at en af de to eventuelt skubbes ud på bænken.

Udmeldingerne fra BSN har dog været ret offensive på det seneste. I gårsdagens udgave af Lokalavisen indikerer han, at det er spillere til toppen af hierarkiet, som der søges.

Det nævnes også, at målsætningen er en Top 5-6 stykker og med fordelingsnøglen i ligaen, føler man sig ansporet til at hente noget ind til toppen af spillertruppen. I samme omgang roser han i øvrigt Arthur Sorin, hvorfor der måske ikke er en højreback på tegnebrættet. I stedet åbner han op for, at midterforsvaret måske er for sårbart, hvis Sorin permanent placeres på højrebackpositionen.

I mine øjne vil jeg foretrække en ny permanent højrebackløsning. Sorin har da vist lidt bedre takter på det sidste og måske tror man virkeligt, at Putros kan blive god nok. Jeg vil dog formentligt sidde tilbage med den samme fornemmelse som i de sidste 3-4 transfervinduer af, at vi stadig har et åbenlyst svagt punkt, som BSN ikke har fundet en løsning på.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Meget enig i forhold til Sorin og vores højreback-problem. Det bliver heller ikke bedre af at Håland stopper, da Sorin jo har været en god mand at have til den centrale plads også. Jeg håber man satser på Sorin som midterforsvarer og går ud og finder en permanent løsning på højrebacken, med Putros og Sorin som backups hertil.

Jeg er ikke nødvendigvis imod at Søren Larsen bliver, da det giver os flere muligheder for at omstille os til andre taktikker, hvis plan a ikke lige virker. Jeg ser dog helst han smutter, hvis PS fortsætter med at være så stædig med sin taktik og ikke indstiller sig det mindste på modstanderen. Søren L er dog en dyr mand at have siddende som super-sub i tilfælde af at vi skal lægge press på i de døende minutter og her kunne Solberg måske på sigt være en fin løsning i stedet.

Vores trup til næste sæson:


Målmandsposten:
Steffen Rasmussen
Emil Ousager

Forudsat at Ousager er tilfreds med at være bænkevarmer resten af sin karriere, så ser det fint ud. Ellers ville det være fint at spare hans lønkroner og se på hvad man har af unge talenter på ungdomsholdet, da Staff sjældent er skadet.


Forsvar:
Petri Pasanen
Atle Roar Håland - Stopper
Jens Jønsson
Anders Kure
Arthur Sorin
Frans Dhia Putros
Adam Eckersley
Mikkel Kirkeskov

3½ midterforsvarer og 1½ højreback er status pt. Selvom jeg hellere ser en ny højreback har vi dog den fordel og fleksibilitet i vores søgen efter en ny forsvarsspiller, at vi kan vurdere evner/pris ud fra at vedkommende enten er højre back eller midterforsvarer. Det giver alt andet lige lidt flere "søgeresultater", hvis man tænker lidt Football Manager :) Jeg ville dog foretrække en højreback og have Sorin til den centrale plads og backup til højrebacken.


Midtbane:
Martin Jørgensen
Hjalte Nørregaard
Kasper Povlsen
Casper Sloth
Emil Scheel
Stephan Petersen
Osama Akharraz
Edafe Egbedi

Midtpå er vi godt besat, såfremt Sloth bliver og Martin J forlænger, hvilket alt tyder på. Samtidig kan man godt forestille sig, at Devdariani kan spille en offensiv midt. På kanterne er vi straks mere sårbare for skader med kun relativt uprøvede Egbedi og Scheel som backup. Igen kan Devdariani godt bruges derude til nøds, men så mangler man i den grad noget speed. En fløj-type med fart i benene der samtidig kan spille angriber, ville være perfekt.


Angreb:
David Devdariani
Davit Skhirtladze
Marcus Solberg
Søren Larsen
Mate Vatsadze
Jesper Lange


Egentlig ser jeg ikke Devdariani som angriber, men han står som angriber officielt på Agfs hjemmeside. I min verden har vi tre boksspillere i form af Søren L, Solberg og Vatsadze og det bliver forhåbentligt de to sidstnævnte vi satser på i den kommende sæson. Til den anden plads har vi Skhirtladze og Lange og vi kunne som nævnt godt bruge en hurtig mand mere, der også kan spille fløj. Har nævnt Danny Olsen før og nævner ham lige igen: Danny Olsen. Svensson er dog også en mulighed, selvom jeg som sagt er lidt lunken ved tanken om ham. Det er dog hans spiltype vi mangler i mine øjne.



Summa summarum:
- En ny højreback (Alternativt en ny midterforsvarer, hvis vi bliver tilbudt en spiller der er for god til at sige nej til)
- En ny fløj der også spiller angriber
- En ung målmand, evt. fra ungdomsholdet eller samarbejdsklub



Oh, I love silly-season :)
Jeg håber ikke, rygterne om Lasse Vibe er sande. Jeg magter ikke, at få "den type spiller" til klubben.
Kosovo je Srbija
Annonce