Redigerettors 9. jan 2014
@ Eskapisten
Tak for dit svar.
Lige et par kommentarer til noget af det, du skriver:
A) Man udvikler nok den økonomiske del af forretningen så hurtigt som det overhovedet er muligt.
Nej, det gør man ikke. I en dansk fodboldklub, der ikke har en Brøndby-mæcen, eller er garanteret CL-deltagelse, udvikler økonomien hurtigst gennem spillersalg.
Som jeg har argumenteret for i mange tråde, kræver dette scouting og spillerudvikling/-videreudvikling. Her er man ikke dygtig nok i AGF i.f.t. behovet. Og intet tyder på, at man er ved at dygtiggøre sig..
Heldigvis viser talrige eksempler fra mindre udenlandske ligaer, og i perioder selv i Danmark, at dygtig scouting, videreudvikling og videresalg, kan muliggøre udvikling af økonomien/forretningen, hurtigere end et par nye sponsorer eller 1-2 mio. mere i TV-penge.
FCN er et godt lokalt eksempel på dette. FCM er sådan set også et godt eksempel, blot har de haft for vane, at investere mange af pengene fantastisk dårligt. (Men det kan andre jo så lære lidt af..)
B) Hvor stort er potentialet egentligt? Tilskuertallene følger naturligvis de sportslige præstationer, så dem kan man ikke bare udvikle. Sponsorinteressen er vel som den er ift. det produkt man tilbyder. Jeg forstår ikke, hvordan AGF overnight skal gøre sponsorerne mere interesserede i klubben?
Investorer/sponsorer er i reglen interesserede i realistisk potentiale, når vi er ude over dem, der bare smider penge i en klub af lokalpatriotiske- og/eller andre, mere følelsesbetonede grunde.
I AGF virker det realistiske potentiale - år efter år - nogenlunde ligeså middelmådigt, som året før. Det er formentlig en af forklaringerne på den utilstrækkelige udvikling. For støtter man ikke hovedsageligt med hjertet, så træffer man i AGF, groft sagt, nærmest en bevidst beslutning om, at smide pengene ud af vinduet, som sponsor-/investor. - I al fald, hvis man ikke er afhængig af sponsorloungen, for at vedligeholde et lokalt netværk. - Og det er der ikke mange virksomheder/personer med store tegnebøger, der er, eller har lyst til at agere efter.
Derfor skal der naturligvis præsenteres et projekt, der:
1: Retter sig mod det mulige potentiale, der p.t. er en strukturel top 4 placering, og en position, som provinsens eneste realistiske udfordrer til FCK og nyrige, BIF.
2: Dette skal understøttes af mennesker - ledere - med troværdighed, gennem beviste resultater. Og som nævnt kunne en træner (ikke som, men a´la Hodgson i FCK i sin tid, og en sportschef med dokumenterede resultater omkring scouting og udvikling af en sportslig sektor med realkompetence i spillerudvikling, være en start. Og lige nu ville Jan Laursen da være værd at undersøge.)
3: Som alt andet i livet kræver dette prioriteringer. Og var jeg ansvarlig, så ville jeg - som også veldrevne virksomheder gør det - starte med at ansætte de rette ledere, og omvendt sortere lidt ud i spillerstaben - både i.f.t., hvad man har og i.f.t., hvad man henter. (Bjørdal kunne være blevet i Norge, uagtet at han da muligvis er en ok spiller. Passanen og Steffen Rasmussen skal ikke nødvendigvis have ny kontrakt og Sloth skal måske bare afsættes for et rimeligt bud, der muliggør en rimelig erstatning, og lidt kroner til andet godt o.s.v.)
M.h.t. tilskuerinteressen og den lokale sponsorinteresse, så er det meget ligetil. Succes og næstbedst, forventningen om succes, får folk på stadion og op i sponsorloungen.
@ Alsen_RedDevils
Er enig i, at det nok skal være værre, før en evt. oprydning finder sted. Og jeg synes heller ikke, at AGF skal gå efter en enkelt storinvestor eller en mæcen.
@ Moller
Jeg ville jo egentlig gerne svare dig. men når du nu tydeligvis ikke læser, hvad jeg skriver, så giver det ingen mening at diskutere med dig.
Vh.
Adriaanse