Snak

Mere indhold efter annoncen
Der er ikke behov for en brandslukker. Hvis man ser bort fra vores katastrofale afslutning på efterårsæsonen, kan PS jo godt finde ud af at sætte en prop i og stoppe et frit fald mod bunden. Vi skal da nok også hente point i foråret, men som ligaen tegner sig lige nu, ligner det en af de sæsoner, hvor der skal +35 point til at sikre sig overlevelse.

Vores kampprogram er ret vanskeligt, af de hold, der placerer sig under os lige nu (Viborg, FCV, Esbjerg og Sønderjyske), er det kun de to sidste, vi har på hjemmebane - omvendt har vi jo indtil videre været bedst på udebane, så det er ikke sikkert, det som sådan er en ulempe.

Det er jo altid omsonst at forsøge at spå om et helt forår, men her et mit bud. Kampene med kursiv er de kampe, hvor jeg ikke tror på, vi får point - de fede kampe, er dem, hvor jeg vil være overrasket, hvis vi får mere end et point.

Meget kan selvfølgelig nå at ændre sig, men umiddelbart ligner det et forår fyldt med gysere og med et allestedsnærværende nedrykningsspøgelse.

23.02.2014 17:00 AGF – FC København

01.03.2014 17:00 SønderjyskE – AGF

08.03.2014 17:00 AGF – AaB

17.03.2014 19:00 Randers FC – AGF

24.03.2014 19:00 AGF – Esbjerg fB

31.03.2014 19:00 FC Nordsjælland – AGF

04.04.2014 18:30 AGF – Randers FC

13.04.2014 17:00 FC København – AGF

17.04.2014 15:00 AGF – FC Midtjylland

21.04.2014 15:00 AGF – Brøndby IF

27.04.2014 15:00 Viborg – AGF

04.05.2014 15:00 AGF – OB

07.05.2014 15:00 FC Vestsjælland – AGF

11.05.2014 15:00 AGF – SønderjyskE

18.05.2014 15:00 AaB – AGF



\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Adriaanse skrev:

Nu ved jeg ikke, om billedsproget ligefrem er nedladende.


Jeg opfatter det som nedladende.

Faktum er dog, at jeres bestyrelses evne til at bidrage konstruktivt til det, der sker på banen, er ganske bedrøvelig.


Lad os se lidt på nogle af deres bidrag:

De har f.eks. ansat en træner som sikrede en oprykning, og som sidenhen har sikret AGF nogle af de bedste resultater i Superligaens levetid. Den eneste træner som har leveret bedre resultater med AGF i Superligaen er med i bestyrelsen.

De har ansat en række nøglepersoner som gør at AGF er meget tæt på balance i regnskaberne nu hvor indtægten fra sponsor og partnerskaber er blevet forøget betragteligt og der er kommet styr på en ordentlig merchandise-afdeling.

Senest har de genforhandlet forpagtningsaftalen med Aarhus Kommune og det ser ud til at indbringe 5 millioner ekstra om året indtil 2020 hvor næste aftale skal forhandles.

Den nuværende bestyrelse er i øvrigt ikke ansvarlig for nedrykningen, den eneste genganger er Erik Meineche Schmidt som er valgt formand for amatørafdelingerne.

I forbindelse med den seneste nedrykning erkendte den daværende bestyrelse deres del i nedrykningen og valgte at skære bestyrelsen ned fra 9 medlemmer til 5 medlemmer for at gøre beslutningsprocesserne hurtigere.

Man kan med fordel læse denne korte artikelserie om AGF hvis man vil vide mere om ledelsen og hvordan det hele fungerer:

Lars Fournais og bestyrelsen: http://jyllands-posten.d…s-fournais/

Jan Christensen: http://jyllands-posten.d…hristensen/

Brian Steen Nielsen: http://jyllands-posten.d…en-nielsen/

Peter Sørensen: http://jyllands-posten.d…-soerensen/

Der står også en del i denne analyse som kan være værd at vide: http://jyllands-posten.d…svar-i-agf/

Vil du konkretisere din kritik af bestyrelsen?
Kom så de hviie
Adriaanse skrev:

Som jeg har argumenteret for i mange tråde, kræver dette scouting og spillerudvikling/-videreudvikling. Her er man ikke dygtig nok i AGF i.f.t. behovet. Og intet tyder på, at man er ved at dygtiggøre sig..


Her er lidt du burde læse før du hvæsser den kritiske pen for kraftigt:

AGF har lige ansat en person til at koordinere de 20 scouts:

http://www.agf.dk/agf-fo…alomraadet/

Hvis man har behov for flere scouts bruger man gerne de ansatte trænere i nogle af de over 50 samarbejdsklubber i lokalområdet.

Sammen med samarbejdsklubberne er man ved at lave talentcentre, det første åbnede i august 2013 i samarbejde med FC Skanderborg og kaldes talentcenter syd:

http://www.agf-talent.dk…lentcenter/

De 2 næste talentcentre åbner i februar måned.

For ikke at være afhængig af egen høst af U-spillere har man talentstævner, ved det seneste deltog 800 spillere og 240 kom videre til trin 2:

http://www.agf-talent.dk…=agfnyheder

Det er værd at bemærke at spillerne er blevet opfordret af deres klub til at deltage i stævnet og at det ikke er nogle som AGF har været ude at fiske til klubben, sådan gjorde man tidligere i stor grad og det medførte en del uvilje imod AGF.

De bedste af spillere som ikke kommer hele vejen til AGFs U-hold bliver tilbudt ekstra træning på talentcentrene på hvad man kan kalde 2. hold til U-holdene. AGF tilbyder efteruddannelse af alle trænere fra samarbejdsklubberne så de kan forbedre deres træning af børnene.

Man har også gearet op på antallet af trænere, så der nu er mindst 2 på hvert U-hold.

DBU har skrevet lidt om talentudviklingen i AGF her:

http://www.dbu.dk/uddann…ikling.aspx

Det er i øvrigt BSN som har været primus motor i opgraderingen på talentfronten, han valgte at lave dette fremfor at hyre et par spillere.

BSN er også i gang med at opgradere træningsfaciliteterne og klubhuset, på bekostning af en ny spiller har han udtalt tidligere på sæsonen:

- første del var bedre omklædningsfaciliteter.
- anden del er en moderne plastikbane af samme version og kvalitet som den FCN har.
- tredje del er bygning af et nyt klubhus ved siden af det gamle.
- fjerde del er at få moderniseret banerne man træner på så de ikke er så sumpede i de våde perioder.

Når man siger det lange sejge træk, så mener man at man forbedrer fra bunden af med at få balance i regnskabet. Derefter forbedrer man produktionsforholdene for talenterne og derefter udenomsfaciliteterne for holdene.

Imens det ovennævnte har stået på har man nedbragt underskuddet fra -44 mio. kr. til sandsynligvis at havne i balance ved næste årsregnskab, det er svært at være utilfreds med.

Det du forlanger en plan for blev præsenteret og godkendt på generalforsamlingen i september 2009, med nedrykningen er den selvfølgelig blevet forsinket 1 år og opgaven blev besværliggjort af at det samlet kostede 25 mio. kr. at være i 1. division.

Du kan læse i årsregnskaberne hvor langt man er kommet med planen og hvad der mangler. Årsregnskaberne kan findes her:

http://aarhuselite.dk/?id=8039
Kom så de hviie
@Adriaanse

Du ved, at jeg tidligere har opfordret dig til at blande dig i denne tråd, såfremt, at du havde noget på hjerte. Det er fint, at du har taget den udfordring op. Tilmed med nogle velartikulerede indlæg.

Jeg finder det dog mildest talt paradoksalt, at du efterspørger substans og mere modne manérer fra min side. Du har jo hidtil kun besvaret min kritik med to svar:

I det første angriber du mine læseevner.

I det andet angriber du, om ikke min kognitive kapacitet, så i hvert fald min motivation.

Ingen af svarene indeholder således substans i forhold til at modsvare min kritik. Har du overhovedet forstået, hvad jeg angriber ved din analyse?




https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@JKO

Hvorfor skulle du ikke være velkommen til at diskutere træneremner i denne tråd?

Angående dit forslag med Søren Kusk så har jeg svært ved at se det ske - selv hvis man må ty til en desperat nødløsning i løbet af foråret.

Søren Kusk ville da sikkert være relativt kompetent i forhold til den slags opgave. Her vil man jo ofte sætte en rutineret herre på opgaven eller alternativt vælge en internt i klubben (hvis man antager at problemerne primært skyldes spillertruppens forhold til PS).

Søren Kusk lyder dog urealistisk i mine øjne. For det første er det meget lang tid siden, at han har været træner for et hold, der bare smager lidt af Superligafodbold. For det andet vil mandens tidligere problemer nok holde ham fra klubber som AGF. Ikke fordi, at han stadig har disse problemer eller det er retfærdigt, men den slags på CV´et vil hænge ved i den verden.

Jeg ville generelt ønske, at jeg var ligeså rolig som Alsen og andre. ifht. risikoen for nedrykning.

Jeg er som sådan enig i, at PS har været god til "at sætte en prop i", når lokummet begyndte at brænde lidt. Det har netop været en af de kompetencer, som jeg rigtigt godt har kunnet lide ved Filosørensen, da det står i klar modsætning til Erik Rasmussens alt eller intet taktik.

Både foråret og især efteråret har dog for alvor fået mig til at tvivle på PS´ muligheder for at sætte proppen i. I foråret skete det først i stort set sidste øjeblik og i efterårets afslutning mislykkedes det totalt, selvom det åbenlyst var temaet for holdet.

Man kan ikke acceptere tre halvsæsoner, hvor pilen peger nedad, men såfremt jeg var overbevist om, at vi var rimeligt sikre på at overleve, er det ikke en katastrofe, at PS får foråret med.

Jeg synes dog, at tegningerne til endnu en katastrofe er der. Vi har kun tre points ned, og foruden, at ledelsen kommer til at se meget dum ud, kan det også meget vel være for sent at redde noget 4-5 kampe inde i foråret.

Ved at lade PS fortsætter overlader man jo en eventuel redning til stort set rene "chok" og "ny luft" effekter. Sportsligt har man smidt alle appelsinerne i Peters turban.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Angående sponsorindtægterne er det faktisk et af de få lyspunkter, når der læses årsrapporter fra Århus Elite. Hermed ikke sagt, at man har udfyldt sit potentiale, men man har haft mærkbar og kontinuerlig fremgang på den parameter i et stykke tid.

Hvor man i 10-15 år som en følge af Galehusdagene, har hængt meget langt efter klubber, som man som minimum burde matche, er sponsorindtægterne ikke helt tossede længere.

Uden at have læst samtlige Superligaregnskaber vil jeg tro, at man inden for de sidste par år er rykket op som nummer fire i Superligaens sponsorhierarki efter OB, Brøndby og FCK. Forskellene er dog næppe ret store i den del af "feltet".

Problemet for Århus Elite er så bare, at det er det eneste område, hvor man relativt stabilt kan se en fast indtjening. Hvor Parken har katapulteret FCK frem som Skandinaviens førende klub, er Atletion-komplekset tværtimod en klods om benet for AGF.

Vi har et stalinistisk lortestadion, og det kommer efter alt at dømme til at forfølge os årtier ud i fremtiden.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
En lille update på Zidan rygterne.

B.S. melder ud at klubben ikke har midlerne, til at hente Zidan. Derefter følger en tvetydig melding omkring muligheden for et spillersponsorat.

http://jyllands-posten.d…-til-zidan/

Zidan er 32. år gammel, og ingen kender vel hans nuværende niveau. Kan han hentes på en kort 1. årig kontrakt, vil jeg dog ikke afvise han kunne blive
en gevinst for klubben.
Opium i årerne. https://www.youtube.com/watch?v=OMeQ57SZ4zY
@ Peder Vendelbo Mikkelsen

Det var en ordentlig omgang, du har fået nedfældet. - Men jeg respekterer din grundighed, og vil prøve at svare så godt - og så kort… - som jeg kan. Jeg har derfor valgt at fokusere på det konkrete spørgsmål du stiller, nemlig:

Vil du konkretisere din kritik af bestyrelsen?

Bestyrelsen – og til dels direktøren/ledelsen - håndterer følgene 3, helt væsentlige områder, mindre godt:

1.Ansættelser
2.Strategisk fokus
3.Forretningsudvikling

I det følgende får du mine tanker om dette – i kort form, da der er langt flere nuancer, end jeg har tid til at skrive her. Så det er essensen, der kommer nu.

Først engang, så virker jeres direktør, Jan Christensen, der vel er naturligt mellemled mellem bestyrelsen og resten af organisationen, herunder ikke mindst den sportslige del, som en samvittighedsfuld mand, sådan lige umiddelbart. Dog er det ikke mit indtryk, at han tilstrækkelig forståelse for, og viden om fodbolden, som industri - i et perspektiv, der rækker udenfor det danske. Og det kommer bestyrelsen nok til at lide lidt under, når de kommunikerer med og lytter (forhåbentlig) til direktøren. (Og så ved jeg godt, at Jens Harmsen er gammel træner o.s.v. Men det var i en anden tid, og under helt andre vilkår.)

Omvendt lider Jan Christensen under, at være afhængig af Brian Steen Nielsen, der ikke har nogen nævneværdig baggrund inden for et eller flere af følgende områder: Strategiudvikling, virksomhedsledelse, forretningsudvikling, personaleledelse, personaleudvælgelse m.fl. Han har hovedsageligt været fodboldspiller, hvorfor det skal bero på tilfældigheder, hvis han har særskilte kompetencer, hvor han specifikt kan bidrage som rådgiver for direktøren omkring udvikling af fodboldforretningen - også i et forretningsmæssigt- og ikke kun sportsligt perspektiv.

Der fokuseres derfor også forkert i.f.t. at skabe det nødvendige økonomiske fundament for udvikling af den samlede forretning - og vigtigst, udvikling af AGF fodbold.

Det er forståeligt, at direktøren, sikkert med bestyrelsens opbakning, fokuserer på at skabe vækst gennem samarbejds-/sponsoraftaler en bedre udnyttelse af de fysiske faciliteter o.s.v. Der er der ikke noget forgjort i. Og effektiviseringer og sanering oveni, er ikke nødvendigvis af det onde.

Men da disse fokusområder/markeder enten er vanskelige, eller kun kan udvikles marginalt i.f.t..omsætning, så er det ikke den rette prioritering.
(Jeg tænker eksempelvis på, at samarbejds-/ sponsorbudgettet ikke kan forventes at stige markant, flere år i træk. Og skal det stige markant kræver det ydermere sportslig succes, selv ifølge direktøren. Og det kniber det jo desværre voldsomt med - og det strukturelt. Så de penge, der kan tjenes ekstra på disse områder, bidrager ikke tilstrækkeligt til ikke bare konsolideringen, men i allerhøjeste grad, heller ikke til at skabe et nødvendigt økonomisk grundlag for den nødvendige sportslige udvikling.

Derfor er det urealistisk, at forvente, at de indtægter, der ikke direkte hænger sammen med spillerne og det, der sker på banen, kan forøges i markant omfang, før man i AGF begynder at få kontinuerlig sportslig succes. - Og derfor skal man finde pengene til dette på anden vis - og ikke fokusere for meget energi og indsats på områder, der ikke kan forventes, at kunne bidrage til andet end status quo

I stedet skal man derfor, hastigt, i gang med at fokusere på den del af fodboldforretningen, hvor der kan tjenes penge nok til at lukke hullerne, og dernæst til at kunne investere i den økonomiske fremgang, der er nødvendig, for at få bedre sportslige resultater - og derigennem også et bedre fundament for omsætning på de aktiviteter, der ikke direkte har noget at gøre med det på banen.

Fokus i forretningen skal flyttes meget mere mod scouting, udvikling og spillersalg, som jeg tidligere har skrevet.

Man skal, i den forbindelse, især være dygtig til 2 ting - i nævnte rækkefølge, for AGF´s vedkommende:

1. Scouting, tilknytning og videreudvikling af "gratis/billige" og/eller "halvfærdige/ikke præsterende", gerne offensive spillere (18-25 år) - typisk i udenlandske klubber, enten på næstbedste niveau, i marginen hos større klubber, eller lign. steder. Og da det ikke kræver voldsomt meget, at gøre sig fornemt gældende i superligaen - har spillere som Utaka, Fall, Macena, Movsisyan, Antipas, Traore m.fl, i reglen sikret deres klubber en rigtig fin sjat penge i.f.t. investeringen. – Og det er en essentielt metode til, at skaffe mere kapital i AGF. Og sjovt nok tættere på kerneforretningen!

2. Scouting, tilknytning og udvikling af unge (17-19 år) spillere i Danmark og på enkelte udvalgte markeder - eksempelvis Island og Baltikum. I den forbindelse tilknytte et par, eksempelvis, "Coerver-trænere" med dokumenteret erfaring og resultater i udvikling af unge spillere - ikke mindst i.f.t tekniske. og offensive færdigheder. I dette setup, skal udviklingen af kommende 1. holds spillere foregå m.h.p. at udvikle dygtige spillere, og gerne med de offensive/tekniske kvaliteter, der betales mere for, end for spillere med møverkvaliteter og lign.

Nu er dette en ultrakort fremstilling af, hvad AGF bør satse på i.f.m. med udviklingen af dygtige og potentielt salgbare spillere, for at styrke 1. holdet, og for at skabe muligheden for, at øge omsætningen mere, end hvad et par sponsorer eller 2 mio. mere i TV-penge kan gøre.

En detaljeret forklaring og plan håber jeg, du har forståelse for, at jeg ikke skriver i dette forum. Og hvis jeg skriver den, skal jeg sgu´ også have penge for den…

Anyway. I ovenstående i relation til, hvad der er sket og sker p.t. i AGF, så udviser bestyrelsen/AGF et unødigt lavt ambitionsniveauet. I de handlinger, de iværksætter.

Man vil officielt ,være fodboldflagskibet vest for Storebælt, men er ikke kommet længere end til opbygning og udvidelse af samarbejdsaftaler med lokale klubber i Århus-området.

Det er ikke fordi, at dette er forkert, efter min opfattelse. _ men det er alt for uambitiøst! AGF skal ikke opføre sig som en lille lokalklub, hvis man vil være dominerende i Vestdanmark, hvilket jeg i øvrigt finder helt ok og ganske realistisk.

Der skal tænkes større - og fokuseres på at hente/fiske/købe spillere til klubben på en måde, der får FCM til at rødme. Og dette i hele landet, hvis det er muligt. Og samtidig skal der - evt. via samarbejde med lokalkendte eksperter, eller andre, etableres den nødvendige scouting på udvalgte udenlandske markeder, som omtalt ovenfor.

Og da denne prioritering koster penge, kan man gøre 1 af 2, eller begge dele.

1. Forsøge at begejstre nogle nuværende samarbejdspartnere/investorer til at støtte de nye fokus økonomisk.

2. Eksempelvis spare på udgifter til promovering af ikke fodboldrelaterede forretningsområder som Atletion, udvidelse af sponsorgruppen m.fl. Spare i.f.t. enkelte af de dyrere, men undværlige spillere, som eksempelvis Steffen Rasmussen, der ikke nødvendigvis skal have ny kontrakt. Og sælge Casper Sloth, hvis der kommer et rimeligt bud - 6-7 mio. kr+ og bruge en væsentlig del af disse midler til opgradering af de "nye fokusområder".

----------------------------------------

Vi/jeg kradser kun i overfladen i ovennævnte. Og jeg forventer ingenlunde, at du, eller andre giver mig ret. Og da denne diskussion kræver en tykkere forretningsplan til forklaring, kan jeg nemt angribes for at være for overfladisk m.m. No problem. Dog håber jeg, du/I vil prøve at læse mine idéer med en vis forståelse for de naturlige tids. Og pladsmæssige begrænsninger en debat på bold giver.

Dog tillader jeg mig, allerede nu, at anføre, at AGF ikke for nuværende ser ud til at være tæt på sin egen målsætning om, at kunne blive magtfaktoren vest for Storebælt. Underskuddet er på, var det ikke 6,5 mio. kr.-, og økonomiens bedring afhænger, i følge jeres direktør, i høj grad af de sportslige resultater. Og selvom jeg personligt mener, at I har materialet til en 6.-7. plads lige nu, hvilket jeg tror jeres direktør lever fint med nu og her, så lever I livet farligt, og faretruende nær på den nedrykning, der kan sætte AGF år tilbage på ny. Og selvom der sandsynligvis venter en ny superligasæson efter sommerferien, så er det svært at se, hvorfor den skulle blive helt anderledes end dem, man, med 1, divisons-opholdet, som lavpunkt, har oplevet i AGF, i mange år efterhånden.

Det er vel en slags realitet. Og da det ikke er således, at problemerne - sportsligt og økonomisk er helt nye, men snarere reglen, så mener jeg, at tiden til markant forandring er kommet.

Vi får se.

Vh.

Adriaanse

Seneste nyt på vandrørene på Fredensvang er, at PS´s interview har gjort ondt værre, og at luften er iskold mellem ham og dele af spillertruppen. Jeg har tilmed ladet mig fortælle, at klubbens to pressemedarbejdere ikke agerer filter mellem træner og pressen. Det er en helt katastrofal beslutning, når PS har vist så elendig til at kommunikere sine budskaber ud uden at lyde som en arrogant mestertræner. I klubben var man vist nok blevet overrasket over, at EB valgte at sætte navne på spillerne, når PS ellers undlod det, men hvis PS eller kommunikationsfolkene tror, man kan slippe afsted med at lange så hårdt ud efter ´nogen´ uden, at pressen selv lægger 2 og 2 sammen, står det værre til end jeg troede.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
@Moller

Jeg underkender i øvrigt ikke nedrykningsfaren - den er helt klart nærværende. Jeg underkender bare behovet for en såkaldt ´brandslukker´. PS og materialet har vist sig taktisk dygtige nok til at hente point under vanskelige omstændigheder, problemet kan så vise sig at være, at der bliver behov for temmelig mange point i det her forår. Jeg finder dog trøst i, at både VFF og FCV er under os. For mig at se har begge hold markant ringere materiale at gøre med, og Ove-effekten var for begges vedkommende stærkt aftagende mod efterårets slutning.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Annonce