Mtedk
Du får et kort svar her både på diskussionen i bold-foraet og din kommentar her.
De helt åbenlyse diskutable dommersituationer fra lørdagens kamp er Christian Holsts mål og vores anden annullerede mål. Holsts mål kan underkendes, omend Kure ser ud til at falde let, og Holst ser egentlig ikke ud til at tage afsæt på Kure. Men som sagt, den kunne sagtens dømmes uden brok herfra.
Vores andet annullerede mål er helt skidt. Den kendelse rammer desuden ind i en anden diskussion om målmændene er for fredet i feltet - hvis altså det var det han dømte for, for der var absolut ingenting.
Vores første annullerede mål kunne lige så vel være gået vores vej. Jeg kan ikke se nøjagtig hvad der sker. Måske laver Rajko frispark. Men det er en fifty-fifty, som gik jeres vej.
Jeg så kampen fra tribunen med et par fadøl i blodet, og som jeg så den derfra var dommeren alt for flittig med fløjten. Silkeborg spillede med musklerne, det var tydeligt, men jeg synes AGF fik alt for mange frispark. I mange situationer var spillerne lige gode om at hive i hinanden. F.eks. fik Kure alt for mange frispark overfor Rajko. Nando fik for meget overfor Bælum og Jim Larsen. Og hvad var det for et underligt gult kort til Jim Larsen hvor I fik offside?
Du kan sikkert finde situationer hvor det burde være den anden vej. Fred være med det.
AGF har overordnet været heldige med dommerne i begyndelsen af denne sæson. Rigtig mange fifty-fifty-situationer, som jeg vil kalde dem, er gået GF´ernes vej. Graulund siger det selv her, hvor han pakker det ind i ordet "maginaler".
http://stiften.dk/apps/p…676406/1002Til dit andet kritikpunkt.
Jeg kan naturligvis ikke bevise overfor dig, at min opfattelse er at AGF-tilhængere i min omgangskreds har tendens til at føle sig forfulgt. Det er en opfattelse jeg har, og det er jo ikke en generel beskrivelse, som du tilsyneladende tilskriver det.
Efter kampen i lørdags var både Kure og Lucena hurtige med at fortælle hvor uheldige de følte de havde været. Se f.eks.:
http://www.morethanaclub…dmore=10929Det er de i deres gode ret til, men det var måske ikke det oplagte at brokke sig over, når flere andre kendelser gik deres vej - både lørdag, ugen før imod OB, debuten imod AaB og tildels imod HB Køge. Randerskampen har jeg ikke set.
Jeg prøver ikke at tage glansen AGF´s sæsonstart, for det har været flot. Ingen tvivl om det. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor du (/I) farer sådan op over at I har haft dommerheld.
Og er dommerdiskussioner i øvrigt ikk bare fantastiske. Så får vi tiden til at gå indtil næste runde.