Eftermiddagens kamp i Aalborg - eller Slaget om Jylland, som propagandaministeriet gerne vil kalde det, har jeg ikke de helt store forhåbninger til.
Pointmæssigt er begge hold da startet jævnbyrdigt, men spillemæssigt ville jeg være mere tryg i nordjydernes sko. Man skal selvfølgeligt ikke lade sig forblænde af æstetikken, men jeg synes nu alligevel, at der er mere "substans" i det AaB har leveret hidtil.
Deres præstationer er mere stabile, konceptet tydeligere og 442-systemet med to "indvendige" kantspillere, hvor backsene sørger for bredden har en fin dynamik. Tilmed har man suppleret truppen fornuftigt i sommerpausen, hvormed latente trussel i en svag bredde er mærkbart formindsket.
Der er dog også aspekter, der taler til vores fordel. Vi har haft et fint tag på AaB i de seneste opgør, selvom udesejrene i Aalborg skal tages med store forbehold pga. de særprægede forhold.
Efter et par kampe, hvor vi har haft mere end svært ved at håndtere udfordringen i at skabe kampen, kan vi i dag fint være det kontrasøgende hold i udgnagspunktet. Det er fint for et hold, der har været skidt kørende.
AaB vil også meget gerne spille den slags og har haft deres problemer, når de har skullet "udspille" kompakte modstandere. Kan man lukke ned for Nicolai Thomsens og Kasper Kusk løb med bolden er rigtigt meget vundet.
AJA er desværre skadet, hvorfor vores mest anonyme spiller sandsynligvis tager højrebacken, mens Pasanen vel er tilbage i midterforsvaret.
Ellers er eneste spørgsmål om startopstillingen vel om Hjalte eller MJ starter inde. Jeg håber, at det bliver førstnævnte. Hjalte fylder mere defensivt og i mine øjne er opspillet fra defensiven ikke årsagen til vores seneste offensive problemer. Jeg synes egentligt, at vi har været gode til at få sat vores kantspillere op i gunstige positioner, men derfra har det været elendigt med de direkte gennembrud, sammenspillet med backsene og løbene fra resten af holdet.
I udgangspunktet kan vi fint leve med ét point - specielt med tanke på det rysterende lave niveau, som vi har vist i de seneste par Superligakampe.
Kom så de hvi´je!

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk