Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har historien fra en ret pålidelig kilde (han sad godt nok ikke i økonomiudvalget, men dog i byråddet!), men er der andre der har hørt en lignende fortælling?

Jeg kender ikke noget til snakken om en investorgruppe og sandheden i de enkelte detaljer, men historien stemmer fint overens med det fuldstændigt grotesk hjernedøde hensyn, som der blev taget til atletikken.

Din historie prikker jo så bare til bitterheden. Vi er, som du selv siger stavnsbundet til et fucking atletikstadion. En strategisk skavank, der formentligt kommer til at hæmme AGF i en menneskealder.

Det er trist, at en fodboldglad by skal trækkes med sådan noget lort. Både kommercielt og for den enkelte fodboldtilhænger.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Tak til Moller, for de fine referater og funderinger omkring klubben.

Stadionet er naturligvis som en buffalosko fra 90´erne, som vi bare aldrig får lov at smide.

Den eneste (u)sandsynlige mulighed vi har, skulle være hvis et EM af uforklarlige grunde skulle falde ned i hænderne på DBU og Danmark. Selv der, tror jeg dog, at det ville ende med at Herning fik opgraderet ormegården.

Hvor lang er lejeaftalen på NRGi-Park?
Opium i årerne. https://www.youtube.com/watch?v=OMeQ57SZ4zY
Jeg ved ikke, hvornår forpagtningsaftalen løber ud, men der var for ikke så lang tid noget snak om, at man stod overfor en for AGF bedre aftale.

Det er jo også lidt en atypisk situation. Kommunen har monopol, men omvendt er AGF eneste mulige kunde i forhold til selve stadionet (hallen er vel interessant for håndbold, basketball osv.). Der skal findes fælles fodslag.


I forhold til Atletion-komplekset er det også lidt en bittersød fornemmelse, at man renoverede/opgraderede for ca. 30. mio.kr inden U21-slutrunden. Den investering skal kommunen selvfølgeligt have finansieret gennem lejen, men umiddelbart har det været fint for AGF, da man jo bl.a. har forbedret sponsorloungen. Det er jo umiddelbart fint for AGF, da det skulle være en relativt billig måde at finansierer noget, der kan øge indtægterne for fodboldforretningen.

Omvendt er det jo også klart, at den slags selvfølgeligt ikke giver kommunen incitament til at drømme nye stadiondrømme - tværtimod, da investeringen jo skal beskyttes. Generelt synes det også meget usandsynligt, at der kommer til at ske noget på stadionfronten i overskuelig fremtid.

Jeg tror ikke engang på EM-muligheden. Ikke bare fordi, at det sikkert vil blive placeret på parkeringspladsen i Vestjylland, men også med det nye format, hvor det vel ret beset er enkelte byer som udvælges frem for hele lande.

Hvis der skal ske noget, må det jo næsten være en tosset rigmand/gruppe af rigmænd. Men hvad er chancen for det?

Når der er tale om stadionbyggeri, er det jo ikke nok med bare de 2-300 mio.kr som Brøndby pt. brænder af.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
http://stiften.dk/agf/an…ler-helvede

Stiftens udsendte kommer med en analyse, der stemmer fint overens med mine forudsigelser/bekymringer.

Det ser meget sløjt ud på angriberlazarettet, hvorfor vi sandsynligvis må spille med en 451-formation. Derudover er holdets tilstand svær at blive klog på.

Jeg stiller mig så tvivlende ifht. om en potentielt forbedret defensiv, sandsynligvis bedre dødbolde (pga. Danny Olsen) og skud fra distance/soloaktioner fra de offensive midtbanespillere er nok til at hive os i land.

Det sidstnævnte aspekt reddede os nogle point i starten af efteråret, men løb sidenhen og forventeligt nok ud i sandet. Det kræver, at spillere som Sloth, Osama og DO individuelt er helt på toppen.

Hvis vi spiller med både Casper Sloth og Danny Olsen centralt bør der selvfølgeligt komme dynamik og målfarlighed fra den del af banen, men det er jo ikke fordi, at det midtbanespillere, der fylder sådan vildt meget i feltet. I hvert fald ikke for Casper Sloths vedkommende.

Jeg frygter, at vi simpelthen ikke bliver i stand til at score de "nemme" mål, når angriberne er fraværende.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Selvom suttekludsholdene udvider repertoiret til midtugebold i de kommende dage, kan man vel efterhånden begynde at mærke forventningens glæde nervøsitet som weekenden nærmer sig.

Jeg vil ikke sige, at jeg ikke glæder mig. Det er jo altid rart med bold igen, men man ved jo godt, at den grumme hverdag/sandhed jo så ikke kan gemmes væk længere.

Vi har selvfølgeligt den sværest mulige start mod Imperiet, og derfor kan måske være svært at bruge den som målestok for holdets niveau. Det kan vise sig at være en fordel, at vi møder dem tidligt i foråret, da rusten måske lige skal bankes af. Det er jo ikke uhørt, at en forårspremiere ender i et halvtamt målfattigt kompromis.

FCK står dog i en situation, hvor de er nød til at give den gas fra start. I forhold til det mentale og tilgangen til kampen, tror jeg egentligt, at det havde været bedre for os, hvis de havde haft 6 points i banken frem for i overtræk. Det bliver formentligt en meget svær kamp, selvom vi har haft en langvarig tendens til at spille uafgjorte og chancefattige kampe mod FCK.

Moderskibet har måske ikke overraskende været usædvanligt aktive med de positive historier. Selv Jan C som sædvanligvis sjældent bulder frem i pressen (ala Alsens betegnelse som "administrator") har været ude med snak om, at AGF´s fremtid ikke nødvendigvis er lutter lort.

Man sidder med fornemmelsen af, at ledelsen godt er klar over, at stemningen omkring holdet er historisk pessimistisk. Tager man et hurtigt og uvidenskabeligt gik på fora, twatter og des lige kan vel drage konklusionen, at majoriteten af tilhængerne om ikke stensikkert så i hvert fald finder det overvejende sandsynligt, at vi ryger ud til sommer.

Uanset om propagandaen er varm luft eller bunder i noget substans, så kan man ikke fortænke klubben i at forsøge at sende positive signaler. Positiv hype sender jo flere folk gennem tælleapparaterne på stadion end frygten for endnu et ulideligt ringe forår.

Virkeligheden er jo dog, at stort set alle faresignalerne er til stede. Det er forår, efteråret viste, at vi har ligaens laveste bundniveau, uroen i spillertruppen luger lige under overfladen, vi har ingen kampklare angribere og deraf er der sandsynligvis kommet tvivl om taktikken/konceptet i ellevte time af vinterpausen. Det behøver ikke at gå galt, men i forhold til, hvordan man har håndteret lignende situation endda med et langt større forspring ned til stregen, er det ikke overraskende at pessimismen har spredt sig.

Når man kigger på vores startprogram, er jeg enig i, hvad andre har påpeget. Den tredje kamp i Haderslev kan i den grad blive en indikator for, hvilken retning foråret kommer til at gå. De første par kampe mod FCK og AaB er svære, og selvom et pokalexit formentligt allerede vil få folk til at slibe høtyvene (med mindre vi slår FCK), så er det jo reelt set bundopgøret mod Haderslev, som kan blive rigtigt giftigt.

Jeg siger ikke, at PS nødvendigvis får kniven med tre nederlag i de tre første kampe, men presset vil blive enormt fra omgivelserne.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis vi vinder den kamp på søndag, så ville det simpelthen være så dejligt! Tre point imod FCK ville sprede en glæde i truppen og på stadion, som vi virkelig har brug for. Jeg går ind til kampen som optimist! Ved ikke, hvor min optimisme kommer fra, men den er der dog i en vis grad. :)
"Medløberfan" af AGF siden 2000 "Medløberfan" af FC Barcelona side 2008
Man kan i hvert fald sige, at en god start på foråret vil mere end kærkommen. Selv i de sæsoner, hvor vi ikke er kommet i regulær nedrykningsfare, men blot har præsteret lidt dårligere samlet set end i efteråret, har vi i reglen også startet med meget svagt.

Vi skal jo tilbage til tiden med John Stampe og Hans Petersenm før vi i Superligaregi finder et forår, der pointsmæssigt var bedre end den forgående efterårssæson.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Kedelig nyt med Søren Larsen. Han fortjener ros for sin professionelle attitude, og det til trods synes jeg faktisk, at han er en af de få fodboldspillere, der er interessant og oprigtig i interviews.

Han er vel på godt og ondt blevet billedet på den op- og nedstigning, vi har haft de sidste år. Sportsligt - og hvis man så bort fra hans skader - lignede det et regulært scoop, da man præsenterede ham som oprykkere i en tid, hvor vi vel vejrede morgenluft, og hvor han sammen med PS var med til at skabe et billede af en klub på vej op af fortidens aske. Trods et pænt scoringsnit blev han dog også billedet på, at man trods alle gode intentioner manglede de afgørende procenter. Man kunne let forveksle hans lidt dovne attitude for ugidelighed, selvom jeg egentlig ikke tror, det har været tilfældet. I takt med at småskaderne satte ind, blev det også tydeligt, at han reelt ikke havde niveauet til at gøre en forskel i Superligaen. Hans boldomgang var for ringe, og selv i luftduellerne - hans force og unikum - blev han most.

Forlydender om det elendige forhold mellem ham og PS, Graulunds explicitte beretninger fra træningsbanen og fansenes ambivalente forhold til manden bidrager vel blot til den samlede fortælling om en sympatisk angriber, der aldrig kom i nærheden af at være den frelser, han blev købt til at være.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Nyhedsværdien i det nu officielle stop til at overse, da Larsens udtalelse i sidste uge var ret entydige mod, at det var slut.

Vi har været der før med Søren Larsen.

Med fare for at være lige lovligt bagklog husker jeg ikke, at jeg selv anså ham som en frelser, men det kan historikken i denne tråd vel afsløre.

Min anke gik på hans skadesfrekvens, og den blev da også som et generende element, men at han så også var ganske ringe i skadesrfri udgave er jo bare skuffende. Søren Larsen lavede da nogle vigtige mål i foråret og præstationerne var om ikke prangende så anstændige i efteråret. Det ændrer bare ikke på, at Søren Larsen samlet var et flop i AGF-trøjen.

Jeg tror, at Søren Larsen er blevet min yndlingsaversion på AGF-holdet pga. det rosenråde billede, der tegnes fra mange sider - for Søren Larsen er jo langt fra det første flop i AGF-trøjen.

Jeg har sjældent set en spiller i den grad blive taget i forsvar af store dele af tilhængerne. Mandens uduelighed er i den grad blevet undskyldt med taktiske dispositioner og tilgivelse, hvis man bare scorer mål i ny og næ.

Hvis man er en sympatisk og velkendt darling, kan man jo åbenbart slippe af sted med hvad som helst. Det skal ikke forstås sådan, at jeg synes, at det er forfærdeligt, at Larsens tid i AGF bliver forskønnet. Indstillingen var der, og det var da overraskende, at han overhovedet kom tilbage og spillede en rolle ovenpå en tid, hvor han var meget langt fra holdet.

I forhold til den kritik som andre offensive spillere som Dioh Williams, vores georgiere og Stephan Petersen har været udsat for, er det dog yderst besynderligt. Eller det viser jo bare, at rationalitet og logik kan være underordnet, når det kommer til fodbold.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jesper Lange melder sig i øvrigt kækt klar til kampen på søndag. Det er jo glædeligt, hvis det ikke var fordi, at han bider smerterne i sig.

Han skal jo åbenbart skannes i dag, da man ikke kan finde ud af, hvad der er galt. Det lyder jo foruroligende, og selvom vi har brug for en god start, ser jeg ingen grund til at "satse" mod FCK. Her er vores muligheder for point alligevel begrænsede.

Jeg kan dog sagtens se det taktisk befordrende i at have ham med, da vi hermed kan true FCK´s bagrum bedre end hvis det kun er fløjene, der tager disse løb.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce