Snak

Mere indhold efter annoncen
HVIS vi har bare en lille smule på kistebunden så SKAL vi have en venstre-benet venstre back ind hurtigst muligt. Allan K. og Elanga kan erhverves gratis lige pt. og Martin Pedersen kan sikkert lånes billigt som de nemme lappeløsninger. Man kan dog håbe at BSN har nogle muligheder på sin tavle, for vores opstilling kræver en venstrebenet back der kan overlappe udenom.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Jeg er helt på linie med Jelle.

Sidste forår viste, at det er meget problematisk at spille uden en rigtig venstrebenet venstreback, når nu vi gerne vil være spilstyrende og angribe med backsene.

Selvom BSN melder ud i øst og i vest er jeg ganske overbevist om, at vi får en ny venstreback. Det er selvfølgeligt klart, at vi har meget begrænsede midler, men BSN har før salget påpeget, at et Lumb-salg (modsat andre) ville føre et indkøb med sig. Afvisningerne af et køb bør blot være forhandlingsspin.

BSN´s udtalelser til DR viser egentligt også meget godt situation.
http://www.dr.dk/Sporten…/134836.htm

Som artiklens overskridt understreger er det dog en stor fordel for os, at det i allerhøjeste grad er købers marked. Derfor har jeg også et håb om, at vi trods alt er lidt kritiske i vores vurdering.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Hvis man skal gætte lidt på potentielle løsninger, er der jo flere kategorier.


De "nemme/billigste" løsninger:

Allan K. Jepsen: Kontraktfri rutineret GF´er med en fin karriere i ryggen. Karrieren er dog gået hastigt ned ad bakke indenfor det sidste år. Det er selvfølgeligt svært at præstere på et gennemført elendigt Randershold, men han bør kun være en sidste nødløsning, hvis han endda har kvaliteterne til at opfylde den rolle.

Martin Pedersen: Den røde tosse har spillet én hæderlig sæson i karrieren, mens han resten af tiden er kendt for en klam attitude og stupide udvisninger. Forhåbentligt ender han ikke i Århus, selvom der jo faktisk er kultpotentiale i Røde.

Dennis Cagara: "Dennis CAGARA, Dennis CAGARAA CAGAARAA!" De fleste har vel lært at kende til Dennis Cagara fra det ulidelige Brøndbyfjols Svend Gehrs´ pinlige skrigeri på tv. Af bl.a. denne årsag mener jeg også, at Cagara i høj grad er overvurderet. Det er selvfølgeligt flot at have spillet lidt Bundesligabold i Hertha Berlin og som type passer han fint ind i konceptet.
Man skal dog ikke glemme, at han blev kasseret i FCN, og i de superligakampe jeg har set ham, har han været pivringe.

Jens Jørgen Brinch mener dog at have set Dennis Cagara på Fredensvang (http://tv2sport.dk/node/47210), så det er vel det varmeste rygte lige nu. I forhold til Martin Pedersen og Allan K. Jepsen er han da også den mest interessante "nemme" løsning.


Mere perspektivrige (og dyrere) løsninger kan også findes indlands:

Jesper Juelsgaard: Efter et imponerende forår er det blevet til begrænset spilletid i løbet af efteråret i FCM. Hvis han nogenlunde kan holde forårsniveauet vil han være en ganske fin erstatning for Lumb. Spørgsmålet er dog om FCM vil lade ham gå for småpenge, selvom han jagter spilletid? Det hjælper heller ikke ligefrem på situationen, at FCM allerede er sluppet af med Christoffer Poulsen.

Brian Hamalainen: Ung Lyngby-back, der ligesom Juelsgaard også er inde omkring U21 landsholdet. Lyngbys økonomi er så svag, at der formentligt ikke skal særligt store transferbeløb til at lokke Lynby til et salg. Spørgsmålet er dog om han har klassen til Top 6 i Superligaen?

George Popkadze: En publikumsyndling i Viborg og samtidigt en af de få VFF-spillere, der har holdt et fint niveau i de seneste par sæsoner. Endvidere er VFF ikke længere i en situation, hvor de kan forlange voldsomme transferbeløb. Niveauet er igen lidt en ubekendt faktor, men BSN har jo et fint netværk i forhold til georgiske spillere.


Derudover er der formentligt mange mulige skandinaviske muligheder, der er mere eller mindre dyre. De billige løsninger kender jeg ikke, men hvis vi mod forventning kan give lidt i lønningsposen kunne følgende måske være interessante:


Jarl André Storbæk:Rutineret transferfri tidligere norsk landsholdsspiller, der gerne vil til Danmark. Udover lønnen så er det dog problematisk, at han ikke er en rendyrket venstreback.

Erik Edman: Transferfri svensk landsholdsback, der mindst bør være på Lumbs niveau. Kvaliteterne fejler ingenting, men han har formentligt bedre tilbud end AGF på hånden.

Knut Olav Rinderøy: FCK-emne, der har kontraktudløb om et år. Skulle være "fremtiden" på venstrebacken på det norske landshold. Vi er dog næppe interessante nok, og kan nok ikke betale transfersummen.

De sidstnævnte spillere er nok ikke særligt realistiske mål, men det skulle ikke undre mig om BSN har et semi-ukendt skandinavisk navn på blokken. Spændende bliver det i hvert fald.




https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg holder på Jesper Juelsgaard som et rigtigt godt køb for jer, jeg satser lidt på, at vi i AaB kan få ham, hvis han ikke får så meget spilletid igen, når MJ heroppe nok bliver solgt.

Han har en masse potentiale den dreng, det er lidt bittert at han ikke får lov at få fast spilletid, så vi kan se hvor langt han kan drive det.

Tvivler dog på at Ørgaard er så fodboldfagligt dum, at han lader Juelsgaard gå for en slik, men man er før blevet overrasket over hans dispositioner på transfermarkedet.

De andre kandidater, ser jeg med skepsis på. Allan Kirstein kan vel klare en halvsæson hos jer, men tvivler på han lyster at spille til en billig kontrakt.
Hvad laver tibetanske munke? De spiller jo happy jazz - AaB af 1885
Fin gennemgang Moller. Jeg håber lidt på en usleben diamant handel alle Utaka/Murcy/White, fundet i Belgien eller lower league i Frankrig. En sort, hurtig, fysisk og teknisk fornuftig back i starten eller midten af tyverne.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jesper Juelsgaard er også umiddelbart min favorit, men jeg tvivler meget på, at FCM vil lade ham gå uden, at de scorer kassen.

Allan K. Jepsen er transferfri og tager vel alt, hvad der kommer. Han er bare ikke god nok længere. Han røg på bænken i Oslo og har ikke været fast mand på et horribelt ringe Randershold.

Selv som kortvarig nødløsning tvivler jeg på, at han har niveauet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Dagens historie er jo så, at EB mener at vide, at vores førsteprioritet pt. er den georgiske Papkasse fra Viborg.

En løsning jeg umiddelbart vil mene var ganske fornuftig. En moderne back, der fighter og generelt har en rigtig god indstilling (som Davit).

Han spiller på det georgiske landshold og har længe været en af de bedste i VFF. Det vil selvfølgeligt være lidt et sats i forhold til om han kan erstatte Lumb, men i forhold til at vi har begrænsede midler vil han være en fin løsning.

Netop de begrænsede midler kan så blive en forhindring, men det afhænger i høj grad af, hvor presset VFF´s økonomi er.

EB mener også at vide, at alternativerne til Popkadze findes i udlandet, og i så fald kunne man jo håbe på en "usleben diamant" fra Belgien eller lign.

Under alle omstændigheder bør vi have pæne chancer for at finde en ok erstatning. BSN har længe vidst, at Lumb kunne ryge, så han har forhåbentligt nogle interessant løsninger på blokken, som han har kunnet følge over en længere periode.

En panikløsning bør ikke blive aktuel.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Hehe nej forhåbentlig da ikke, men det ville ikke overraske mig, hvis det blev det alligevel. Men nu er jeg også opdraget med at være generelt pessimistisk, hvad angår agf og økonomi :)

Popkadze lyder ikke værst og han har gjort det godt i de kampe jeg har set med ham, dog uden at være iøjenfaldende god. Det kunne dog også sagtens have noget at gøre med deres spillestil.

Men jeg er noget overrasket over, at vi så aktiv søger en erstatning. Troede bestemt på, at vi ville nøjes med noget fra truppen, på trods af, at det langt fra ville være optimalt. Det skyldes dog sikkert bare, at jeg ikke har fulgt nok med, hvis BSN tidligere har udtalt at Lumb skal erstattes, hvis han bliver solgt.
Kunne den seneste Bold nyhed være den diamant jeg snakkede om. Kender ham selvfølgelig ikke, men det gør BSN vel.

http://www.bold.dk/nyt/A…ske-klubber
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
@jelle

Det lyder rigtigt. Mon ikke de udtalelser er indirekte henvent til BSN.
Annonce