Efter FCN-kampen var jeg reelt klar til at smide håndklædet i ringen med Filosørensen. Peterstrojkaen ville føre til imperiets kollaps.
Nu er jeg så alligevel ikke så sikker på, at det ender galt.
Sejren i Esbjerg var da vigtig i tabellen, men i det store billede var gårsdagens sejr den, som man har sukket efter i stort set hele 2013. Endeligt formåede vi at sætte os på en kamp og dominere den både spil- og chancemæssigt. Ok, der var da måske 3-0 sejren hjemme over AaB i foråret, men ellers har vi reelt kun vundet kløgtige, men spillemæssigt ikke særligt overbevisende sejre.
De kyniske sejre tæller selvfølgeligt ligeså meget i tabellen og man kan ikke forvente dominans i hver hjemmekamp, men den totalt fraværende evne til at sætte sig på kampene har alligevel været min store anke mod den spillemæssige udvikling. Derfor giver sejren i går tro på, at der er substans i PS´ projekt.
Man kan hurtigt indvende, at sejren kom på en billig baggrund mod en karantæneramt modstander, samt at vi igen måtte ty til individuelle fortræffeligheder/langskud for at åbne scoringen.
Faktum er så bare også, at vi selv mod på dagen ganske ringe modstandere (ja VFF var ikke bedre, end sidst de var i Århus) slet ikke har evnet den dominerende disciplin, og Osamas føringsmål kom efter en periode med "power play" og en lang række store scoringschancer.
Jeg mener bestemt, at der også var perspektiv i 451/433, men pt. synes 442 at være et system som særligt de offensive spillere trives langt bedre i.
Søren Larsen nyder godt af at have en makker og spille på et dominerende mandskab. Hans begrænsninger til trods har han jo målinstinkt og burde have scoret mere end det ene mål i går. Så længe at vi evner at holde pres på modstanderen, er han ikke helt håbløs.
Det var generelt en god holdpræstation, hvor vi bortset fra den jævnbyrdige første halve time og den unødvendige panik i slutminutter var klart bedst både i spil og i nærkampe.
Mange fine præstationer, hvor MOM må¨være Mikkel Kirkeskov, der vel spillede sin bedste kamp i denne sæson. Han var overbevisende og havde fin kvalitet på indlæggene.
Eneste anke er vel højrekanten, hvor Oduro ikke på kort sigt ligner en fantastisk løsning. Man kan da tydeligt se på hans spidskompetencer i form af antrit og nærkampsstyrke, hvorfor City ser noget i ham, men blikket for medspillere og bevægelsen uden bold mangler noget.
Han gør det ok, men er usleben.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk