Optimismen er i hvert fald ikke stor for tiden.
Jeg har i øvrigt fået pløjet mig igennem "Jeg er nr. 11", og den kan ikke anbefales. På det basale sproglige plan er der et ocean af gentagelser og en del korrekturfejl, der skæmmer. På det lidt mere overordnede handler den om for lidt. Den er, selv for en fodboldbog, meget light, og når Graulund får lov til at give den gas om ting, som han med BSNs formulering "ikke har en kæft forstand på", så bliver det altså temmeligt tåkrummende.
Graulund var en stor spiller for AGF, og det var utroligt, manglende tilbud eller ej, at han blev hos os gennem to nedrykninger, men bogen her stiller ham i mine øjne i et ret dårligt lys. Så er "No Regrets" mindst klasser over, og selv om Tøfting og jeg lever på hver sin planet, så forstår og respekterer jeg faktisk Tøfting bedre/mere efter endt læsning.
I forhold til den aktuelle situation langer Graulund i bogen voldsomt ud efter PS, så voldsomt at det falder tilbage på ham selv. Men bogen har bekræftet mig i det, som jeg allerede mente i forvejen: Peter Sørensen er ikke den rigtige mand mere for AGF. Han har fået så rigelige chancer for at få sit system og sine idéer igennem, og det går bare ikke.
Når vi har vundet kampe i efteråret, har det nærmest været mere held end forstand (læs: modstander-dumheder, som den vanvittige kamp i Odense), og det er svært at få øje på det basale koncept, som ellers netop skulle være PS varemærke. Alt det pis, han gennem tiden har lukket ud så som "Den bedste underholdning er en sejr", er jo rigtigt nok, og alle ville tilgive, at vi spillede kontrabold, også på hjemmebane, hvis bare vi vandt. Men det gør vi ikke, og det er vist mere end sandsynliggjort, at PS "har tabt omklædningsrummet", som man siger.
http://ekstrabladet.dk/s…2188168.eceOvenstående er jo, selv om PS ævler om, at det er hans fejl/ansvar, jo endnu en offentlig sviner til nogle spillere, som selv EB kan regne ud, hvem er. Det bidrager ikke til noget som helst positivt, men fortsætter og forstærker derimod den negative effekt som PS ved roret har.
Men jeg kender ikke vores økonomi i detaljer og vores muligheder. Hvis det er rigtigt, at vi har forsøgt med Johnny Mølby, men at det ikke gik, så begræder jeg dette. AC Horsens under Mølby stod i flere år for fight, fight og mere fight, og trods nedrykningen synes jeg, at han har gjort det flot med få midler.
Og jo, jeg så da gerne f.eks. en tysk træner, men sådan nogle koster penge, og vi AGF-fans må have lidt mere realitetssans, end eksempelvis Onkel Kurt havde/har.
(Der er en passage i "Jeg er nr.11", hvor Onkel Kurt spørger Poul H., om det ikke kunne være en god idé at få Alex Ferguson forbi Fredensvang i en måneds tid for lige at lære lidt fra sig. Poul H. ved knapt nok, hvad han skal sige. Sigende er det så, at et af bogens få højdepunkter slet ikke har noget med Graulund at gøre, men berører vores altid uomtvistelige Galehusfaktor)