Redigeretfre 13. dec 2013
Vi fik den gode lodtrækning i pokalen. Hvis der på den ene eller anden måde kommer gang i holdet igen, er finalen således en reel mulighed, hvilket vil være en kærkommen saltvandsindsprøjtning i forhold til efterhånden noget triste stemning, der præger billedet omkring AGF.
Pokalsnakken er dog noget sekundær, når fremtiden er så uklar, som det er tilfældet.
Der har været stille i de sidste par dage, og jeg går ud fra, at spillere og trænerstab er taget på ferie. Det store spørgsmål er så, hvornår ledelsen/bestyrelsen har overstået deres "evaluering", som tilsyneladende er i gang. Det bør vel afklares inden jul, selvom der er nogle dage efter nytår, før vintertræningen starter.
Klaus Egelunds twitterrygter går meget på, at AGF sondrer markedet for nye træneremner. Det er selvfølgeligt en nødvendighed, da man jo skal have en plan klar, hvis man fyrer PS.
Jeg synes dog, at snakken om kvaliteten af alternativerne er underordnet, hvis PS vitterligt har tabt omklædningsrummet. Så kan jeg ikke se nogen anden udvej end en fyring, da en fortsættelse med PS vil være helt håbløs.
Hvis man ikke kan finde den helt rette kandidat, må man jo vælge en midlertidig løsning med det éne formål at redde holdet fra nedrykning.
Jeg gad sgu godt være en flue på væggen i AGF´s omklædningsrum. Ikke for at kigge på behårede georgiske nosser, men for at få et indblik i, hvorvidt problemerne reelt skyldes manglende tro på PS´ projekt.
Forhåbentligt har ledelsen overblikket i den sammenhæng. Alternativt venter en katastrofe til foråret.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk